søndag den 17. januar 2010

Turen går til Irland 2010, tanker herom.


Så langt tilbage jeg kan huske har jeg været fascineret af Irland. Et land der jo deler en del af sin historie med Danmark, i og med at vore stolte forfædre drog til øen og hærgede store dele af kysten, men også positivt bidrog til opbygning efterfølgende. Vikingernes indflydende ses bla. i byer som Dublin, Waterford og Cork.

Hvad angår vikingerne og det bånd der den dag idag er til Irland er det sådan at Roskilde Vikingeskibsmuseet i 2008 sendte en tro kopi af et gammel vikingeskib kaldet Havhingsten ud på en rejse (et "eksperimentalt arkæologisk projekt" ved navn 'Fuldblod på Havet' der skulle føre den forbi engelsk, hollandsk jord i sin færd til Dublin.

Der er en ret omfattende udstilling på Roskilde Vikingeskibsmuseum, som jeg kun kan anbefale.

Nå, men tilbage til "mit" Irland, det som jeg tænker på når snakken falder på den Grønne Ø.

- Heste-nationen Irland; Irland har historisk set avlet fuldblodsheste (troughroughbred) som har triumferet på verdens galopbaner og er herudover også kendte for bl.a. Connemaraen, Cobs, Huntere og Drafts. Jeg har en drøm om at se Irland fra hesteryg. Ikke nødvendigvis HELE Irland. Det vil nok være for overvældende og det skal man jo bruge ÅR på.

Men et trail på et par dage, hvor man kommer ud og oplever naturen helt tæt på. Det ville i sandhed være fantastisk. Man har en del mulighed for rideferier i Irland, hvilket der kan læses om på hippotours.dk, men man skal have den store penge pung op af lommen.


Jeg havde den helt specielle oplevelse i forsommeren 2008 at besøge en veninde som arbejdede på et Blacks Ranch Quarter Horse stutteri i Belgien. Var afsted i næsten tre uger og det var en ubeskrivelig oplevelse, som både involverede et lille indblik i hvordan man styrer et stutteri i Belgien (bl.a. går hingsten på folden sammen med følhopperne hele året. Ret vildt at opleve) samt en lidt for dramtisk afslutning som involverede et skambidt nyfødt føl som desværre gik hen og døde. Nå. Men hvorom alting er, er jeg faldet over det Irske Nationale Stutteri som man rent faktisk kan komme ind og besøge, så det vil jeg gerne se engang.

- Den irske kultur; Ligesom Danmark er kendt for 'Hygge', så er Irland kendt for 'Craic'. Craic betyder at have det sjovt sammen. Så hvor danskerne nok mere er dem der hygger sig derhjemme med en flaske god rødvin i venners lag, så er irerne mere til at tage ud i byen på pubberne og være sammen i lidt større mængder. Irsk kultur er meget præget af musik. Det er nok det vi mest kender dem på. Musikere som Bono, The Corrs, U2, Sínead O'Connor og ikke mindst Enya er nok nogen af dem der lige falder folk ind hvis man spørger. men også Westlife, Van Morrison og Ash er irske. De fleste kender nok også Riverdance danseshowet, som for alvor blev kendt i 1994 til Eurovision Song Contest i selve Dublin. Det som en slags stepdansende ballet på speed, akkompageneret med den fascinerende irske "tune".

Men... For mig er irsk musik mere som The Dubliners tolkninger af gamle folkesange. Jeg kan blive helt rørstrømsk når jeg hører sange som "Song for Irland" , "Molly Malone". Herudover er Irish Molly også en god klasikker.

Traditionel folkemusik er musik med instrumenter som sækkepibe, violiner, harmonikaer, irsk tromme, blikfjøjter, harper, mandoliner, banjoer og sørme også knogler og skeer ;-). De gør sig også i solosang, dvs. helt uden musik. En stor del af musikken er bygget op over gamle dansemelodier der engang blev spillet i lader, køkkener, på gader og markedspladser. Generelt er den traditionelle irske folkemusik en man bliver glad af og det er svært at side stille eller lade være med at skråle med. Heldigvis er mange af deres sange også "bygget" til at man skråler med, mens andre er dem man melankolