Maggie's Corner

Island.. Er det snart den 24. ?

2011-10-08T11:19:00.001+02:00

Vi skriver i dag 7. oktober og turen til Island blev med et lidt mere håndgribelig. I postkassen lå rejsepapirerne fra North Travel som jeg har haft et par rigtig gode samtaler med vedr. vores svip tur i uge 43 til Island. 8000, alt i alt for fly med Iceland Express og 6 dage på et 3-stjernet hotel ved navn Foss Baron Hotel. Det er ikke noget fancy men pæne værelser, en fornuftig placering og morgenmad inkluderet :)
Herhjemme kan vi ikke helt blive enige om vi skal reservere bil hjemmefra eller blot droppe forbi Europcar i lufthavnen, så jeg er så småt gået i gang med at undersøge om jeg har nogen rabatordning med dem eller anden udlejer igennem diverse foreninger og rabatordninger. Kun tåber betaler fuld pris jo ;) Måske en god pris kan overtale ham til at vi får det på plads hjemmefra.

Den blå lagune

Udover at der selvfølgelig er mange ting vi gerne vil se, se evt. min første post om Island, så skal der også være tid til det hele ideen startede med, nemlig wellness. Det er nu fastlagt at vi som det første på vores tur på Island tager forbi den blå lagune og slapper lidt af oven på flyturen. Herefter tager vi turen ind til Reykjavik (i vores lejede bil) og finder os til rette. Herudover er intet andet fastlagt end hvornår vi skal sidde på flyveren hjem igen. Det er temmelig atypisk for mig, for jeg kan virkelig godt lide at have en nogenlunde fastlagt plan for hvad og hvornår. Kæresten minder mig igen og igen om at det er meningen at vi skal slappe af og nyde at komme lidt væk sammen, men Island rummer så mange muligheder og seks dage er bare slet ikke nok til mig. Især ikke nu hvor landet er inden for min rækkevidde og drømmene folder sig ud i fuldt flor. De er farlige, de dersens rejsedrømme. Jeg har en ide om at vi skal ind og have en ”couple treatment”, for om nogen trænger kæresten til at få løsnet musklerne op. Under alle omstændigheder skal jeg ind og have en de luxe ansigtsbehandling når vi er ved lagunen. 15.000 islandske træpenge (ca. 700 kr) for 90 minutters forkælelse. Det tror jeg godt jeg under mig selv.

Jeg tror faktisk ikke jeg kan vente. Suuuuk !

Island - Landet af is og ild.

2011-09-30T16:14:00.002+02:00

En fantastisk gave.. som bare blev bedre og bedre!

Min dejlige kæreste gav mig til min fødselsdag i august den gave at han gerne ville invitere mig på et wellness-ophold. Det der startede som et weekend-ophold et sted i Danmark blev snart til tanken om en miniferie i udlandet, da det kostede kun en brøkdel mere end hvad et wellness-ophold koster i Danmark.

Bláa lóninu (Blå lagune)

Min kæreste foreslog så lidt ud af det blå at vi kunne tage til den blå lagune på Island og så var jeg helt oppe i skyerne. Jeg har i mange år gerne ville til Island. Både for at besøge min fætter som bor deroppe, men også for at opleve de helt fantastiske og ikke mindst unikke omgivelser som Island kan byde på.

Fasinationen af Island
Steder som Geysir og Katla, det var de to første steder jeg kan huske jeg læste om og de to første ord jeg lærte på islandsk var ”bjór” og ”hestúr”, øl og hest. Har faktisk ikke rigtig lært andre, andet end en rædsom udtale af forskellige islandske lokaliteter, men det er jo også op ad bakke med det mildelst talt hardcore islandske sprog. min mor prøvede at lære mig at tælle til ti, og husker jeg ikke helt galt lærte jeg det også. Men ligesom så megen anden viden er den røget til fordel for noget endnu mere ligegyldig trivia viden.

Surtsey

Efterfølgende har man jo set billeder og film af den storslåede vilde islandske natur og jeg har et ønske om at opleve Geysir og Strokkur, Surtsey og Heimaey, Gullfoss, Hekla, Mývatn, Eyjafjällajökull og ikke mindst bade i de termiske kilder i Bláa lóninu (Den Blå Lagune). Min indre hestepige benægter heller ikke at en tur på en islandsk hest ville være et formentlig fantastisk ferieminde :D Ydermere er den islandske historie altså noget for sig selv.

Den islandske gren af familien.
Jeg har lidt familie på Island og mor har desuden fortalt om min onkels tidligere kone, Soffía Kjaran, hvis morfar vist har siddet i det islandske Alting. (som en lille anekdote skrev hun faktisk til mig på facebook i starten af 2011, for at høre om jeg mon var datter ”af den Lise Bang”). Min onkel Jens Åge boede en del år på Island med sin første kone og blev her far til Hjörthur Þór (i daglig tale Thor) og min mor og jeg har desværre ikke haft kontakt til ham de sidste mange år. Vi har hinanden på facebook men derudover har der ikke været meget kommunikation.

Interessen for Island har jeg igennem min mor. Hun har siden jeg var helt lille gjort sit til at jeg blev glad for at læse. Igennem min opvækst har jeg tygget mig igennem alverdens fantasy, eventyr og hestebøger, men min mor opfordrede mig også til at prøve de nordiske sagaer.

Dette krydret med Valhalla’s tegneserieunivers ledte mig videre til vinteraftenerne hvor jeg opslugt læste sagaerne om vikingernes færden og hærgen i hele verden og som dansker har jeg altid været stolt af vores tilnavn som vikinger ude i den store verden. Interessen for vikingerne deler jeg heldigvis med min kæreste, som dog i en hidtil uset grad sluger al skønlitteratur omkring vikingerne, endda til en grad hvor jeg nogle gange ikke forstår hvad han siger når han disker op med alle de for mig ukendte udtryk.

Pt. er vi nået så langt i vores forberedelser at vi ved vi skal rejse mandag den 24. oktober og vi gerne skulle være tilbage igen den 29. oktober. Vi skal besøge min fætter Hjörthur i Reykjavik, og han har indvilliget i at være tourguide for os for en dag, så det glæder jeg mig meget til. Herudover er mit håb at kæresten ikke løber fra sit løfte om en ridetur, og så skal vi i Den Blå Lagune og på sightseeing på øen i lejet bil. Håber snart at kunne tilføje lidt mere :)

Diverse pandekage opskrifter m.m.

2011-03-29T11:49:00.003+02:00

Fra tid til anden falder jeg over en lækker opskrift og nogen af dem vil jeg gerne dele med jer. Har ikke lavet dem alle sammen endnu, men skulle du have lyst til at lave en af opskrifterne og dele noget med mig, skal jeg da være den sidste i verden til at stoppe dig! :)

Vil starte med at dele opskriften på de berømte Little Mule pandekager, som egentlig er en "Grandma Doris" opskrift. Er ret sikker på den oprindelig stammer fra denne opskrift, men nok om det. Denne hjemmeside er i øvrigt et rigtig fedt sted at finde lækre opskrifter. det er egentlig en formidler af B&B's over hele verden, meeeen.. heldigvis også et sted hvor de forskellige B&B's deler deres madopskrifter!

Grandma Doris's Pancakes
Ca. 20 stk

7,5 dl mel
5 dmælk
1 1/4 dl kærnemælk (Grandma just adds 2 tsp vinager to make the milk sour)
2 æg
2 spiseskeer bagepulver
½ tsp soda (eller natron - det bruger vi)
2 spiseskeer sukker
1½ teske salt
(olie)

Blandes og steges som små pandekager. Kom eventuelt en smule olie i dejen så panden ikke skal olieres. Vendes når de bobler op.

Søgte på et tidspunkt på nettet for at se om jeg kunne finde den originale opskrift og da faldt jeg over endnu en Grandma Doris opskrift som ser meget interessant ud.

Grandma Doris's Favorite Cranberry Bread

Ingredients
(2) cups sifted all-purpose flour
(1) cup sugar
(1½) t baking powder
(1) t salt
(½) t baking soda
(¼) cup butter
(1) egg, beaten
(1) t grated orange peel
(¾) cup orange juice
(1½) cups light raisins
(1½) cups dried cranberries

Directions
Sift flour, sugar, baking powder, salt and baking soda into a large bowl. Cut in butter until mixture is crumbly. Add egg, orange peel and orange juice all at once; stir just until mixture is evenly moist. Fold in raisins and cranberries.

Spoon into greased 9x5x3-inch loaf pan. Bake at 350° for 1 hour and 10 minutes, or until a toothpick inserted in the center comes out clean.

Remove from pan; cool on a wire rack.

Det er vist ingen hemmelilghed for dem der kender mig bedst at jeg har en svaghed for citrus-frugt, både i kager, drikkevarer og madlavning. Har fundet en opskrift på Lemon Souffle Pancakes som jeg glæder mig til at lave en dag

Lemon Souffle Pancakes

Ingredients
(1) C + 2T Flour
(3) T Sugar
(1 1/2) tsp Baking Powder
(1/2) tsp Salt
(5) Lemons, Zest of
(1/2) tsp Ground Nutmeg
(3) Eggs, separated
(3/4) C Ricotta Cheese (non fat works)
(6) T Buttermilk
(6) T Butter (unsalted), melted
(2) T Fresh Lemon Juice
(1) tsp Real Vanilla

Directions
In a bowl mix together the flour, 1 tablespoon of sugar, baking powder, salt, nutmeg and lemon zest. In a small bowl, mix the ricotta cheese, butter milk, melted butter, lemon juice, real vanilla, and egg yolks...whisk until smooth.

Add the egg and cheese mixture to the flour mixture, and blend until smooth. The batter will be heavy and dense.

In a bowl, whip egg whites until soft peaks form. Add in the remaining 2 tablespoons of sugar and continue beating until stiff peaks form.

CAREFULLY fold in the egg whites into the batter. Do not mix until the batter is fully combined. A few dots of egg white is ok. Cover and refrigerate for up to 1 hour.

Prepare the griddle or large nonstick frying pan with cooking spray and place on the stove at medium heat.
When the pan or griddle is hot, spoon about 3/4 to 1 C of batter on to the pan and smooth to a pancake, about 5 inches to 6 inches in diameter. Cook until large bubbles form on top. About 2-4 minutes.

Turn pancakes and cook until the remaining side is golden brown. When fully cooked, remove pancake from pan to a warm dish and keep warm until all pancakes are complete.

Great served with your favorite fruit syrup and a sprinkle of confectioners' sugar.

Denne her skal jeg vist også forsøge mig med...

Lemon-Raspberry Muffins

Ingredients
2 c. flour
1 c. sugar
1 T. baking powder
1/2 t. salt
2 large eggs
1 c. milk
1 c. canola oil
1 t. lemon extract
1 c. fresh raspberries

Directions
Preheat oven to 400.
Line muffin pan with paper baking cups.
In one bowl, blend flour, sugar, baking powder, and salt.
In another bowl beat the eggs, milk, oil, and lemon extract until smooth.
Combine the 2 mixtures until just moistened. Stir in the raspberries.
Fill paper baking cups 3/4 full and bake for 15-20 minutes.
Cool 5 minutes before serving warm.

Anne Bang to the rescue!

2011-03-24T22:30:00.008+01:00

Lyngby - Aab, på den igen.
Nys hjemmekommen fra London havde jeg blot en enkelt fridag sammen med kæresten inden vi søndag stillede på Lyngby Stadion til en tørn i de orange vagt-jakker. Dagens program bød på Lyngby mod nedrykningstruede Aab, hvilket afstedkom en del hektiske episoder. Det startede nu meget godt. Aab troppede op med godt 400 fans der ankom i god ro og orden og der var intet at bemærke i vores ende af stadion udover en enkelt fan som jeg kunne konstatere havde noget "tyndt og aflangt" i en inderlomme til trods for at han blev ved med at insistere i sin halvkoger at han ikke havde noget. Jeg fik straks blod på tanden og tænkte at nu var der sgu bid. Han havde da et romerlys med ind. Men næh ej. Efter at have tømt den ene lomme efter den anden og hele tiden kunne mærke den aflange form uden på jakken uden at kunne lokalisere den finder jeg endelig de to rør. Som viser sig at være to insulinsprøjter. Med en bemærkning om at det nok vil være en god ide at han huskede at han altså havde sin insulin med sig blev han vinket ind på stadion.

Kampen forløb i nogenlunde god ro og orden, men vi havde hele tiden en fornemmelse af dele af fangruppen havde planer om at storme banen, og efter at Aab kom på 1-1 og i slutningen af kampen rent faktisk scorede i 90. minut til 1-2 brød helvede løs. Vi var tre mand til at holde en 70-100 mand i ave, hvoraf i hvertfald 30 havde et ønske om at komme ind på banen. Ikke morsomt. Udover faren for at blive slået med et flag, blive spyttet på, finde sig i diverse fornærmelser er der også altid riskoen for at modtage en knytnævne i synet. Jeg slap let og kunne nøjes med at blive spyttet i øjet. Klamt, men altså hvad kan man gøre? Vi fortsatte med at skubbe folk stille og roligt ud over hegnet og bad dem om at tage det roligt. Det er sgu lidt af en balancegang, både at være bestemt men også venlig og forstående. For de var jo jublende glade og det skulle de jo have lov til! Bare ikke inde på græsset! Der udspillede sig de vildeste jubelscener på Aabs fanafsnit, folk der hoppede rundt om sig selv, fans der krammede som gale, voksne mænd der stod og græd, skrig og skrål, udbrud som "det er så vigtigt, det er så vigtigt!" kunne høres konstant.

Omvendt var de til gengæld også vrede over at de ikke måtte hilse på spillerne efter kampen, som blev afvist af kontrollørkorpset bag os, alt i mens vi forsøgte at holde folk ude af banen. Da der var faldet lidt ro på kom de fleste til deres fornuft igen, et par rørte tårer blev tørret af kinden på en fan lige foran mig og jeg fik efter kampen en uforbeholdende undskyldning fra ham der havde spyttet på mig samt et par gode samtaler med flere fra fangruppen. Det var interessant at opleve en anden fangruppe på tæt på og den lettelse der var at spore hos dem. De kom til Lyngby med kniven for struben og efter at have været bagud 1-0 stod de pludselig som vindere af kampen. Lettelsen var til at føle på. Under alle omstændigheder har turen hjem helt sikkert været sjovere end udturen.

Efter kampen og vores debriefing satte kæreste og jeg os ind i min bil og satte kursen imod Nordvestjylland. Det tog næsten 5½ time, men så var der også lige tid til en tur forbi Burger King Herning. Det er snart standard på mine Jyllands-ture :)

Næste stop Kiltmøller!

Taken og Lene

Det er ikke uden grund at jeg kærligt bliver kaldt for "Stifinder" af Lene fra Little Mule. Udover jeg selvfølgelig kører forkert en gang imellem så nærer jeg også en stærk lyst til at "køre efter næsen", dvs. ikke nødvendigvis følge den normale rute eller sidde med næsen i et kort. Synes det er meget skægt at se nye steder, opleve nye ting og måske falde over lige præcis "den" finurlighed der gør den lange tur lidt sjovere.

Denne gang kørte vi over Vejle (men drejede af for tidligt, så vi missede den normale afkørsel), hvilket bevirkede at vi tog en lille detour inden vi faldt ind på rute 28 mod Billund. herefter kørte vi over Skive, videremod Thisted og så til sidst til lille hyggelige Klitmøller, som udover at være danmarkskendt for Little Mule ;) også er kendt i surferkredse som Cold Hawaii.

Anne's aflastningsservice, hvordan kan jeg hjælpe?

Optimum Conclusion - "Obi"

Nu skulle vi ikke surfe men derimod aflaste Lene lidt, som netop var kommet hjem fra sygehuset efter at have fået fjernet livmoderen. Hæftet sammen på mavsen var overskuddet til at håndtere husets to hunde ikke så stort og de savnede nok egentlig også deres daglige morgenstrandture. Derfor tilbød jeg min hjælp og derfor indfandt kæresten og jeg os på matriklen sent søndag og de næste par dage bød på ture til strandene med hundene og hygge i køkkenet, hvor der både blev bagt mors egne grahams flutes, lavet den berømte Chokoladekage, disket op med Kylling i Hvidvinssauce og til stor glæde for alle beboere (ikke mindst kæresten og Rene) hjemmelavet pizza :) (Opskrifter kan fremskaffes på opfordring)

Der blev også tid til en tur forbi et bunkeranlæg ved Hanstholm men ellers blev det meste anden "fritid" brugt på at slappe af og se film og læse. Havde egentlig planlagt at jeg ville ud og ride lidt, men med lidt problemer med maven og en generel utilpashed som følge af en lurende forkølelse kunne jeg bare ikke tage mig sammen. Ærgeligt, for var jeg kommet op havde jeg helt sikkert glemt alt om snot og mavepine, for til hest er der ikke altid tid til at sidde og fundere over sine problemer. Man skal koncentrere sig om hesten ellers tager den sgu røven på dig :)

Denne gang blev det til en nussetur med Taken og Obi og så må ridningen vente til en anden gang.

Fredag er det tilbage på pinden til en perlerække af vagter på hele 5 i rap.

London Baby !

2011-03-19T19:30:00.003+01:00

Mæt på oplevelser og en lille smule træt i fødderne landede jeg i lufthavnen fredag den 19/3. Vel hjemme efter 5 dage i London der virkelig bød på lidt af hvert. Champions League kamp imellem Chelsea FC og FCK på Stamford Bridge, sightseeing med tøserne, Light shopping i Oxford Street, ganefugtning med et par kølige Gunniess på diverse beværtninger i London, et par timer i sommeren i 63 med Baby og slænget på Hotel Kellerman.

De spæde forberedelser
Men for at starte fra en ende af så startede det hele engang tilbage i vintermånederne hvor det blev fastslået hvornår og hvem FCK skulle møde i denne runde af Champions League. Straks datoerne var fastlagt begyndte en hel masse mennesker at booke flybilletter til London inden prisen steg som man havde forventet at de ville. Det betød at rigtig mange mennesker bookede fly og hotel allerede inden man var sikret en billet til selve Stamford Bridge. Lidt af en satsning at tage, men sådan er livet nogle gange. Vi var en lille flok på seks mennesker som havde besluttet at tage derover sammen og se kampen, og vi besluttede at lave en lille ferie ud af det, hvorfor vi ville ankomme allerede mandag den 14/3 og rejse hjem igen den 18/3. På den må kunne vi både se fodbold, komme på sightseeing og endda opleve Sct. Patricks Day i London. Som sagt så gjort. Flybilletterne blev bookede, der blev fundet et passende vandrehjem, og vi gjorde hvad vi kunne for at holde omkostningerne nede.

Jeg aftalte med de fem andre at jeg ville bruge min fridag på at stille mig i kø ved Parken, men det var der ca. 2000 andre der også havde tænkt. Og nogen af disse havde ligget i kø fra dagen før og ydermere Away-cards med for flere 100 personer, hvorfor der for blot de første der havde stået/ligget i kø forsvandt rundt regnet en 5-600 billetter fra udsalget. Det var så ensbetydende med at der var rigtig rigtig mange der gik forgæves. Ret skal være ret. Vi var så mange interesserede at der ikke havde været billetter nok til os alle sammen alligevel. Jeg stod jo i kø fra lidt i 9 hvor køen startede lidt efter SATS. Da kl var 1150 var vi nået til C9, og jeg var nød til at køre da jeg havde en aftale kl 12 på Kastellet. Det var lidt før da at det blev sagt at der var 150 billetter tilbage, og med over 500 foran i køen var der en del af os der brød op. Efter mit møde kørte jeg tilbage for at blive skrevet på ventelisten.. Der var STADIG kø kl 1345. Denne gang fra C4 af. Det der var lidt sjovt, om man kan sige det, er at det umiddelbart virkede som om jeg kom samme sted ind i køen. I hvert fald stod den samme flok forfrosne mennesker lige foran mig i køen, som da jeg forlod den næsten to timer tidligere...

Da det kom til stykket fik vi ikke alle sammen billetter til FCK afsnittet. Ydermere faldt to af deltagerne fra af økonomiske grunde, så vandrehjemmet blev ændret til et billigt hotel og de to af os der manglede billetter købte igennem stråmænd billetter til det neutrale afsnit på Stamford Bridge. Fodbold skulle vi i hvert fald ind og se!

Touchdown London
Om mandagen den 14/3 ankom jeg et par timer tidligere end de tre andre, da jeg fløj Norwegian og de kom med Easy Jet. Timerne blev brugt på at snuse rundt i Gatwick Airport’s små kiosker, skrive et par postkort, læse i den nyindkøbte Clive Cussler bog (The Silent Sea) samt nydt en lille Ben & Jerry’s forfriskning. Ventetid behøver ikke være kedeligt, men det trak godt nok ud. Havde kalkuleret med at skulle vente i en 1½ times tid, men sad i næsten 3 timer og glanede. Fra lufthavnen tog vi Gatwick Express til London Victoria og herfra til Paddington, hvorfra vores hotel kun lå et lille stenkast fra i det pæne Sutton Gardens kvarter. Hotellet hed Linden House Hotel og det var en blandet fornøjelse. Det var dælenme billigt (fem dage for 800 kr pr. person inkl. Morgenmad), men der var nærmest intet plads på værelset (Værelse 18 på første sal), sengene var en smule ”bulky”, der var ingen dyne (men det er vist standard på de billige hoteller) kun et tæppe (som til gengæld lugtede rent, imod sætning til hvad jeg er blevet budt i Edinburgh), morgenmaden bestod af kaffe, juice, ristet toast, smør, et lille marmelade udvalg (mit kongerige for en skive ost!) og ingen af de ellers temmelig kritiserede overkogte blødkogte æg, som ellers nævnes i de reviews der kan ses i ovenstående link. Hotellets personale var enormt hjælpsomme og imødekommende og da jeg kom ned og spurgte efter et par ekstra tæpper da vi var to der ellers skulle dele et tyndt tæppe var der overhovedet ingen sure miner, blot et strålende smil og et Offcause you can! Og vupti.. To stk. nyvaskede bløde tæpper til at supplere med. Badeværelset var småt, men rent og pænt at se på og der var rengøring hver dag.

Sightseeing og shopping med tøserne
Dag to i London blev med Mikkel på hotellet med en let forstuvet fod, hvor vi tre tøser tog tuben ind til centrum så vi kunne fange en Hop On - Hop Off-bus så vi kunne få set lidt af London’s seværdigheder imens vi hvilede benene lidt. Vi hoppede af ved Tower of London med intentioner om at komme ind og se slottet indefra efter en let frokost, men 19 pund var lige i overkanten mente vi, hvorfor vi hyggede i deres souvenir shops og hovedrystende grinede af deres mange William & Kate souvenirs (prinsen skal giftes i år og det fejres med diverse underlige souvenirs). Vi indtog vores første rigtige måltid på engelsk jord på en hyggelig pub lige ved Tower. Kan ikke huske navnet, men jeg nød min fish and ships med en kold Foster til (som dæleme hurtig blev flad) og pigerne fik sig en rigtig pub-burger :) Efter maden stod den på River Cruise nedad Themsen til Embankment hvor vi tog tuben ind mod Mikkel som havde fået forvildet sig ind på en pub. En aktivitet han primært fordybede sig i. Vi piger shoppede og Mikkel drak bajere :) Tror han mente det var en udemærket arbejdsfordeling.

Det er kampdag, klokken den er kvart i bold...

Stamford Bridge

Onsdag bød på lidt mere shopping og aftensmaden blev indtaget med pigerne på en lille italiensk restaurant i en sidegade til Oxford Street. Herefter tog vi bussen tilbage til hotellet for at klæde om til ugens foreløbige højdepunkt. Her erfarede vi at man altså går glip af meget af London ved at tage tuben. Busserne kører ganske vist lidt langsommere, men man får set så meget og får hurtigere en ide om hvor tingene befinder sig. Nå. Hvorom alting er, så tog vi til Earls Court hvor vi mødtes med en hel masse andre FCK fans som hyggede sig med sang og fadbamser på diverse pubs i hele gaden. En del gik turen til Fulham Road og resten af os tog tuben som godt nok var pænt proppet med fodbold fans. Heldigvis var vi ikke de eneste FCK fans og de engelske fans var ret snakkesaglige, så det var en underholdende tur. Vi brød op med fangruppen ved stadion og begav os rundt til Sydtribunen hvor vi skulle sidde, heeeeelt oppe under taget. Det var i det hele taget ret interessant at se hvordan en så stor mængde foldboldfans også kan håndteres. Op til tribunen passerede vi et par ”bombe” hunde som formentlig skulle sniffe efter pyroteknik og en af dem var så bedårende at jeg simpelthen måtte ned på knæ og hilse på den. Den var superkælen og efter et par klap og et par hengivne hageslik måtte hun tilbage på jobbet :) Den tur ned på knæene tog i øvrigt grusom hævn resten af aftenen hvor jeg humpede rundt, som var jeg netop opereret. Det hjalp aldeles heller ikke at vi skulle sidde på femte bagerste række på øvre tribune. Der var temmelig langt ned. Udover de to nuser hunde var politiet også pænt repræsenteret med heste. Man havde valgt at adskille Away-køen (med de farlig-farlige FCK fans ;) ) fra de almindelige Chelsea fans med en hel række af politiheste. Generelt var der ret meget politi fra Metropolitan Police til stede. De var nu ret friske og jeg fik da taget et billede sammen med dem.

Selve kampen er der ikke så meget at sige om. Den endte 0-0 og begge hold havde muligheder for at kampen kunne være endt anderledes. Det der dog skal siges er at det virkelig var svært at sidde på en neutral tribune omgivet af primært Chelsea-fans og så have in mente at vi ikke åbenlyst måtte støtte vores hold (vi var på forhånd informeret om at kontrollørerne ville være meget opmærksomme på om der havde forvildet sig FCK fans ind på det neutrale afsnit, da det ikke var tilladt. Vi ville blive fjernet med det samme.) Så det var med meget tænder skæren og holden fast i hinandens arme når der skete noget nervepirrende på banen. Da kampen nærmede sig afslutningen gav vi dog hul i det og støttede åbenlyst. Det var simpelthen umuligt at lade være. Efter kampen besluttede jeg mig for at tage direkte hjem i seng. Et smertende knæ og et par trætte fødder ville hellere se dyner end min hals ville se bajere, så jeg begav mig humpende ned i mod undergrundsstationen. Et lille stop i deres Megastore (og jo. Den var temmelig stor.. Synk) måtte jeg dog have. Købte et krus og en lille pin med derfra og ellers var det bare skægt at se alle de forskellige ting de havde til salg. Ligesom i Glasgow kunne man også her købe et blåt strømpebånd dog her med Chelsea reklame på. Igen overvejede jeg at købe et, men altså. Penge vokser ikke på træerne :)

Sct. Patricks Day i London?

Fra en af de første danselektioner med Johnny

Torsdag var det jo Sct. Patricks Day og det betød at der rundt omkring i London var små indikationer på dette. Det var ikke så overvældende som jeg havde regnet med, men ind imellem kom der lige en flok berusede irere væltende og generelt var de meget festlige :) Jeg var på en lille tur rundt på egen hånd da jeg var på Leicester Square for at købe billet til aftenens kunstneriske indlæg, nemlig Dirty Dancing som musical. Jeg kan kun sige at jeg var rigtig godt underholdt og et par gange rejste hårene sig sgu i nakken på mig. Bl.a. da hele salen sang med på Kellermans afskedssang, det var sgu fedt. Baby’s søsters fantastiske performance var også mindeværdig. På den rigtig fede måde. :)

Afsluttende scene.
"nobody puts baby in a corner"

Det var rigtig fedt at opleve Dirty Dancing på lige præcis den måde, ikke mindst fordi DD jo står som et ikon for mange af min årgang og selvom man har set filmen mindst 50 gange så kommer det meget tættere på når man pludselig ser det foran sig.

Det sker lige her og nu og du kan være en del af det. Det var uden tvivl ugens absolutte højdepunkt og jeg kan kun anbefale alle at se den hvis de kommer til London. En helt anden ting er at Ghost også kommer som musical i år, nærmere betegnet har den premiere i maj måned. Det skal nok blive interessant.

En ting er sikkert. Det var rart med et afbræk fra dagligdagen. Nu står den på et par dage hjemme og så en smuttur til Little Mule i Klitmøller som hundesitter og køkkenhjælp et par dage. Det bliver så kæresten og min første "ferie" sammen så det glæder jeg mig enormt til :)

Når omgivelserne smuldrer

2011-01-19T11:55:00.000+01:00

Man vænner sig aldrig til det.. Bildte jeg mig nogensinde andet ind?

Hvorend jeg vender og drejer mig har min venner og veninder knas i deres parforhold eller kæmper med mentale udfordringer af større eller mindre slags..

Ord som seperation, statsforvaltning, parterapi, bipolar, pskykriatrisk skadestue, depression, ja generelt kaos og formørkelse er alle efterhånden blevet en fast bestanddel af mit daglige ordforråd.

Alt imens mine omgivelser kæmper med deres overvældende problemer og jeg som altid prøver at være der for dem er jeg glad for at jeg selv har en fyrværkerisprudlende farvestrålende spand der bugner med glade forelskede sommerfugle der boltrer sig i overskud.

Uden dette.. Uden ham.. Så ved jeg ikke hvordan jeg skulle kunne kapere al denne ulykkelighed.

Man vænner sig aldrig til det.. Så meget er ganske vidst.

Indbrud i Fabyen... Forbandede tyveknægte :(

2010-12-13T14:46:00.003+01:00

Så jeg har haft indbrud i min bil her den 28/11. Det er aldrig sjovt, især ikke når man først opdager det kl. 15:30 om eftermiddagen efter bilen formentlig har stået med smadret siderude siden en 2-3 stykker om natten i snevejr, og man ydermere forventes til middag hos farmand kl 16:00.

Heldigvis var det frostvejr, så ingen nævneværdige skader på betrækket. Men en smadret siderude, et handskerum der pludselig fylder meget mere når indholdet er spredt ud over et større område og glas ude over begge forsæder.

Status blev:

et mistet Pioneer DEH anlæg, (som ellers har fulgt mig trofast igennem de sidste 5 år og givet mig mange gode og mindeværdige timer på de danske landeveje), flået ud af mit instrumentbræt, heldigvis uden at beskadige ledningerne/stik. De smadrede så min kopholder, hvilket ikke var det store tab da den ikke blev brugt vildt meget, men stadig!
en mistet Bjørn Borg pengepung (heldigvis var det sidst på måneden og mit dankort havde jeg i min lomme og det har efterfølgende vist sig at mit kørekort lå i min lille taske) med diverse medlemskort samt sygesikringsbevis. Nu er det bare bittert at det er den eneste pung jeg har været glad for igennem tiden :/
et stk.manglende Brobizz
et ukendt antal CD-er
mine elskede Barito køre-/solbriller

Jeg ringede straks til politiet og meldte det, og kunne efterfølgende konstatere at forsikringen havde lukket, så det måtte vente til om mandagen. Kæresten og jeg tapede hullet til og sneglede os til Smørum til lækker mad og et par timers hygge med familien.

Mandag morgen tog jeg kontakt til Carglass via deres Online bestilling. De ringede efter en times tid og havde en mand ude ved mig på jobbet allerede ved 9 tiden og kl 10 kunne jeg køre min nystøvsugede og velduftende Fabia på plads på parkeringen igen. Onsdag ringede de fra Taksatorringen og vi fik sporet os ind på hvad jeg skulle gøre omkring et nyt anlæg og allerede torsdag havde jeg en aftale med taksatoren i Autohuset Glostrup. Efter at han havde taget sine billeder blev jeg sendt af sted igen med en besked om at jeg ville blive kontaktet omkring anlægget, som jeg havde valgt skulle være et Sony MexBT5000. Det blev jeg så allerede torsdag eftermiddag af Carsound og det viste sig snart at det anlæg jeg havde set mig lun på ikke var muligt at få, hvorfor jeg blev tilbudt et Sony MexBT5700 som kunne nogen lidt andre ting, men kunne de ting jeg havde sat som krav til et nyt.

Sony Mex-BT 5700

Som plaster på såret fik jeg et par 100 krs ekstra rabat oven i de 32% rabat de kunne tilbyde i forvejen. Det betød at jeg kunne glæde mig til at sætte et anlæg til lidt godt og vel 3499 for en brugerbetaling på 500 kr. Det er absolut 112% i orden. (anlægget kan fås på tilbud rundt omkring til en 2500 på en god dag)

Var på værksted igen om torsdagen og fik sat den nye kopholder i og næste dag kom anlægget med Post Danmark og jeg måtte fluks ringe til Jesper og aftale at han kom og satte det i.

I dag skriver vi så mandag den 13/12 og jeg har nærmest nervøse tics hver gang jeg har sovet hos kæresten i Avedøre og kommer ned til bilen om morgenen og med en knude i maven lige lader blikket falde hen over ruderne for at se om de stadig er hele. Kommer de igen bliver de skuffede. Jeg lader IKKE mit anlæg sidde i mere .

Udover det selvfølgelig er pisse bittert og det har givet mig en del hovedbrud, så prøver jeg at se det bedste i situationen. Havde igennem et stykke tid tænkt på om ikke det var ved at være på tide at udskifte mit anlæg, da det ikke kunne afspille mine .wma-filer plus jeg godt ville se om ikke jeg kunne få en velfungerende bluetooth funktion med mulighed for håndfri til min mobil. Slap altså med 500 for et fedt nyt anlæg, jeg havde friskade, så ruden kostede mig ingenting, og forhåbentlig får jeg nok penge fra forsikringen til at jeg kan købe mig en ny pung og et par nye kørebriller.

Det kunne være gået meget værre jo.

Når man tvinger sit hjerte åbent igen..

2010-12-12T23:50:00.001+01:00

Jeg undrer mig over hvorfor jeg skal have det sådan.

Når de forbudte ord glider fra mine læber i et hviskende favntag og jeg allerede i det de forlader mig føler panikken indfinde sig.

Fortumlet imens min hjerne er i vild diskussion med sig selv; en primitiv instinktiv del der panisk skriger "flygt, gem dig for smerten som du ved kommer", en anden der med lidt mere rationelle og insisterende argumenter forsøger at overbevise mig om at jeg blot igen er ved at lade mig forblinde i flyvske drømme om et familieliv.

Hvor jeg gang på gang må tvinge mig selv til at lade fornuften tage over og igen og igen fortælle min paniske side at det her er værd at tro på. At intet godt kan blive hvis ingen risiko tages. Tvinge mig selv til at tro på at det blot er min hjerne der forsøger at skærme mig for mere smerte. Fornuften insisterer på at jeg skal turde turde det. Turde at tro på det, turde at tage chancen. Turde at lukke mit hjerte op for den potentielle smerte ved at elske en anden

Lukker langsomt mine øjne og ser hans foran mig. Trækker vejret dybt og mærker efter inden i. Fortæller mig selv at vi hører sammen. At det ér meningen. Det føles jo rigtigt. Burde jeg så ikke tage chancen?

En omtumlet uge.. Stopper det nogensinde?

2010-11-03T00:30:00.002+01:00

Noget af en uge jeg har været igennem ellers....

En weekend i trøjen
Har været på kursus med hjemmeværnet i weekenden, på to af mine "RLU-er" (resterende lovpligtige uddannelser) i hhv. Elementær Brandbekæmpelse samt miljø-modulet. Lærte en del, fik leget en del (jeps.. vandkamp bliver en del sjovere når håndslukkere bliver involveret) ;D..

Men vigtigst af alt. Mødte en masse nye spændende mennesker og gik genopfrisket et par bekendtskaber fra gammel tid. Har fået et par kontakter i HVK VAL og fra selve distriktet, hvilket jeg håber bliver en hjælp når jeg og vores ROF (Rekrutteringsofficer) snart søsætter vores FUT-projekt (Fysisk uddannelse og træning).

Bl.a. et par interesserede i at deltage i selve HIS-FUT-ten (HIS = Hjemmeværnets Reaktions Styrke) samt en mulighed for at tilbyde de interesserede i vort kompagni at deltage i en march træning andetsteds inden for distriktet, så ROF og jeg ikke skal tænke på det. Herudover fik jeg en snak med vores underviser omkring mit mulige indtræden i instruktørkorpset, hvilket jeg dog vælger at sætte på standby til jeg har udlevet mit HIS-eventyr. Indtil da har jeg sgu nok ikke tid til det.

Halloween
Lørdag var jeg til halloween-fest hos min veninde Pia og hendes slæng, som altid er gode for en spas fest. Det indebar bl.a. de mest syrede udklædninger, nogen temmelig morbide andre bare helt vildt gennemførte. Det indebærer også ting som at voksne mænd gør rimelig underlige ting, så som at lade sig iklæde miniskirt, top og cheerleader pomponer.. Eller slikker små grå af hinandens lår. Enormt underholdende, men man skulle nok have været der. :)

Her er lidt blandede billederne fra aftenen

Gitte, Pia's søster i det nok mest suspekte og gennemførte outfit.

Gitte, som zombienaughty nurse.. Damn.

Pia havde valgt af afpejle hendes skizofrene personlighed i et engel/djævel kostume, som hun helt sikkert var pænt fræk i ;)

Pia, som et mix af engel og djævel

Mikkel havde valgt at finde plys-dragten frem og give den som "farlig farlig" tigermis. Nu er løvinder jo så konsekvent ikke bange for tigermisser, så det tog jeg i stiv arm ;)

Mikkel, den farlige farlige tigermis og jeg selv.

Jeg valgte at tage springet og hive mit cowgirl outfit ud af skabet. Blev enig med mig selv om at min røv ikke så sååå stor ud mere, så nu kunne jeg bære det ;) Supplerede med min egen fine show-cowboyhat fra Mustang og Wickies fine sølvøreringe. Herudover var hun så dejlig at lægge en fin øjenmakeup på mig.

Mig selv, i mit cowgirl outfit.

"Naughty Nautical" looket.

Sku' gammel venskab ren forgå

Aftenen bød også på et tiltrængt gensyn med en nær gammel ven, hvilket viste sig at være en blandet fornøjelse. Aftner med ham er altid fantastisk intense, for vi kan snakke sammen som jeg kan med de færreste mænd. Der er bare en forståelse, en stiltiende accept, en følelse af "ind under huden på hinanden" og en strømlinet tankegang, som gang på gang overrasker os begge og vi bruger hinanden som sparringspartnerne på vores respektive problemer i dagligdagen. På en eller anden suspekt måde er han nok det nærmeste jeg kommer på en "soulmate".

Vi er ydermere begge på steder i vores liv som gør at vi kan spejle os i hinanden. Det gør ondt på mig at se ham, at høre hvor han er nu, og høre at han sidder lige så fast som jeg gør, omend hans situation er en del mere kompliceret end min. Udover at jeg bliver ked af det på hans vegne så virker det desværre også som en spotlight på mit liv, som jeg føler er sat komplet på standby.

Et liv på standby.. Vent slut
Et standby jeg kæmper en brav kamp for at slippe ud af, hvilket er svært når man hænger fast i sin fortid som jeg gør, en fortid der som hængedynd ihærdigt forsøger at holde mig tilbage, og bare ikke vil slippe sit tag. En fortid som forfølger mig og ikke tillader mig at komme videre.

Så det er svært.. Nu to dage efter har jeg stadig svært ved at slippe melankolien (og så kommer der poster som denne ud af det... ) og roder dybere og dybere i den mentale lykkepose efter de positive sider ved det hele. Det er som om at det hele glider nemmere, hvis jeg bare kan ignorere alle mine problemer og bare tage en dag ad gangen (sådan er virkeligheden bare ikke .. :( )

Men jeg kæmper videre, Hvis ikke jeg tror på det, hvem gør så? En eller anden dag er det hus solgt, og jeg kan starte på et nyt (og absolut tiltrængt) kapitel i mit liv. Så mangler jeg bare at finde ud af det der med kærlighedslivet.

For at citere Trine:

Jeg er så bange for smerten ved nederlag og hjerteproblemer, at jeg låser mig selv og mit hjerte inde i et fængsel, der til forveksling ligner en lillebitte lejlighed.
Jeg frygter at blive sårbar, at ting skal gøre endnu mere ondt end de gør i forvejen - og den form for altovervældende angst har gjort mig hård, kynisk og forbeholdende umedgørlig.

Jeg vil så gerne turde lukke op, men jeg frygter at åbner jeg først op, så er det som Pandora's æske. Jeg vil ikke være i stand til at lukke den og guderne må vide hvem Jeg er når først alt roddet er sluppet ud og har raseret mit indre endnu en gang. Næh nej.. Æskerne skal holdes lukkede.

Ser frem til weekenden
Nu er det så tirsdag. Jeg ser frem i mod fredag som vil byde på min første øvelse med gutterne fra min MOTINF deling (mig, min 2. kvindelige gruppekammerat og 28 gutter i BSO i Høvelte øvelsesterræn.. Åh gud jeg håber jeg når at få min HIS-udrustning ellers bliver der trængsel i en af drengenes soveposer ;) ) . Den står altså på underholdning i grønt i Høvelte Øvelsesterræn. Udover vores indsættelse (assistance til kontrol af MOTINF Ballerup) ved jeg at Esbern Snarre øvelsen også foregår samme weekend, så det bliver interessant om det er noget vi vil mærke noget til. Jeg ser i hvertfald frem til en weekend hvor jeg går glip af J-dag, FCK - AC Horsens samt den længe ventede julefrokost med Semper Danica. Det har BARE at være lærerigt og underholdende i Høvelte ;) Og ikke mindst.. Det bliver en tiltrængt pause at kunne koncentrere sig om noget andet end økonomi og tankerne der flyver igennem hovedet på mig om mændene i mit liv :)

Jeg elsker dig. Et gæsteindlæg so-to-speak.

2010-10-25T12:34:00.000+02:00

Har længe tænkt på at dele dette blogindlæg. Fandt det tilbage i maj 2010 og det ramte virkelig hovedet på sømmet for mig, set i forhold til hvor mit standpunkt var den gang. Det er smukt, dybfølt og medrivende. læs med.. Og nyd Trine's håndtering af det danske sprog.

Jeg elsker dig

Hvad fanden er det lige som sker for dét der kærlighed?
Jeg undrer mig meget!

Èn ting er at mit hjerte er gået i tusinde stykker over at den kærlighed jeg kendte og det liv jeg levede ikke eksisterer mere.
Èn anden ting er, at jeg ikke længere ved hvem jeg selv er, og drøner forvirret rundt i en febrilsk jagt på at huske og finde mig selv igen.
En tredje ting er, at der er ting der har gjort så ondt at mit knuste hjerte har muret sig inde og kun tør spionere ud på resten af verden fra et usynligt kighul.

Jeg er frosset til is, stivnet i en grimasse som jeg havde forestillet mig ligner et smil, men som mest af alt ligner at jeg står og snerrende viser tænder.
Jeg er så bange for smerten ved nederlag og hjerteproblemer, at jeg låser mig selv og mit hjerte inde i et fængsel, der til forveksling ligner en lillebitte lejlighed.
Jeg frygter at blive sårbar, at ting skal gøre endnu mere ondt end de gør i forvejen - og den form for altovervældende angst har gjort mig hård, kynisk og forbeholdende umedgørlig.

Men det har jeg bare lige glemt at fortælle mit hjerte.
Mit hjerte er åbenbart mere naiv end jeg selv er, for uanset hvor mange forbehold jeg beder det om at tage reagerer det spontant med heftige hjerteslag hver gang han er der. Ham. Fyrbøderen.

Mit dumme, naive hjerte har taget fusen på mig, og insisterer på at føle alle de forbudte følelser som min hjerne trygler om at lukke af for.
Dét hjerte jeg troede var ødelagt og trampet itu er åbenbart stærkere end jeg selv var klar over - og uafhængig af resten af mit system har det bestemt sig for at tro på det.
Kærligheden.
Mit hjerte tror på den kærlighed som jeg selv havde mistet al tillid til.

Hvordan kan mit hoved og mit hjerte arbejde så modstridende? Hvor kommer det fra - håbet? Tør jeg stole på at mit hårdt prøvede hjerte kan blive ved med at være så stærkt, som det tilsyneladende er? Hvordan kan det være, at uanset hvad jeg som menneske står i insisterer mit system på at tro på det gode, uagtet de erfaringer jeg har gjort mig?
Vil det i virkeligheden sige at Løgstrup havde ret?
Jeg undrer mig meget!

Mit dumme, naive hjerte har indgået en alliance med min mund, og de skrøbeligste, mindblowing blændende udenfor-al-fornuft og allermest fantastiske ord flyder fra mit forrædderiske hjerte - hele vejen ud gennem mine illoyale læber.
Jeg elsker dig.

Mit hjerte tror på det. Min mund siger det.
Mit hovede og jeg selv undrer mig!
Men lige om lidt må jeg sande, at mit dumme, naive hjerte har ret - og resignere.

Sommerfugle

2010-10-25T07:43:00.001+02:00

Her i skabet gemmer jeg mine æsker.
De fleste uberørte, støvede, næsten glemte.
Så længe siden jeg har skulle bruge noget heri.
Ude af syne.. Ude af sind.

Andre helt fremme, tydeligvis ofte åbnet og rykket rundt.
1000 forme og farver, smukke i deres pragt.
Små fine æsker der så nydeligt står stablet.
Der skal være orden i sagerne!

Ah se. Her er én. Skrammet og bulet, mærket af tidens tand.
Tung som arvesynden.
Det skrumler og rasler derinde, lyden af ting der vil ud i det fri
Heldigvis er låsen solid!

Men perlen i min samling er denne!
En lille sølvfarvet æske med de fineste dekorationer
Skinnende blank på ydersiden, hård som stål, men let som sne.
Overfladen præget af mærker efter hammeren der skabte dens forunderlige form.

Åbner du den, Forsigtig nu!
Forundres du over det smukkeste, silkebløde kongeblå fløjls-for.
En lille skat i sig selv.
Større er dog skatten inden.

Rundt flyver de, se dem!
De små, de sarte, nogen blege som kun tiden kan.
Andre store, stærke og farvestrålende
Sprudlende af liv flagrer de rundt.

De smukkeste livsbekræftende af alle slags
Flakser rundt i mit lille kongeblå univers.
Rumsterer, oprører, berører, forfører, forvirrer mig
Med deres flyvske uskyldige leg.

Mest af alt vil jeg bare lade dem flyve
Men jeg gemmer dem til den dag jeg er parat.
Endnu en gang må jeg sande
At tiden ikke er moden til at slippe dem fri.

Så jeg stiller den smukkeste æske af dem alle
Tilbage på plads i baghovedet
Lytter sørgmodigt imens
Sommerfuglene nødtvunget falder til ro i mørket.

Skønheden & Udyret - en musical

2010-10-15T15:00:00.001+02:00

Venligst udlånt af http://www.skonhedenogudyret.dk/

Så min roomie og jeg var ultra impulsive i går. Vi diskuterede om vi skulle tage ind og se forpremieren på Mastodonternes opsætning af Disney eventyret Skønheden & Udyret på Tap1 (Carlsberg Tappehal). Fra tanke til handling er der ikke langt i mit hoved, hvorfor vi efter 15 min var i fuld gang med at hoppe i noget "teater-tøj". Det skulle sig senere vise at vi var en smule "overdressed for the occasion", men det viser bare at vi har klasse og det har resten af pøblen ikke! :)

Efter at have nydt en lækker unghane med sæsonens grønsager begav vi os op på vores pladser, som rent faktisk var anmelderpladser (han meldte afbud.. Vores held). Ganske fine på 10. række, godt og vel midt for. Vi var skam tilfreds med udsynet.

Forestillingen startede og vi kunne konstatere at musikken absolut ikke fejlede noget, hvilket jo er ret heldigt med tanke på at det er en musical :D

Noget jeg især vil huske tilbage på med mit glade barnesind er de mange imponerende kostumer, som virkelig var fantasifulde og ikke mindst smukke. Gaston var måske lidt "plastik" og virkede ikke så "skovhuggeragtig" som man måske kunne have håbet. De små sukkerknalder var simpelthen bedårende, og servietterne ikke mindre end geniale! Lumiere's lysestagehænder var godt gennemtænkte og Clocksworth's ligeså.

Venligst udlånt af http://www.skonhedenogudyret.dk/

Jeg har et par roller jeg gerne vil kommentere lidt på.

Belle (Julie Lund)
Skuespilsmæssigt har jeg intet at udsætte. Hun portrætterer den uskyldige men dog kloge unge pige på en måde så man kun kan holde af hende. Det eneste sted jeg mener hun falder igennem er i sangene, hvor hun ind imellem udfordres ud over hendes evner. Hun har problemer med at nå de høje toner, men derudover en smuk smuk stemme.

Le Fou (Magnus Vilhelmsborg Gøl)
Simpelthen fantastisk. Lige i øjet.

Gaston (Thomas Michaelsen Brøchner)
FANTASTISK præstation. Min veninde og jeg var begge rørende enige om at han var spot on i forhold til tegnefilmen selvom vi godt kunne have forventet større overarme ;) Måske lige lovlig meget læbestift, men han var så godt karikeret, lige fra den stoltserende gang til ansigtsmimikken som var hylende grinagtig. Og da han viser salen sin fantastiske "hårpragt" på brystkassen var vi flade af grin.

Udyret (Martin Alber)
Man sidder lidt med samme fornemmelse som man gør når man ser auditions til Talent. Man krummer lidt tæer, tænker "er du klar over du risikerer at komme på nationalt tv" og "hvorfor er der ikke nogen der har fortalt ham at han synger elendigt"? Synd.

Clocksworth (Steen Balslev)
Se her er en præstation som fortjener et ekstra bifald. Til trods for at Skønheden & Udyret nødvendigvis må kategoriseres som en børneforestilling gjorde Clocksworth figuren sit til at vi voksne fik lidt ekstra at grine af. Episoden hvor han bliver overrasket i at stå og lege med "sin lille viser", som en lille nysgerrig dreng er simpelthen ubeskrivelig. Igen. Vi skreg af grin.

Absolut anbefalelsesværdig. Både for børn og barnlige sjæle :)

http://www.facebook.com/video/video.php?v=1568060928837&ref=mf

At være eller ikke at være.. en Tomboy?

2010-10-11T17:08:00.002+02:00

I forbindelse med min selvransagelse omkring det at være en alfahun, er det gået op for mig, at det måske kan have sin oprindelse i min opvækst. Jeg har altid selv betegnet mig selv som en tomboy, men nok uden helt at vide hvad det indebar.

Lad os starte med at se hvad Urban Dictionary fortæller om tomboys:

A girl who dresses and sometimes behaves the way boys are expected to, often into more masculine things like "stronger" sports, computers, or cars. Stereotypically wears jeans, baseball caps, and denim vests/jackets. Often brought up with a lot of brothers or a child of a single father.

1. wears jeans all the time without thinking twice
2. thinks twice before wearing a skirt, then thinks again and decides not to
3. never to be seen in a skirt or dress of ANY kind
4. has mostly guys for friends
5. doesnt mind getting dirty once in a while
6. complete opposite of a girly girl

despite hangin out mainly with boys, a large number of boys find tomboys attractive.jealous preppy girls usually get jealous and try to spread rumors that tomboys are lesbians, but in all actuality, its the preppy slut who looses because tomboys dont care SHIT about what other think of them and the guys still like them!

Jeg er nok et klassisk eksempel på en tomboy. Jeg voksede op med en hårdtarbejdende mor og en stedbror som ikke altid var lige sød. Ret tidligt blev jeg ret hård i filten. Jeg legede med drengene, fremfor pigerne og jeg har slet ikke tal på alle de timer i sandkassen foran lejligheden som blev brugt på de grønne plastik soldater. Ricky og jeg udkæmpede de vildeste slag dernede :) I skolen hang jeg primært ud med drengene, når jeg havde fri var jeg gerne sammen med min onkel Jens eller min stedfar Benny. Med Benny hørte jeg Led Zeppelin, Beatles, Elvis etc. og lørdagene foran flimmeren med Premier League og "dong"-bold er et af mine få gode hyggelige minder fra min barndom. Det er nu skægt. Min første fodbold kamp husker jeg som var det i går. 17. april 1995 FC.København møder Brøndby på Brøndby Stadion. Min stedfar var ikke decideret Brøndby fan, men holdt med dem "fordi de var herfra vestegnen" og man skulle støtte de lokale. Det samme hørte jeg i skolen og det var mig en gåde at ikke flere var for de hvide fra KBH. Vi tog som sagt ind og så kampen og det var jo dybt facinerende for en lille tøs som mig.

Pludselig at opleve stemningen og rent faktisk få lov til at følge spillet live istedet for at skulle være tvangsindlagt til kommentatorer som allerede dengang var intetsigende at høre på. At kampen så skulle gå hen og blive så mindeværdig med Lars Højer der scorede til 2-2 på straffe for så at se Per Frandsen lukke og slukke i det 69. minut var ikke mindre end epic. Har hængt ved lige siden. Haft min del af udebaneture med fanclubben for i en årrække at have ført en temmelig tilbagelænet casual fodbold fan stil, for de sidste to år at blomstre op sammen med vennen Jesper. Vi to har efterhånden en del kampe i bagagen sammen. Og nogen epic branderter.. Hold da fest.

Så en lille opsummering af mig..

Vi kan starte med min hund. Jeg har en hund som man kan klappe så det runger i ribbenene. En hund som når den skal have sele på, skal i army-mønster og absolut ikke pink. Hvor vi snakker patruljelinier frem for flexlinier. Hvor vi begge får et kick ud af forsvarsarbejde og glammen så mundvandet står omkring hendes kæber. Jeg har tidligere trænet hende i Schæferhundeklubben, hvor jeg stadig er medlem, men nu kun deltager til hyggekonkurrencerne.

Jeg er medlem af hjemmeværnet, pt. i en MOTINF deling (2. MOTINFDEL Jonstrup), hvor jeg arbejder henimod at måske kunne stille min arbejdskraft til rådighed for ISAF styrken.

Jeg er fodboldfan, og kan ind imellem findes på lægterne i Parken udspydende perfide og sjofle kommentarer imod hhv. modstanderen eller disses fans, som absolut ikke hører hjemme i munden på en pæn pige.

Jeg arbejder i vagtbranchen. Både i et kontorjob, men har også en lille bi-gesjæft som vagt på lyngby stadion samt til diverse gymnasiefester rundt omkring hvor de har brug for "A Female Touch" (visitering etc).

Godt og vel 80% af mine venner er fyre.. I alle aldre. Noget der til tider har været svært at kapere for kærester i gennem tiden. Nogen af mine venner er ydermere gamle kærester og jeg har fuld forståelse for at DET kan være en svær pille at sluge ;) Men sluges.. Det skal den. :)

Jeg styrketræner pt. mindst 3 gange om ugen, selvfølgelig konditionstræner jeg også da mit mål også er at smide nogen kilo, men det der virkelig kan få mig op og ringe pt. er når der ryger nogen kilo igennem musklerne.

Min Fabia anno 2005

Jeg går en smule op i min bil. Godt nok ikke så meget som tidligere, men har altid haft en fascination for motorer (gerne de store af dem og især dem der kan køre stærkt :D ) og benytter gerne lejligheden til at smække "hjelmen" op på PMV-er etc. når jeg har muligheden. Fantastiske maskiner! Har selv en lille Skoda Fabia Combi 1,9 TDI PD, som er stylet med blød hånd (omend stylingen er lidt skrammet efterhånden), men den har da både øjenskygger, malede kalibre og tromler (ja.. Og jeg HAR faktisk flere gange fortrudt jeg gjorde det), jeg havde også nogen MEGET specielle baglygter til den, men dem smadrede den tidligere ejer af Skoda Svinninge da han valgte at placere sin Octavia i siden på min bil... Jeg har sorte sidestolper (noget freaking klamp fra tyskland jeg IKKE kan anbefale.. Det er ydermere ikke til at få af.. Suk). Har sat læderrat, læderknop, instrumenteringsskiver i aluminium i og den daværende kæreste fik lov at muntre sig med at smide højtalere i for en mindre formue.. Suk. Nå. i det mindste kan jeg da høre min musik for fuld udblæs nu. 16" alufælge og hvis jeg selv skal sige det, stod hun helt pæn dengang det hele var nyt
Jeg snakker som en havnearbejder. Det er hvad man får ud af at blive opdraget af mænd :) Hele min omgangstone er temmelig øøh.. Maskulin.. Kan vist ikke sige det pænere.

Jeg spiller computerspil. Altså jeg har spillet World of Warcraft ret intenst men droslet voldsomt ned efterhånden som interessen ebbede ud og andre mere interessante fritidsinteresser kom på bordet (se afsnit omkring Projekt MOTINF ;) )

Makeup og tøj har aldrig interesseret mig specielt meget, medmindre det da lige et grej til mit hjemmeværnsvirke, nye fodboldtrøjer/sokker etc. Det er dog ved at vende. Har rent faktisk et par kjoler i skabet nu, men jeg gør stadig tingene på min måde og jeg er faktisk stolt af at skille mig ud. Hvis ikke det er tomboyish, så ved jeg ikke hvad der der.. :) Og jeg er stolt af at sige at jeg i en alder af 32 stadig er en tomboy..

Sidst men ikke mindst.. Når min bedste ven engang nosser sig sammen til at blive gift.. Så har han lovet at jeg skal være hans "Best Man". Og jeg er ydermere blevet udfordret til at dukke op i jakkesæt.. Meeeeeeeeen... Der tror jeg sgu jeg trækker grænsen :)

Stof til eftertanke.

2010-10-11T07:48:00.000+02:00

Når man vælger at skrive en blog, vælger man for de flestes vedkommende også at åbne sit liv for flere end kun lige de nærmeste.

Tænker ofte over hvad jeg vælger at dele, men lige som med facebook, hvor man måske nok var lidt tilbageholdende og forsigtig i starten så vænner man sig til offentligheden og grænserne for hvad der er "privat" rykkes.

I takt med at jeg får sat ord på hvem jeg er, hvad jeg står for, hvad og hvem jeg drømmer om, oplever jeg at det er befriende at se dette nedfældet på skrift. At se sine tanker og ideer manifestere sig fra bogstaver, til ord, til sætninger, for til sidst at stå som endegyldige udleverende blogindlæg, som små glughuller indtil min forpinte og forvildede sjæl, det er på sin vis med til at bekræfte mig som den jeg er.

Den åbne, delende, altfavnende og givende Anne, som aldrig er bleg for en udfordring, hvad enten det er sig tequila, mænd eller måske endda et par timers tøsefilmmarathon. Eller måske endda at åbne sit inderste for både venner, familie og den store ukendte masse derude som af en eller anden grund er faldet over netop min lille blog. Og af ukendte årsager kommer tilbage.

Håber at I griner med mig i modgang og medgang.

Og endnu en gang sidder jeg tilbage og må minde mig om at denne blog faktisk mest er for min skyld, mit åndehul, min dampventil, og ikke for jeres underholdning ;)

Alfahunner.. Og Tomboys?

2010-10-10T23:59:00.007+02:00

Alfahannen
Du kender nok udtrykket Alfahan. Hvis ikke, så må jeg hellere nævne at det er et udtryk vi nok bedst kender fra ulveflokken, hvor det ledende par i en flok er alfaparret. Det er kun dette par der må få unger. Resten af flokken fungerer som legetanter og legeonkler og er som oftest også voksne unger fra tidligere kuld.

Udtrykket alfahun dækker over alfahannens mage og så skulle man måske tro at forklaringen stopper der. Men heldigvis (?) kan vi også overføre alfa-terminologien til menneskernes verden og så skal jeg lige love for at sagen bliver en del mere kompliceret. For hvad er en alfahan så?

Hvad kendetegner den menneskelige alfahan?
Der er flere ting i det.. De fysiske træk som vi først bliver tiltrukket af og dernæst de psykiske som hver trunten i land ;)

De fysiske træk (iflg. kvinder på nettet (dvs. der er intet videnskabeligt ved dette, men kun subjektive vurderinger):

Store mænd (det være sig høje/bredskuldrede/velvoksne, altså et godt gedigent mandfolk!) med brede kæber og dybe stemmer. Bagtanken er at jo mere af dette, des mere testosteron har han i blodet og dermed des bedre gener.

De psykiske træk:

Meget selvstændig. Utilbøjelig til at ville styres af nogen andre. Kan tage vare på sig selv, og ofte også har han også overskud til at tage hånd om sine omgivelser. Det er ham der vil gå rigtig langt for sine venner. Har ofte det vi betegner som en stærk personlighed. Kan være svær at overbevise om at han tager fejl, for som oftest vil han være overbevist om at han har ret. Det har han jo altid! Kan have svært ved at indgå kompromiser og har en tendens til at ville gennemtrumfe sin vilje. Han kan også være temmelig egoistisk.

Kender du Typen?

Ham der fylder et helt lokale - og som man aldrig er i tvivl om er til stede.
Ham der hviler så meget i sig selv, at selvtilliden nærmest virker skræmmende for andre.
Ham alle alle piger flokkes om, fordi han er den åbenlyse leder - og en mand med stort M.
Ham som til hver en tid vil forsvare og forkæle sin dronning, uagtet at det måske er et upassende tidspunkt.
Og hvad indebærer det så at være en alfahun? Jeg har venner der straks vil vende sig imod mig og pege, når spørgsmål lyder "hvem er alfahunnen" iblandt mig og mine veninder. Hvorfor har jeg ikke kunne sætte fingeren på.

Har for nyligt læst følgende blogindlæg, der for i øvrigt hedder "Alfemale", og her skriver wysiwit, bl.a.:

So I’ve always felt at home in a room full of guys. I feel like I can just be me, and I relax and forget myself. I feel like one of the guys. Until suddenly I realize that I’m not, and I never can be. It’s like being awakened by a kick in the face.

Suddenly I see that they’re not talking to me because they want to hear what I have to say, but because they’re hoping, if they pretend to listen, they might get to take my clothes off afterwards. It’s like the dream where you find yourself naked in a room full of people.

I’m in the lions’ den, and the animals haven’t been fed. They look at me like a big chunk of meat, and I just want to hide, to disappear. To escape.

og efter at have læst hele indlægget som rent faktisk føltes lidt som om hun var inde i mit hoved og blot formåede at sætte ord på mine tanker, så satte jeg mig for at blive lidt klogere på mig selv. For jeg føler mig bedst tilpas med gutterne, hvor snakken går om mere håndgribelige ting uden så meget tøsefnidder. Hvor tingene bliver sagt, råt for usødet, hvor dikkedarene er gemt væk til fordel for snak om gearkasser, våbenolier, offsidereglen etc. Har altid skilt mig ud fra flokken, enten i kraft af mit udseende, mine holdninger eller interesser. Troede jeg var en outsider uden helt at forstå hvorfor. Jeg mente jo at jeg havde ret i det jeg gjorde. Har aldrig været en del af "massen", har til tider ønsket jeg kunne tilpasse mig, men i bund og grund har jeg det jo fedt med at være hende der skiller sig ud. Jeg har derfor aldrig forsøgt at tilpasse mig, og i en alder af 32 føler jeg mig som en elefant i en porcelainsbutik når jeg tager en kjole på og selv når jeg er allermest feminin føler jeg mig stadig udsat i kjole. Sammen med veninderne føler jeg mig nøgen og sårbar når jeg er i kjole. Føler jeg blegner når de er helt dullet op og jeg forsøger at være med på deres præmisser. Men giv mig et par lækre jeans og en nedringet trøje og jeg er i mit es igen. Er det ikke sært? Lige så snart jeg er tilpas i mit tøj kan jeg igen være hende den frembusende, forførende og inciterende kvinde, som uden at lægge skjul på sine egne fortræffeligheder udpeger sig en dejlig fyr i mængden. Men pludselig sidder jeg tilbage med en tanke om... Tænker mine venner sådan? Jeg har jo nærmest kun mandevenner. Bevares.. jeg er ved at komme efter det. Kan lige hurtigt remse en 4-5 kvinder som jeg regner for veninder.. Og nok 12 fyre som jeg regner for mine venner. Hvor mange af mine venner ser mig som det uanende stykke slagtekød? Hvor mange ser ikke mig for hvem jeg er men for hvad jeg kunne være? Det får nogen tanker til at rumstere i mit hoved. Og så bliver jeg vred. For hvorfor skal det være så besværligt for kvinder at have mandlige venner.. Og omvendt? Hvorfor skal det være så svært at være tomboy? (her ville jeg faktisk have lavet en lille opsummering, men det viser sig at selve tomboy emnet faktisk har lidt mere i sig, så klik på linket hvis du vil læse lidt mere om mig og det at være tomboy.)

Nå.. Tilbage til emnet. Påstanden derude på det store Internet hedder sig at "vi vil have en alfahan", altså os kvinder. Hende som siger hvad hun mener, står ved sine holdninger, siger hvad hun vil have, og ikke mindst hvad hun IKKE vil have. Hende som tillader sig at drømme højt og gå efter drømmen. Hende der kan klare sig selv. Hende som er fremme i skoene. Hende som mændene drejer sig efter, ikke nødvendigvis fordi hun er den smukkeste i lokalet, men fordi hendes øjne udstråler selvtilliden og selvtilfredsheden. På den fede måde vel at mærke. Hende der jager, fremfor at blive jaget.

Kvinder der jager
Det er min påstand at de fleste mænd gerne vil have en kvinde der er indbegrebet af selvstændighed. Hun skal være socialt velfungerende, have styr på sin økonomi og sin arbejdssituation. Derudover må hun gerne være gudeskøn, men heldigvis er de fleste mænd i stand til at se dybere end det tykke lag foundation.

Men når det kommer til det gode gamle forførelsesritual, så forventer de samme mænd som ønsker ovenstående at vi kvinder sætter os tilbage i stolen og lader os charmere af deres silketunger (som ofte ikke er så silkebløde mere, eftersom de gerne lige skulle drikke sig mod til i et par timer imens de diskret har fulgt aftenens udkårne rundt i lokalet..

"Taler hun med andre.. Kiggede hun herhen.. Jaeh. Nu kiggede hun.. Hmm. Måske hun er interesseret.. Jeg napper lige en bajer mere, så prøver jeg lykken"..

Ind imellem falder de så over en kvinde som fra aftenens begyndelse fanger deres blik.. Der følger dem med blikket i det hun går forbi ham til baren. Hende der pludselig tager kontakt, inden HAN er parat. Hvor herre til hest.. Hvad dælen gør han så?

Skræmmer det dem lidt? Eller bliver de nærmere opildnet ved tanken om udfordringen? Er sagen at mændene pludselig oplever at det er fedt at det ikke er dem der skal opsøge pigerne konstant. Smigrer det dem at de pludselig oplever at situationen vendes og DE efterstræbes? At vi vælger dem iblandt mange andre og retter al vor charme og kvindelige våben imod netop dem?

For nyligt faldt jeg over en.. Mja. En rigtig godte lyder bare forkert om en fyr, men i hvertfald en fyr som mig et øjeblik fik mig til at overveje om one nights stands EGENTLIG var så dårlig en ting. (der skal meget til.. Believe me. One night stands siger mig ingenting, primært fordi jeg normalt intet får ud af "Første Gang", sekundært fordi jeg ikke anser mig selv for "løs på tråden ;) )
Ca. 173 høj, tilpas trænet til man ved han tager sig lidt af sig selv (åh gud de overarme... Suk), cute lille røv, et skævt smil, plysset i den heeeeelt rigtige længde (I ved.. Der hvor man netop ikke kan få fat.. Gnam!) og let ubarberet (dammit. jeg er stadig hudløs på hagen!) og et sæt øjne der flere gange fik mig til at spekulere over om de mon var brune eller grå. I ved.. Sådan nogen man bare svømmer hen i. Men typen jeg normalt ikke ville have vendt mig efter på gaden, hvis ikke lige jeg havde set ham i øjnene, og set hvad der gemte sig derinde. Følte mig totalt overfladisk fordi jeg tillod mig at falde i svime over hans krop.. Lige præcis sådan som jeg ikke selv troede jeg var. Suk.

Som en ægte alfahun må man så springe til, komplimente de ting der nu skal komplimenteres og her var i hvertfald en fyr som ikke helt var vant til at kvinderne tog initiativet. Og netop det opildner sådan nogen som mig. Hvor det føles helt naturligt at være hende der er fremme i skoene, hende der silkesmooth fanger hans opmærksomhed, når det er hende der får ham til at rødme klædeligt, hvor man oplever at han tager det i stiv arm uden pludselig at føle sig tilsidesat på sin mandighed..

Jeg sidder lidt tilbage, her en stille søndag kl sent sent om aftenen og tænker at det vel egentlig er alfahanner der formår at lade ovenstående ske.. At de for en stund tilsidesætter deres normale behov for at jage og bestemme og pludselig være den jagede. For alfahannen ved jo godt at hvis først hunnen føler sig tryg og sikker, så er byttet så meget desto saftigt og tilfredsstillende. De usikre fyre stejler ofte ved pludselig at blive bestormet af en sprudlende kvinde der helt tydeligt viser hvad hun vil. Men okey. Jeg ved godt jeg generaliserer, men det siger min erfaring mig bare.

Men vil beta-mændene have en alfahun? Og vil alfahannerne have en alfahun? Tør de? Magter de det? Og er der en sammenhæng imellem at jeg er temmelig meget tomboy og det at jeg opfører mig temmelig meget alfahun-agtigt når jeg ser noget jeg gerne vil have? Så mange ubesvarede spørgsmål. En ting er dog sikkert....

Venligst udlånt af

scott@bigblocks.co.uk

Jeg vil have en alfahan.. En stærk, modig, beskyttende og omsorgsgivende mand. En hvis arme jeg kan forsvinde i, give mig hen til. En hanløve... Min hanløve..

Eller i hvertfald en der kan give mig plads, lytte til mig, respektere mig, forgude mig, beundre mig en smule, have en engels tålmodighed, alt i alt.. Kunne rumme mig og min til tider.. øhm.. sprudlende personlighed. Er det virkelig for meget forlangt? :)

Vil du læse mere ? Østrogen-indlæg | Endnu et Østrogen-indlæg | Diskussion på jubii omkring fysiske træk der tiltrækker kvinder

Kyllingfiletter og bingoflapper

2010-09-28T10:00:00.001+02:00

Så jeg er på 4. dag i træk hvor jeg klør på med træningen. Min løbetræning er jo sat på standby efter mine smerter sidste tirsdag men til gengæld afreagerer jeg så på styrketræningen. Ja efterhånden bruger jeg et sted imellem 2 og 2½ time i motionscenteret om dagen og det er langsomt ved at gå op for hvad det er folk mener, når de siger de bliver høje på træning.

I forgårs faldt jeg over et gammel nummer af Træning & Fitness, hvor overskriften der fangede mig var "10 tips til toptunede mavemuskler". Der var en interessant artikel om at få sixpacken frem hvilket lyder lyder enormt ristende når man render rundt med en dunk som min ;)

Herudover var der en artikel om fire øvelser der vil reducere/fjerne de fantastisk dejlige "bingoflapper" som mange kvinder render rundt med. "Bingoflapper?, tænker du måske. Mja. Det er det lidet flatterende udtryk om den omskudshud der findes på overarmene. Noget kalder dem vidst også pludderhud/vinkedeller/farmorarme. Jaeh. Kært barn har mange navne.

Med risiko for at begynde at lyde fanatisk så er jeg i min søgning på nettet faldet over en rent ud sagt fantastisk træningshjemmeside. Her har jeg fundet de fire øvelser som Træning & Fitness anbefaler, men herudover viser de ikke mere end ti øvelser som alle medvirker fastere og større triceps.

De fire der nævnes i bladet er:

Tricep Extension
Description:
- Stand in front of pulley.
- Grasp handle in hand, palm up.
- Pull up, bending at elbow.
- Straighten elbow and repeat.

*Can also be done with palms facing down.

(Denne laver jeg let foroverbøjet, med et todelt reb, som der var vist i bladet. Men denne illustration er den bedste jeg kunne finde.)

Overhead Extension (One-arm extension)Description:
- Stand with feet hip distance apart.
- Begin with weight straight overhead in both hands.
- Lower weight to center of upper back.
- Keep elbows close to ears and pointed up.
- Straighten and repeat.

Dumbbell Kick-Back
Description:
- Stand, leaning over chair or table, arm back, elbow bent, as shown.
- Hold weight in hand.
- Straighten elbow through available range.
- Return to start position.

Skull-CrusherDescription:
- Lie on back.
- Hold barbell in hands as shown.
- Bend elbows, lowering barbell toward forehead.
- Straighten elbows and repeat.

Så i dagens anledning tænkte jeg at jeg ville fortælle lidt mere om hvad mit træningsprogram efterhånden indeholder. Jeg starter min træning med 20 min opvarmning på motionscyklen. Herefter ryger der gerne 3x10 sæt igennem med mave- og rygbøjninger.

Herefter burde jeg tage 10 minutter på hhv. crosstraineren og gåbåndet,men eftersom jeg helst ikke foretager mig noget som helst som giver vrid i mit knæ, så er de begge skrottet. Ligeledes romaskinen som giver sammenpresset knæled, ud til højre med den. De må komme på sigt.

Efter de indledende mave- og rygbøjninger er det som hovedregel tid til en tur på løbebåndet. Normalt ville jeg følge Forsvarets løbeprogram, men det er sat lidt på standby jo, så i stedet går jeg bare og får pulsen lidt op igen. Et sted imellem 10 og 15 min her. Og SÅ begynder det sjove ;)
Jeg kører (selvfølgelig) et program som involverer samtlige maskiner i centeret, hvor jeg dog skåner mit knæ en smule, men til gengæld klør jeg på for fuld skrue på ben og overkrop. Har nu været i gang i ca. 14 dage og resultaterne er så småt ved at vise sig. Heldigvis var jeg i forbindelse med genoptræningen af mit knæ også gået igang med mave og ryg (se evt. mit indlæg om "Projekt MOTINF", hvor i jeg gennemgår dette lidt mere), og det er nået dertil nu, at jeg rent faktisk kan se på min mave og tænke ..o0(Hmm. Ikke dårligt!) ;) Musklerne i armene er begyndt at titte frem så småt, hvilket jeg virkelig er glad for. Kan bliver helt barnagtig stolt når jeg viser mine begyndende triceps og biceps markeringer frem, og jeg ser sgu lidt frem til den dag jeg er mine "bingoflapper" helt til livs samt kan tage røven på mine nye kolleger i MOTINF ;) Udover almindeligt benpres, kører jeg også benpres på benene enkeltvis, og forsøger at træne musklerne henimod at kunne klare en sprint. Har set en video på bt's motionsside om dette, og generelt vil mine benpres øvelser være med til at lette min opstart på løbetræningen, når jeg prøver på det igen. Ja i teorien i hvertfald ;)

Alt denne træning har givet mig endnu et lille boost omkring mig selv og min krop, og jeg ville sgu forkæle mig selv lidt.

Derfor havde jeg aftalt med en veninde at vi skulle på shoppingtur og en tur i Change. Inden vi nåede så langt kom vi dog lige igennem Gina Tricot og H&M, hvilket kan være rigtig farligt. Især når man som jeg egentlig gerne VIL klæde mig feminint, men har problemer hver gang jeg skal "klemme" mig ned i noget af det jeg synes er pænt. har aldrig været i Gina Tricot før, men det skal jeg helt klart igen. Fandt en fin lille sort kjole med blonder foran, samt en hvid trøje med halvåben ryg og en fin fin blondekant. I H&M fandt jeg bl.a. en rigtig flot sort kjole og jeg kunne glædesstrålende konstatere at mine mavebøjninger i hvertfald også kan ses når jeg prøver tætsiddende skjoler. haps. Lige ind i skabet med den. Så er der kjole til julefrokosten ;)

Turen i Change var.. Hmm. Grænseoverskridende er nok det bedste ordvalg.

En ting er at jeg gik fra en 80B til 80D og ekspedienten egentlig ville have mig op i en dobbelt D, hvor jeg sgu satte grænsen. Dobbelt D ? What the hell! Gu er jeg ej.. Hrumph.

Noget andet er at man da ikke skal være genert... Alligevel sjovt så hurtigt man vænner sig til at der står en komplet fremmed kvinde og rager en på patterne. :/ Nå. Jeg fik prøvet et bjerg af bH-er og endte ud med to. En sort og en hvid, som begge kan ændres så de kan være med halterneck, stropløse eller med kryds på ryggen. De bH-er jeg bedst kunne lide viste sig at være push-up, og så er det vi kommer ind på kyllingefiletterne.... For med til en hver push-up bH med respekt for sig selv hører et orentligt bH-indlæg..

Og dem hun lige fik hevet frem mindede sjovt nok mest af alt om.. ja.. Kyllinge filetter. Både i farve, form og størrelse. Men er du vimmer de gør en forskel. Jeg har pludselig fået kavalergang. Hvad sker der lige for det ? Selv med 20%'s rabat blev det sgu 600 kr. Det er vist første gang jeg bruger så meget på et par bH-er ;) Er de så pengene værd? indtil videre ja. De sidder fantastisk, især lægger jeg mærke til at jeg faktisk ikke kan mærke jeg har den på, der er ingenting der strammer, ingen bøjler der generer og det er mig rent faktisk en GÅDE at jeg har kunne holde ud at gå i for lille bH i alle de år. Der skal ryddes op i skuffen derhjemme, men et par af mine gamle beholder jeg. Så må jeg bare leve med irritationen de dage jeg har dem på ;)

Nå. Jeg har sikkert mere jeg vil tilføje dette indlæg, men det må komme på senere :)

Støttekoncert til fordel for sårede soldater og deres pårørende

2010-09-27T09:01:00.000+02:00

Fredag den 24/9-2010 er for mig en skelsættende dato.

Det var dagen hvor vi for første gang i Danmark oplevede en dansk soldat tage bladet fra munden og igennem sin musik fortælle om sine oplevelser før og under sin udsendelse i de kongelige danske sandfarvede klæder.

Martin Hoffmann Milo, også bedre kendt som M.I.L.O havde ud af egen pengepung stablet et støttearrangement op i Amager Bio, hvor der udover ham også deltog musikere som Rene Ibsen, Mund de Carlo og Terminal. Billetsalget gik dog ikke helt som forventet.
Facebookgrupen havde 550 "deltagere" men der troppede kun lidt over 200 op om fredagen, hvilket var en lidt flad fornemmelse. Koncerten startede med at Rene Ibsen troppede op på scenen iført M/84 kampbukser hvilket jeg må erkende jeg blev en kende forarget over. Nå. Nok om det. Det var til tider svært at høre hvad han sang om, men jeg fangede da så meget at der var en sang hvori han nævnte de soldater der døde fra hans hold (Casper og Sophia) og alt i alt var det en kende rørende. Stod i hvertfald selv med en klump i halsen og sendte en lille tanke til Afghanistan.
Herefter kom Mund de Carlo på scenen. Nu er jeg ikke såååå velbevandret i rapgenren, så jeg vil tillade mig at lyde som en komplet blondine og kalde deres band for en rap-konstellation, begående af rappende og syngende forsangere akkompagneret af et godt gammeldaws band, som kunne deres shit. De to forsangere hhv. sang og rappede sig igennem deres numre, og jeg var absolut underholdt. Igen.. Lyden var ikke fantastisk, det kunne være svært at høre teksten, men hele drivet og fornemmelsen kunne man ikke tage fejl af. De kunne sgu lide det de lavede og det samme kunne vi publikummer. Aftenens højdepunkt var helt klart M.I.L.O og de 220ish publikummer løftede næsten taget da de indledende toner til Farvel til 09 lød over højttalerne.

Det er i min bog det ultimativt bedste nummer han har lavet til dato, selv om Dansk Flag på min skulder følger godt efter og Når De Vender Hjem stadig giver mig kuldegysninger når der åbnes ild selv efter jeg har hørt nummeret mindst 100 gange. Meget kan man sige om M.I.L.O men hans tekster er ærlige, personlige og rammer plet for en skare af mennesker som normalt nok har en fornemmelse af at være glemte i det danske samfund.

Tilbage til koncerten. Var derinde med en gammel kollega, som selv er tidligere udsendt med KFOR, så det var lidt specielt og det føles lidt mere alvorligt og tæt på. Især når selvsamme nu efter så mange år døjer lidt med PSTD og man ved hvor svært det har været for ham. Som M.I.L.O siger i Farvel til 09 om veteraner "Det kan være svært at bevare roen indeni", og det har bl.a. han måtte sande.

Jeg bakker 110% op om vores drenge og piger dernede, og jeg ved at situationen nu for de hjemkomne er en helt del anderledes idag end dengang (hvor en debriefing efter missionen tilsyneladende bestod i at samle alle de hjemkomne soldater i et auditorium og spørge ud i plemnum, om nogen havde behov for psykologhjælp. gad vide hvor tit nogen rent faktisk rejste sig op og mandigt proklamerede at det havde han...), til i dag, hvor der arbejdes mere med folkene inden de "slippes fri i lokalsamfundet" igen, og vil jeg vil gøre mit til at samfundet tager hånd om deres folk når de vender hjem.

Så koncerten rammer alligevel tæt på, også for mig.. Men faktum er jo at jeg ikke selv soldat, aldrig har været udsendt, ingen familie der har været udsendt etc. og heldigvis ikke har oplevet at miste en ven i krig, så et eller anden sted kan man spørge hvorfor jeg brænder sådan for sagen.

Har svært ved selv at sætte fingeren på det, men det bunder nok i at jeg selv ville have det pisse dårligt ved at have været udsendt og så komme hjem og opleve et Danmark herhjemme som ikke selv havde taget stilling og kun havde lort at lukke ud om de udsendte, de faldne og den "på forhånd tabte sag".

Derfor har JEG taget stilling. Jeg kører bl.a. rundt med den lille gule sløjfe og tager mine diskussioner om primært krigen i Afghanistan som jeg efterhånden har en del viden om, og gør mit til at udbrede budskabet omkring STSOP (Støt sårede og pårørende, som også var tilstede ved arrangenmentet i form af en lille bod hvorfra der solgtes diverse effekter).

For en ting er at man kan være uenig i det grundlag vi er draget i krig på og i det hele taget være uenig i at danskere skal kæmpe for en sag som flere og flere mister troen på, noget andet er at vi som folk bør og skal bakke op om vores unge mennesker som vælger at tage den kamp. Vi skal bakke op om dem imens de er afsted og ikke mindst når de kommer hjem, og for manges vedkommende pludselig står uden forsvarets sikkerhedsnet. Nogen kommer hjem og forventes at kunne fungere i samfundet fra dag 1, og det er simpelthen utopi at tro at alle kan vandre psykisk uskadte væk fra krig. En helt anden ting er at jeg i "Livet efter Krigszonen" læste at 90% af alle amerikanske soldater der har været i kamp kommer hjem med en mindre hjerneskade, som følge af hjernen udsættes for rystelser når der eksploderer bomber/granater etc. omkring soldaterne, så selv når der ingen umiddelbar skade er at se, så gemmer der sig små skader i hjernehinden. Det er stof til eftertanke.

Status er nu at der planlægges en koncert med M.I.L.O og co. i Jylland og jeg kan kun håbe på at opbakningen derovre er større end den var i København.

Alle billeder er venligst gengivet med tilladelse fra M.I.L.O

Bogormen Anne

2010-09-26T08:27:00.000+02:00

Jeg må jo nok indrømme at jeg læser en del.. Er lidt af en bogorm, og hvor andre nok bruger flest penge på musik og sprut, så kan jeg finde på at gå på saxo.dk når jeg vil forkæle mig selv.

Yndlingsgenren er helt klart krimi og spænding, gerne med et twist af det overnaturlige. Dean Koontz er helt sikkert et hit, men Clive Cusslers serier om "NUMA" er også ret interessante (og da jeg foretrækker at læse dem på engelsk, bliver jeg også temmeligt voldsomt udfordret, da mit kendskab til engelske maritime fagudtryk er begrænset . Det hjælper på det efterhånden dog )
Herefter kommer krigsfiktion/krigsskildringer hvorfor forfatterne Andy Mcnab, Chris Ryan og Tom Clancy pryder en del af mine bogrygge. Herudover diverse bøger om krigspsykologi, følgevirkningerne af indsættelse i krig(-slignende situationer), med hensyn til PTSD etc. samt "rejse-beskrivelser" af de danske soldaters oplevelser på internationale missioner, hvor jeg efterhånden har fået samlet mig en interessant samling. Bl.a. kan jeg stærkt anbefale "I morgen angriber vi igen" af Kim Hundevadt, hvis man vil have et dybere indblik i danskernes indsats i Afghanistan. Nå..

Så tit jonglerer jeg et par bøger ad gangen, alt efter hvad humøret lige er til. Pt. går aftentimerne ofte i selskab med en af fire bøger:

De Danske Tigre, af Lars Ulslev Johannesen
Lars Ulslev Johannesen var øverste mand i den enhed, som var sendt til Afghanistan for at afløse briterne i Musa Qala. Det tog dog også længere tid end beregnet, for den danske enhed kom straks under beskydning - og da de endelig nåede frem gik det rigtig galt. Talebanerne var her og der og alle vegne. Englænderne kunne ikke komme ud, og det var svært at få hjælp. I næsten 2 måneder var danskerne under belejring, og det varførste gang danske soldater var i egentlig krig siden 1864.

De danske tigre er en øjenvidneskildring af første karat, fortalt med indsigt, intensitet og sans for detaljen - samt med en karakteristisk galgenhumor. Man er med bag sandsækkene og i mandskabsvognene. Det er med livet som indsats.

Livet efter krigszonen, af Laurie B. Slone m.fl.
Livet efter krigszonen omsætter den nyeste videnskabelige og kliniske viden til nyttige, praktiske råd til danske soldater og deres pårørende. Den er skrevet af Matthew J. Friedman og Laurie B. Slone, de ledende forskere på det amerikanske nationale center for PTSD under krigsveteranministeriet, som er nogle af de mest anerkendte eksperter inden for de stressreaktioner, soldater verden over oplever efter at have været udsendt til en krigszone.

Livet efter krigszonen fortæller i overskuelig form om den normale følelsesmæssige proces omkring en udsendelse, hvorfor ´Battlemind´-mentaliteten kan give problemer i det civile samfund, hvordan man kan genskabe båndet til familien, hvad man selv kan gøre for at tackle de almindelige efterreaktioner, og hvornår man skal overveje at søge hjælp til at håndtere alvorligere problemer.

Arctic Drift, af Clive Cussler
When Dirk Pitt of NUMA® is almost blown to pieces in a lab explosion, he suspects sabotage. The lab in question belongs to a scientist hoping to use a rare mineral to combat greenhouse gases – but who would want to destroy our one chance to save the planet?

However, there are those who will do anything to control such a valuable prize. Pitt's investigations take him to the Arctic in search of a clue to the origins of this precious mineral. There he and NUMA® colleague Al Giordino must battle for survival against the hostile elements and evil megalomaniac who is about to plunge the North American continent into war . . .

Valhalla, Den samlede saga 1
Valhalla genfortæller myterne fra den nordiske mytologi, men tegneserien er også et eventyr i sig selv.
I første samlebind kan man blandt andet læse om, hvordan det hele begyndte, hvordan guderne kom til at se ud som de gør, og hvor Quark kommer fra. Bindet indeholder også en ny myte om Odins rejse og en bonustegneserie om sagnhelten Regner Lodbrog. Den samlede saga 1 indeholder historierne:

*Ulven er løs
*Thors brudefærd
*Odins væddemål

Kan helt sikkert anbefale alle med et lille barn i sig at få indkøbt Valhalla bogen. udover historierne som vi nok alle kender så er der et væld af skitser, notater og tanker omkring figurerne og det er faktisk rigtig morsomt at genlæse historierne, nå rman samtidig får et lille indblik i hvad der ligger bag.

Projekt MOTINF

2010-09-22T12:17:00.000+02:00

Trofaste læsere af min endnu sparsomme blog, vil vide at jeg efter et besøg ved Inspirationsdag for Kvinder den 7/9-2010 blev ret hooked på tanken om Forsvaret som arbejdsplads, men i en bitter erkendelse af at jeg ikke har en kinamands chance for at komme ind i kraft af min alder, så er mit alternativ at jeg ser frem imod Hærens Indsats Styrke (HIS). Her er en minimal chance for at man på sigt kan indgå som bestanddel af de bevogtningsstyrker der aflaster de danske ISAF-hold når de skal på leave. (hvis du vil vide mere om specifikt den danske ISAF indsats, kan du klikke HER )Chancen er minimal, da det seneste Forsvarsforlig kun inddrager HIS i tiden op til 31/12-2010. Men hvem ved hvad næste år bringer! Om ikke andet kan jeg komme lidt tættere på "det rigtige soldaterliv", som trækker en "smule".

Jeg skal dog starte i MOTINFDEL (Motoriseret Infanteri Deling) og så tager vi den derfra. Jeg hører til ved Distrikt Jonstrup og de har heldigvis en dygtig MOTINFDEL som jeg nu vil gøre mit for at kunne "fittes" ind i. Måske mine støvede GSM-mand/Sanitetsmandskundskaber kan bruges her...

Så... Nu er mit Projekt MOTINF officielt skudt i gang. :)

Det indebærer endnu et vægttab, som jeg indtil videre har sat til 10 kg, og så tager vi den derfra. Det vigtigste er dog at min kondition forbedres, uden at mit knæ smadres, således at jeg kan honorere de fysiske krav som for kvinder er:

Forsvarets nye basiskrav (pr. 2007), og dermed også for Hærens Indsats Styrke (HIS) for kvinder i min aldersgruppe ( 30-39 år) er som følger:

- Enten 3000 meter løb på 19 min eller 20 km cykling på 55 min eller 8 km march på 68 min.

- Styrketest med 20 stk rygøvelser, 20 stk maveøvelser, 10 stk armbøjninger.

Vil du se kravene for mænd, og/eller for andre aldersgrupper er her linket til MOTINF Jonstrup's side om Fysiske krav.

I forbindelse med genoptræningen af mit knæ har jeg tidligere fået udleveret en del øvelser som primært koncentrerede sig om muskelgrupperne i benet og ikke mindst de stabiliserende muskler til knæet, samt lidt "tøseøvelser" som fyseoterapeuten kaldte det. Dvs. øvelser som bækkenbundsløft og balle-opstrammende øvelser. Herudover supplerede jeg med mit eget program med mavebøjninger, rygbøjninger samt et spinkelt forsøg på at komme i gang med armbøjninger. Jeg siger spinkelt fordi jeg var så svag i armene at jeg dårligt kunne lave 2 før jeg klynkede som en influenza syg mand. Herudover har jeg et balance board som jeg eksperimenterer lidt med. Hvorom alting er, så betød mit daværende program at jeg allerede var godt i gang med styrkeøvelserne og reelt set kun kunne forudse et problem med min kondition (og dermed belastningen af mit venstre knæ).

Det betyder at jeg nu har sat et tilstræbt træningsprogram op for mig som vil bestå af løb i henhold til Forsvarets Løbetræningsprogram, som "er baseret på tre måneders træning tre gange om ugen. Det er valgfrit hvilke dage du træner, men det anbefales at du holder en til to hviledage mellem hvert træningspas.
Træningspassene er bygget op så de består af en periode hvor du løber, og en periode hvor du går og hvor mange gange, du skal gøre det.", samt mine "gulvøvelser" derhjemme, dvs det stabiliserende samt lette styrketræningsprogram jeg tidligere har fulgt. Kombineret med en endnu mere grøntsagsvenlig indfaldsvinkel til mine madvaner BURDE det altså endnu ud med et vægttab. Ellers er der sgu ingen retfærdighed i verden. Programmet bliver tilstræbt, fordi jeg på forhånd formoder at mit knæ på et tidspunkt vil kræve en modificering af programmet.

Nu vil jeg starte med at få overstået mit første besøg ved genoptræningscenteret i Holbæk, og høre hvad fyseoterapeuten der siger til sagerne.

Intet nyt fra Vestfronten?

2010-09-13T22:30:00.001+02:00

Det er så voldsomt længe siden jeg har haft overskud til at gøre noget ved min blog.. Der er også sket voldsomt meget i foråret, så et eller andet sted ville det også blot være en uoverkommelig opgave at forsøge at få sat ord på det hele.

Udover at jeg selvfølgelig var 3 uger i Skotland og Irland i marts og her oplevede en masse og mødte en masse søde mennesker, og rent faktisk formåede at være sammen med min søster i en hel uge uden at vi slog hinanden ihjel, men til trods for at det nu er adskillige måneder siden har jeg stadig ikke taget mig sammen til at få skrevet mine oplevelser ind på computeren, eller overvejet hvilke billeder jeg ville dele her på bloggen. (jeg skal nok få det gjort.. Men ting tager tid!)

Jeg har været til World Dog Show i Herning i, haft en fræk lille sommerflirt med en sød soldat, været næsten en måned på sommerferie, der som sædvanlig blev brugt på at ture Jylland tynd og få redet en masse, blevet opereret i knæet, badet i Vesterhavet, været i diverse Zoo's, været til Grøn Koncert i Aalborg, besøgt en masse venner og bekendte, hunden fik konstateret hjerte- og lungeorm, tilmeldt mig en matchmaking side, flyttet for en veninde, er startet op med hjemmeværnet igen, rendt til den mest nuttede fysioterapeut samt læge i tide og utide grundet smerter i knæet etc, skreget mig hæs med vennerne i forunderlig livgivende ekstase over at se FCK kvalificere sig til Champions League, været til fotosession med en flyverhjemmeværnseskadrille (hvilket der er kommet nogen rigtig gode billeder ud af, men i må nøjes med mit fine uniformsbillede her) og til Inspirationsdag på Høvelte Kaserne, hvor jeg begge steder har nødt nogen rigtig søde mennesker, fået mig et bijob som vagt ved et dørmandsfirma, været på et par dates, blevet brændt af et utal af gange og måske skabt grundlag for en udvidelse af ven-/inde kredsen og rent faktisk har jeg helt alvorligt overvejet en karriere i forsvaret (dukker sig for imaginære flyvende porcelænstallerkener som med millimeter sikker præcision netop nu affyres fra Synne's hånd ;) ), alt imens jeg forgæves forsøger at få styr på mit privatliv. Huset er stadig til salg og mit kærlighedsliv ligger i ruiner, fordi jeg til stadighed ikke formår at få samlet brikkerne rigtigt på øverste etage.

Men hvorom alting er.. Så klør jeg stadig på. Jeg ved at mine problemer ikke er andet end udfordringer der kan løses, om end det tager sin tid.

Inspirationsdag for Kvinder, Høvelte 7/9-2010

2010-09-10T21:30:00.001+02:00

I en kåd brandert inden FCK-Rosenborg lovede jeg min nye veninde Pia at tage med hende til Inspirationsdag for Kvinder på Høvelte Kaserne den 7. september. Den første hurdle kom da jeg forsøgte at tilmelde mig på forsvarets hjemmeside, hvor jeg blev bedt om at angive min alder, hvilket medførte en beklagende email fra rekrutteringen om at jeg ”faldt uden for målgruppen”; med mine 32 år. Altid rart at få at vide at man er for gammel til noget. Nå, men det er ikke værre end at jeg skriver tilbage at jeg allerede er i hjemmeværnet, og blot ønsker at komme ind og ”snuse” lidt til materiel etc. hvorefter jeg var meget velkommen.

Dagen oprinder og Pia og jeg tropper op i vores hjemmeværnsuniformer, totalt klar til kamp og hvis vi ser bort fra at vi selvfølgelig kom for sent, fordi trafikken var helt hen i vejret og jeg måske burde have forudset at det ville tage mere end en time og 50 minutter at komme til Høvelte fra Sandby, så var det da ikke specielt pinligt da vi blev sendt ind til alle tøsebørnene nærmest som de første.. Halløjsa.. Ja vi har godt nok uniform på, men øøøøh… Nej det er ikke ligesom os der skal holde foredrag.. :D

Efter det obligatoriske grin fra officerskadetterne om at ”nu forventer vi at i gør os lidt ære, når nu i er inde i systemet”, hvorefter vi skulle i gang med eksercitsen. Suk.. Det er så 10 år siden jeg har gået i geled, og jeg gik seføli placeret mig således at jeg gik forrest. Nå.. det er åbenbart lidt som at cykle for helt havde jeg da ikke glemt alt det GIV AGT, TIL HØJRE RET etc. Det var helt hyggeligt med alt den retten ind igen :) "rette-rette-møffe-møffe".. :D Savnede bare vores gamle delingsfører Bjarne Spangler som grinende lavede lidt appeller med os på Christiansminde tilbage i 2000, fordi vi plagede den stakkels mand om det i en hel uge! Efter vi lige fik slået fast at ikke alle havde styr på højre og venstre, og fået delt os op i tre grupper, begav vi os ned til forsyneren som sørgede for at få iklædt resten af slænget.

Vi fik smurt noget sløring i ansigterne og begav os ud til dagens første arrangement. De tre grupper fordelte sig ved hhv. Hjemmeværnet (MOTOV), Beredskabet og dagens helt absolutte højdepunkt.. Terrænkørsel med PMV (G113 samt Piranha).

Pia og jeg startede med en lille hyggesnak med spejderne fra det motoriserede overvågningsenheder fra distrikt Jonstrup, som jo er "mit" distrikt, så det var lidt interessant. Sakset fra hjemmeværnets artikelside finder jeg dette:

Motoriserede overvågningsdelinger
De motoriserede overvågningsdelinger er en del af 3.000-mandsstyrken i lokalforsvarsregionerne.
Hvert lokalforsvarsområde skal råde over to delinger, der hver omfatter syv køretøjer. De skal arbejde sammen to og to, mens delingsføreren styrer den syvende bil. På hvert køretøj skal der være tre mand.
Køretøjerne af typen Mercedes Geländewagen bliver udstyret som hærens, hvilket vil sige med avanceret udstyr til natobservation. Hvert køretøj er desuden armeret med et let maskingevær og hver gruppe råder over en dysekanon samt panserværnsvåben.
Hver mand får udstyr til natobservation og på hvert køretøj er der en geværgranatkaster.
De motoriserede overvågningsdelinger har til opgave at opklare og overvåge fjenden.

Efter en snak og lidt pilleri ved M/95, M/96, et lille LMG plus lidt større pilleri ved deres kampveste som var spækket med alverdens spændende grej hev en af gutterne os med i en hurtig tur i GD ud igennem den lille terrænbane der er tilknyttet kasernen. Ingen tvivl om at han synes det var skægt, men vi to tøser der var afsted sammen skreg af grin. Øv. jeg vil osse omskoles til GD!
Herefter var det tid til en snak med Beredskabet, og lidt vandslangeleg og så var det endelig tid til en tur med Piranhaen! Yay! Se det er noget jeg har sukket efter i et par år nu, og turen i Piranhaen er noget jeg vil mindes længe fremover. Den varme duft af diesel lige i æ' fjæs, lyden af motoren der fik fuld gas, vinden i håret og ja.. bare fornemmelsen. Jeg følte mig rigtig i mit es deroppe med udsyn ud over stepperne. Får jeg nogensinde muligheden igen, bliver det dog med solbriller/kørebriller samt et tørklæde for munden ;)

Turen i den gamle PMV G113 var omvendt en lettere nostalgisk tur og temmelig ublid køretur hvilket for mit eget vedkommende medførte et trykket ribben og en forsløjet røgsøjle.. Jeg tror ikke kørerne var ligeglade, men måske havde de bare ikke gennemtænkt situationen til fulde.. Situationen er som følger: 5 tøser placeres i et hul på ca. 2 m2. Der er så godt som ingen muligheder for at holde fast i noget og hullet er foret med stål. Tilsæt her et terrængående køretøj som bevæger sig igennem landskabet med en hastighed imellem 30 og 50 km/t, hvilket indebærer hop, sprællen, paniske forsøg på at holde sig på benene, tøser der kastes hid og did imellem hinanden, med særdeles gode chancer for reel skader til følge. Hvad gik der lige galt her?

Som jeg så tørt kunne konstatere to dage efter på facebook i vores lille forum:

Efter at have vurderet situationen ud fra et taktisk synspunkt er jeg kommet frem til at reel skader KUNNE have været undgået i såfald kursisterne havde været udstyret med fragmentationsveste eller lignende polstring.

Men HEY! det var det værd. Men det er nok værd at overveje en anden gang, om man ikke lige skal give passagerne noget at stå imod med. Det gør immervæk turen lidt sjovere at man ikke er ved at brække sig af smerte.

Herefetr blev vi kørt ud til et skydeareal hvor vi fik lov til at skyde med noget FX ammunition. En smule flad fornemmelse når man er vant til rigtig ammunition, plus at vi egentlig var blevet lovet i indkaldelsen at vi skulle lege med Laser Duel systemet, som jeg stadig har til gode til trods for 10 år i hjemmeværnet.

Efter "skydningen" røg vi tilbage til kasernen hvor der blev budt på skibber labskovs og feltrationer, som godt nok har forbedret sig en kende på 10 år. Ser vi bor fra det faktum at NOGEN havde tømt størstedelen af de udleverede feltrationer for chokolader barer, så er der kommet spændende ting til såsom Tun med Basilikum. Det er sgu mums !

Der blev hygget omkring bordene og diskuteret med de fremmødte kvindelige soldater, så da "Spørgetimen" med dem gik i gang var vi godt varmede op. HVer af de tre indbudte kvindelige soldater havde forberedt et lille oplæg, som egentlig var temmelig tørt, men det blev der rådet bod på efterhånden som der kom gang i spørgsmålene. Der blev især fokuseret på det at være ene "høne" i f.eks. et helt kompagni, det at skulle være bedre end sine mandlige kolleger, det at have kvindelige privilegier, som man et eller andet sted bør se stort på for ikke at miste sine mandlige kollegers respekt, det faktum at kvinder ikke skal honorere de samme fysiske krav som mændene, der allerede på forhånd et eller andet sted stiller dem dårligere end mændene (her anbefalede de at man træner efter at kunne honorere de SAMME krav som mændene, og ikke på blot at "snige" sig igennem). Faktum er at kvinder som udgangspunkt ikke er så stærke som kvinder, men når vi lader dem komme ind på lempede krav, svækker vi så ikke på forhånd de mandlige kollegers tiltro til dem? Hvis en mand er buddy med en kvinde, og han ved hun kun kan slæbe 75 kilo, og han vejer 95.. Tror I så han er tryg ved hende? Og så kan hun sgu være en lige så god feltmæssig uddannet soldat som ham, men jeg forstår godt den mulige skepsis.

Kvinder skal deltage i forsvaret af Danmark JA.. Men ikke for en hver skyld!

FCK i Champions League

2010-08-26T21:15:00.000+02:00

Så jeg var i Parken i går aftes med et par venner (Jesper og Max). FCK skulle spille den afgørende kamp i mod norske Rosenborg, og det var givet på forhånd at en 1-0 eller 2-1 sejr var nok, grundet reglen om udebanemål. Blev rastløs af at sidde derhjemme, så drønede i Parken og tog til pre match party derinde, og der blev hurtigt heglet nogen fadbamser ned i selskab med bl.a. de nye bekendtskaber fra fanfraktionen Løvinderne (Pia og Charlotte). Der blev heglet så mange ned på tom mave, at udtrykket "når alkoholen går ind går fornuften ud" for alvor kom til sin ret. Jeg er nu af den holding at min mobil burde udstyres med alko-lås, eftersom jeg godt nok fik skrevet nogen beskeder til lidt mandlige bekendskaber i min brandert, som bare ikke burde have været skrevet. ^^

Nå.. Men kampen var jo fantastisk.. Altså spillet var ikke lige frem kontinuerligt champagnebold, men den var fantastisk nervepirrende. Jeg formåede at gå ind til kampen med et lille spirrende håb i maven om at "jo.. Det kan godt lade sig gøre".. til en følelsesmæssig rutsjetur af dimensioner som havde et højdepunkt i 33. minut hvor Sölvi scorer til 1-0. Holdt denne stilling var vi i Champions League.. Men.. Vi har prøvet det SÅ mange gange for. Det er jo symptomatisk for FCK det her med "lige ved og næsten".. Jeg gider ikke engang gå i gang med at remse op. Det er sgu for deprimerende.

Igennem de næste 57 minutter formåede jeg at forsmået skrotte mine light øl (What The Fuck? Jeg er til fodbold i Parken.. Ikke freaking miniput bold), grine lettet over flere brændte Rosenborg chancer, stå med en stivnet snerrende maske af vantro over FCK's manglende evne til at få bolden i kassen, med et udtryk i ansigtet som kun en fodboldfan kan præstere når det Forjættede Land er SÅ tæt på og man bare VED at det vil gå galt. Når man står der og blot venter på at modstanderen sætter det afgørende mål ind, når man allerede på nethinden ser sejrsrusen udspille sig på banen, vel at mærke for modstanderen, og man allerede ved at det er en tabt sag.. Når tårerne presser sig på og afmagten trænger sig på fordi man ved at vi igen har forpasset vores chance. Når spillet på banen og hele situationen bliver så surrealistisk og man bare ikke KAN holde ud at se det går galt, og man pludselig finder sig selv stående med hænderne for ørerne og ansigtet indimod en grå beton mur, og blot prøver at håndtere blodtrykket som er helt deroppe hvor lægerne bekymret vil overveje om hvorvidt det ikke er sundest for patienten at blive sedateret. Når en af drengene kommer hen og bekymret spørger "er du ok Anne?", og det pludselig går op for mig at vi er midt i de 3 minutters overtid, og at jeg er en smule svimmel fordi jeg holder vejret og ikke kan huske hvornår jeg begyndte på det. Når pludseligt fløjten lyder og HELVEDE bryder løs på jord og ekstasen indfinder sig...

Gik hele morgenen i ren ekstastisk skabeertrang og det kom der dette lidt omskrevne digt ud af:

Stop alle urene - afbryd telefonen
Giv hunden et kødben, så den holder op med at gø
Få radioerne til at tie og bær over med de stakkels kolleger
Mit hoved gør ondt og min hals er hæs

Lad pressefolkene vandre forvirret rundt
For deres skræppen betyder intet for mig idag
Lad stemmerne fra vestegnen forstumme
Lad kritikernes røst drukne i min glæde

Du er mit nord, mit syd, mit øst og mit vest
Min arbejdsuge og min hviledag
Min middag, min midnat, min tale og min sang
Jeg troede ikke på det kunne lade sig gøre - jeg tog fejl

For det er sandt
Det er virkelighed
Det er NU!
Træerne vokser, indimellem ind i himlen

CHAMPIONS LEAGUE BABY!

En turbulent tid..

2010-05-06T12:35:00.000+02:00

Puha.. April og Maj har indtil videre været en temmelig turbulent periode for mig.

Vil starte med at brokke mig og det danske hospitalsvæsen.

Kom til skade sidste år (i 2009) i forbindelse med et voldsomt styrt fra min gamle parthest. Slog mit venstre knæ ret voldsomt, og har oplevet at moderate fysiske anstrengelser har bevirket alt lige fra ømhed, hævning/varme i knæet til dage hvor jeg slet ikke har kunne gå. Sidste år engang i juli måned fik jeg så taget mig sammen til at få kigget på det hos min læge, som forsigtigt vurderede at min menisk kunne være flækket. Hun henviste mig til en forundersøgelse og efter en måneds tid fik jeg et brev fra Holbæk Sygehus hvori jeg kunne konstatere at jeg havde en tid i maj måned 2010. Nu havde min læge så bestemt meddelt mig at jeg skulle regne med at jeg ville blive afkrævet at have smidt et par kilo inden man ville operere, så jeg tænkte "fint fint". Jeg gik igang mere målrettet imod at smide de 10-15 kilo jeg godt selv ved jeg ville have rigtig godt af at slippe af med og meldte mig til et slankehold i det lokale motionscenter. I december 2009 havde jeg tabt 9 kilo, hvilket absolut ikke var nok men et fremskridt trods alt. Har igennem hele forløbet i motionscenteret været meget påpasselig med hvor meget jeg belastede knæet, men var inden min Irlands rejse nået dertil at jeg kunne løbe lidt på løbebåndet. Super dejligt og virkelig et fremskridt jeg kunne tage og føle på. Min plan var således at jeg ville starte op igen når jeg havde fået undersøgt knæet. Nå.. men hvorom altid er, så skete der det at jeg ikke kunne komme til min først fastlagte tid og efter en snak med Holbæk Hospital bliver omvisisteret til Sorane, en privatklinik i Sorø. Da jeg åbner min post om søndagen ligger der et brev med en tid allerede om tirsdagen, dvs dagen efter den første tid hvor jeg ikke kunne. Først.. Hvor latterligt er det lige at der er ti måneders !!! ventetid ved det offentlige og så kan jeg komme til ved det private med det samme ? Der er helt klart nogen ting der ikke fungerer! Jeg ringede til Sorane og forklarede dem sammenhængen og vi fandt en tid til mig om onsdagen istedet. Der var jeg så nede i går og fik kigget på knæet. Den umiddelbare dom lyder på en flækket menisk, løse korsbånd og en fortykket sejl-brusk. For at vi kan være helt sikre på hvad problemet er skal jeg MR scannes, så nu går jeg og venter på brev om det. Bliver spændende hvad det offentlige har af ventetid på det. HVis jeg skal vente mere end en uge denne gang så ringer jeg sørme og brokker mig! Nu vil jeg have en afklaring på det knæ så jeg kan komme videre.

Næste emne.. Har mit og Jan's hus til salg ved home. Det blev sat til salg sidste år i september og nu har jævnligt modtaget emails omkring deres åbent hus arrangementer uden at vi har haft nogen interesserede overhovedet. Fik en sms fra home forleden, hvori de kunne oplyse at de havde booket en fremvisning den 16/5. Så.. til trods for at jeg ikke er vildt begejstret for hvordan vi er blevet "håndteret" hos home, så synes jeg da de skal have lidt ros for deres moderne indfaldsvinkel til at kommunikere med deres kunder. Nu håber jeg bare der er gevinst. Om ikke andet så håber jeg at det her betyder at der er lidt gang i salget oppe ved os nu. Så et "solgt" skilt lidt ude af landevejen forleden, så noget sker der da. Kryds fingre!

Maj måned bød også på et brud med kæresten som jeg mødte sidste år i maj og har haft en god tid med. Bruddet var fra mit synspunkt uundgåeligt, men det føles rigtig underligt indeni og jeg kan kun trøste mig med at han tager det pænere end jeg havde frygtet. Så jeg er altså single nu. Det er rigtig mærkeligt ikke at kunne sætte flere ord på det end ovenstående, men jeg føler mig tom for følelser i øjeblikket.

Måske jeg nu kan tage mig tiden til at få lidt styr på hovedet igen.

Everyone is Irish on Sct. Patrick's Day!

2010-03-16T13:30:00.000+01:00

So it’s that time on year again. March 17 and the world turns green for a day! Some love it, other hate it. Like Valentines Day, some find that adopting foreign traditions is hollow and merely a money machine, but I say. “Take it for it is..”

For everyone who hasn’t Irish blood in their veins it can never be a “true” holiday, but it can be a day to rejoice and get together. Have fun with the cosy Irish people and celebrate them and all we associate with Ireland.

Indeed.. It's Sct. Patricks Day and it’s a time for celebration! In Denmark the Sct. Patricks Day association are having a parade, lots of dancing, and other sorts of festivities on Main Square (Rådhuspladsen). This year theyre having a couple of danish "Irish" dancers and musicianswarming up and then its time for the "Céilí Mor", an Irish dance. They have even convinced Tom McEwan to act up as the saint himself.. And it makes me wonder. Tom McEwan.. isnt he of scottish origin? Imean.. "Mc" = son of in scottish and "O'" = son of in Irish. I mean.. PLEASE.. Guys.. You could have done better than that!

Interesting enough.. Until 1996, when Dublin launched its annual festival, St. Patrick's Day festivities in Ireland ranged from low-key to nonexistent. Now the doings include a long weekend of parades, concerts, art exhibits and a "Monster Ceili" on St. Steven's Green. This year's bash runs from March 16-19. (Source)

Another interesting fact.. Sct. Patrick wasnt even Irish. As a matter a face he was british and born either in Scotland or whats known as Roman England sometime around the later half of the 4th century AD. His birth name wasnt Patrick either, but as far as we are told "Maewyn Succat". He was named Patricius when he was patronized, and first later known as Patrick. As a young boy he was kidnapped by pirates who sold him into slavery in Ireland. After being held slave, and mostly imprisoned for six years, its said that God came to him in a dream and told him how and when to escape. And escape he did. To France where he joined monastary. After 12 years of studying he had another dream telling him to return to Ireland and teach the Irish about God. This he did.. And did well. For 20 years he travelled thorugh Ireland converting so many people, even members of the royal families. The celtic druids were upset and he was actually imprisoned several times, but managed to escape. Quite an escapist ;) All in all the story of Sct. Patrick is fascinating, and there is much more below the surface, and funny facts emerges when you scratch it. Did you know that though originally a Catholic holy day, St. Patrick's Day has evolved into more of a secular holiday. Or, rather, 'be an Irish Day '. And the Irish has borne it as part of their national tradition in everywhere they populated and prospered. The Catholic feast day for this most loved of Irish saints has become a holiday in celebration of the Irish and Irish culture. The leprechaun, a Celtic fairy, has become entrenched as a chief symbol for this holiday, as is the shamrock, an ancient symbol for the triple goddess Brigit. It is fitting that this holiday should fall at the time of the year when the return of spring begins to seem at hand
Source!

Somehow this specific Sct. Paddy’s Day is very special for me. For the first time in my life I’m leaving for Scotland on March 23 and after a few days I will arrive in Dublin.(March 29). I’m spending a week with my baby sister and then 6 days on my own. So in a way.. I’m merely warming up for 3 weeks speaking English all the time and soaking in all the Irish and Scottish atmosphere I can get a hold of. I'm even considering buying myself a irish kilt ;) Here's a link more about the Irish Kilt!

On another blog (The Global Small Business Blog)I stumbled across this fine picture.. Seriously.. Them americans.. Theyre nuts!

The Chicago River is dyed green every year! This is one of the world's most famous St. Patrick day traditions. The River is dyed green before the Downtown St. Patrick's day parade.

I have been searching other curiosities of people celebration the day, but the rivr is the only really odd one. Maybe you can find a nother ? :)

Belgium - chocolate, cheese and "french fries"

2010-03-16T10:47:00.000+01:00

So I joined this new website called Virtualtourist.com, a place to do a bit of research when travelling to a foreign contry or maybe just to share your pictures and stories with likeminded people. I had a story to tell. Maybe not a good one, but at least I wanted to do my share and maybe put a smile on one of the rare visitors to my profile.. And now it just came to me.. Why not share this on my blog to? In time, I will upload some photos taken while there, but for now. Please enjoy my little story about my trip to Belgium in 2009!

Impulsive.. who.. me ?
January 2009.. its darn cold outside and Im spending the evening at the computer chatting with Christina, a girl I met in the summer 2008 at a western ride facility in Jutland who was now working on a American Quarterhorse stud farm in Marche en Femme in Belgium. Suddenly.. out of nowhere we began talking about me visiting her and with me.. Theres not a long walk from talk to action.

I now had a lot of planning in front of me.. I love to plan.. Really... I do.. For me sometimes thats the most fun of it. Considering all the places you wanna go, and finnaly picking out the lucky few you know you'll have the time for, knowing that everything might change when you get there, and even more choices appear in front of you. So fascinating :)

Road trip.. YEAH! .. or something
So in May 2009 I found myself driving towards Belgium in the middle of the night, or well. maybe it was rather around 06.00 AM, in order to skip the worst traffic out of Denmark. Anyway.. All packed up, I drove towards Rødby, where I took the ferry to Puttgarden. Stopped by the Toll Free shop and picked up the goods I had already ordered and began the long drive towards Marche.

According to a route planner there was approx. 900 km to drive and I should be able to get there in around 12 hours. "no problemo baby" I thought.. piece of cake.. And it WAS a piece of cake.. Until I hit Hamburg.. Sigh.. And a millions road repairs. 5 km with 20km/h and then if I was lucky.. 10 km with full throttle!.. and road repairs AGAIN.. All the way around Hamburg. It took hours.. So sitting in a hot car.. no aircon and midnoon.. god damn.. I was glad I had been so clever to put the refridgirator at the passenger seat with lots of cold beverages in it.

All this meant I arrived in Belgium around 2300. And I was a bit lost, because suddenly the gps was not working. And I had no idea where my friends belgian cellphone number was at. Well.. no need to panic. reboot the gps.. and then.. suddenly my cellphone rang.. "Hi.. this is a friend of christina.. She's wondering where you at. Her phone isnt working so she's here on skype with me".. Oh the wonders of the 2100 century :D I got my correct driving instructions and some 45 minutes later I was driving down the darkest road I can remember.. It was really.. REALLY dark. And ofcause the gps couldnt find the excact adress but luckily Christina was looking out for me and started waving at me. After a short hug and some "omg a long drive.." I grapped my gear and we got inside her little appartment. And then. Off to bed with us :)

Time goes fast when youre having fun.
The following 14 days went by quickly. Up at 0700 where the horses were impatiently awaiting our arrival. Feeding and sorting the hay in the different stables, and then moving on to the endless puzzle of making sure every horse got his/hers turn in the field and for some of the horses it was time for training. I can't even recall how many times I groomed and saddled up the youngsters for the daily training. Its was hard but fun and I learned alot :) Among other things I now know how to shine up a horse to look its best when possible buyers come for a visit.

Besides the work on the farm we visited Bruxelles a few times and almost every day stopped by Marche en Femme, to do our daily shopping etc.

We did all the tourist stuff also.. Among otherthings, we stopped by a beautiful cave, padded some belgian horse foals, ate a lot of chocolate ( i was tired of chocolate when I left Belgium.. believe it or not.). We were walking down this street and the employees from the chocolate stores (one for each 3rd shop more or less) came out with a neat little basket, offering free samples and welcoming us to their special store. Maybe this wouldnt have been nausiating if we hadnt started our shopping by eating a big icecreamdessert at the Häagen-Dazs store.

The culinary experience
Besides having some delicious Häagen-Dazs in the City Centre, we had some wonderfull meals on varoius restaurants.

Especially I recall a fishplate in Bruxelles.. With clams, salmon and some other good stuff... besides the gravel in the oysters its was delicious.. And I have NEVER eaten oysters and mussels before .)

In Marche I tried Duck Framboise.. Duck in rasberry... That was.. special.. The rasberry taste was strong a first and its would really an interestering experience.. Then the fresh rasberry just faded out and all I could taste was fat duck :D I was amazed they did serve it with french fries! Duck with french fries you may think.. She must be mad! Well.. Read on and judge by yourself!

Thing is.. Never ever say French Fries in a belgian restaurant.. Why? Uhm. .well. French Fries arent french at all... Its a belgian "dish". Its a sure way to provoke a waiter :D And actually the belgians can eat fries to almost anything. While there.. I had some kind of roast.. served with a plate of fries. That was odd.. Felt like a child in Tivoli, being fed with fries to all children meals. In Brussels I saw a sign advertising for Oysters and Fries! If thats not odd, I dont know what is !

We.. or mostly me tried out some different sorts of cheese, (goat cheese.. idrk!), sausages with wildboar.. Mmmmm.. Enjoyed a lot of belgian vaffles, which differ some in quality I must say and both were overwhelmed by the belgian love for small whippedcream-cakes. You can buy the most delicious little cakes in the supermarket, and we were tempted.. oh yes.. Often! :D Yummie!

Oh. And here's a link to a blog Bite Me, Brussels , which all visiting Brussels should stop by :)

Turen går til Irland 2010, tanker herom.

2010-01-17T14:25:00.000+01:00

Så langt tilbage jeg kan huske har jeg været fascineret af Irland. Et land der jo deler en del af sin historie med Danmark, i og med at vore stolte forfædre drog til øen og hærgede store dele af kysten, men også positivt bidrog til opbygning efterfølgende. Vikingernes indflydende ses bla. i byer som Dublin, Waterford og Cork.

Hvad angår vikingerne og det bånd der den dag idag er til Irland er det sådan at Roskilde Vikingeskibsmuseet i 2008 sendte en tro kopi af et gammel vikingeskib kaldet Havhingsten ud på en rejse (et "eksperimentalt arkæologisk projekt" ved navn 'Fuldblod på Havet' der skulle føre den forbi engelsk, hollandsk jord i sin færd til Dublin.

Der er en ret omfattende udstilling på Roskilde Vikingeskibsmuseum, som jeg kun kan anbefale.

Nå, men tilbage til "mit" Irland, det som jeg tænker på når snakken falder på den Grønne Ø.

- Heste-nationen Irland; Irland har historisk set avlet fuldblodsheste (troughroughbred) som har triumferet på verdens galopbaner og er herudover også kendte for bl.a. Connemaraen, Cobs, Huntere og Drafts. Jeg har en drøm om at se Irland fra hesteryg. Ikke nødvendigvis HELE Irland. Det vil nok være for overvældende og det skal man jo bruge ÅR på.

Men et trail på et par dage, hvor man kommer ud og oplever naturen helt tæt på. Det ville i sandhed være fantastisk. Man har en del mulighed for rideferier i Irland, hvilket der kan læses om på hippotours.dk, men man skal have den store penge pung op af lommen.

Jeg havde den helt specielle oplevelse i forsommeren 2008 at besøge en veninde som arbejdede på et Blacks Ranch Quarter Horse stutteri i Belgien. Var afsted i næsten tre uger og det var en ubeskrivelig oplevelse, som både involverede et lille indblik i hvordan man styrer et stutteri i Belgien (bl.a. går hingsten på folden sammen med følhopperne hele året. Ret vildt at opleve) samt en lidt for dramtisk afslutning som involverede et skambidt nyfødt føl som desværre gik hen og døde. Nå. Men hvorom alting er, er jeg faldet over det Irske Nationale Stutteri som man rent faktisk kan komme ind og besøge, så det vil jeg gerne se engang.

- Den irske kultur; Ligesom Danmark er kendt for 'Hygge', så er Irland kendt for 'Craic'. Craic betyder at have det sjovt sammen. Så hvor danskerne nok mere er dem der hygger sig derhjemme med en flaske god rødvin i venners lag, så er irerne mere til at tage ud i byen på pubberne og være sammen i lidt større mængder. Irsk kultur er meget præget af musik. Det er nok det vi mest kender dem på. Musikere som Bono, The Corrs, U2, Sínead O'Connor og ikke mindst Enya er nok nogen af dem der lige falder folk ind hvis man spørger. men også Westlife, Van Morrison og Ash er irske. De fleste kender nok også Riverdance danseshowet, som for alvor blev kendt i 1994 til Eurovision Song Contest i selve Dublin. Det som en slags stepdansende ballet på speed, akkompageneret med den fascinerende irske "tune".

Men... For mig er irsk musik mere som The Dubliners tolkninger af gamle folkesange. Jeg kan blive helt rørstrømsk når jeg hører sange som "Song for Irland" , "Molly Malone". Herudover er Irish Molly også en god klasikker.

Traditionel folkemusik er musik med instrumenter som sækkepibe, violiner, harmonikaer, irsk tromme, blikfjøjter, harper, mandoliner, banjoer og sørme også knogler og skeer ;-). De gør sig også i solosang, dvs. helt uden musik. En stor del af musikken er bygget op over gamle dansemelodier der engang blev spillet i lader, køkkener, på gader og markedspladser. Generelt er den traditionelle irske folkemusik en man bliver glad af og det er svært at side stille eller lade være med at skråle med. Heldigvis er mange af deres sange også "bygget" til at man skråler med, mens andre er dem man melankolsk blot skal lytte til. I de senere år har en gruppe kendt som Celtic Women også øget deres hits på youtube, bl.a. grundet sange som denne Scarborough Fair og deres version af Danny Boy er så smuk.

Musikken er dragende, fængslende og især når jeg hører sange fra Enya som Stars and Midnight Blue, Athair Ar Neamh og On your shore kan jeg falde helt hen og drømme mig til de irske skove, marker og vilde brændinger. Hendes musik er på samme tid fuld af håb og sorg. Man enten elsker eller hader Enya og jeg er vild med hende :)

Irland er musisk set også meget præget af den katolske indflydelse, hvorfor jeg også lige vil nævne Celtic Women's version af Ave Maria

Det var pludselig meget om musikken, men den betyder også meget i Irland. Den betyder faktisk så meget at den irske stat har lovgivet således at kunstnere ikke skal betale skat af de første 250.000 Euro de tjener. Det gælder både musikere, forfattere, digtere og kunsthåndværkere og det er da absolut medvirkende til at den irske kultur lever videre.

Den irske kultur er meget præget af kelternes indtog (ca. 700 år f.Kr.), bl.a. stammer irsk fra gælisk (der findes faktisk fire slags gælisk, nemlig irsk, skotsk, walesisk og bretonsk.). De to mest populære sportsgrene i Irland gælisk fodbold samt hurling har begge rødder i det keltiske. Rent faktisk menes det også at være kelterne der bragte hesten til Irland, så de har meget at takke dem for :)

Generelt er den oprindelige keltiske kulturhistorie ret interessant læsning og på wikipediaen er der en lettilgængelig opsummering af kelternes spredning fra midteuropa til resten af verden. Den kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Celts

Hele tanken om Den Grønne Ø har som den opmærksomme læser virket meget dragende på mig og jeg har i mange år leget med tanken om at besøge Irland. I år har jeg besluttet at det skal være og jeg har derfor taget fri fra den 22. marts og er netop i fuld færd med at planlægge min rejse. Mere om dette i et senere indlæg.

Here goes..

2010-01-14T14:03:00.000+01:00

So here I am.. Making my very first contribution to my newly made blog. Amazing it took me this long!

Been "online" since 1997, have had my fair share of crazy emailadresses, meet some funny people during the jubii.dk-times back in 1997-1998 and the parties at "Brooklyn Bar & Café", slowly matured (yeah.. Really ;) ) and skipped the chat-business since it ended up feeling shallow and sex-fixated. For many years all I used the internet for, was checking my hotmail inbox and maybe playing Settlers Online occasionally.. All of this ended in august 2005 when my ex-boyfriend introduced me to the amazing World of Warcraft. I suppose this don't need further introduction, but for those not familiar with WoW... Its a Massive Multiplayer Online Role Playing Game, in short terms MMORPG. And in plain english.. Lots of crazy people at all ages enjoying themselves killing orcs, elves, various kind of wildlife, mighty dragons and doing some pretty screwed up shit like killing turkeys on a timer.. Very amusing. There I was, running around on his level 60 priest, studying the local flora and fauna, collection herbs for him to make powerfull potions off. Yeah. it sounds geeky, but its quite entertaining really. Suddlenly I found myself cuddled up in leveling my own little character, a shaman named Magiche (had to make something up and I wanted it to be something with "magic".. ). This was only the start. I made my way to a little guild called the Resolution, and from here to Order of The Dawn. After a quick stop at some idiotic guild called Blood Lords I finally applied to my ex-boyfriends guild at the time, a guild called Semper Danica. That was in June 2006. The rest is history really. Today I share the post as Guildmaster with Mark, ingame named HolgerDK.. Yeah. really! :D

Anyway... Why am I here? Guess the reason I havnt made a blog earlier, is that I didnt really feel I had something to say, that someone hadnt already said better in the past. I still feel the same, but now I actually have had a taste of the blogging world on our guild website and found it quite funny.

So here I am. I hope as time passes by something usefull and maybe entertaining will appear on my little blog. Im affraid most of it will be in danish, but once in a while I'll post something in english, so my english viewers (my regards to Peter and maybe Dave.. and who ever will stop by :) ) have something to laugh off.

Yours truly
Maggie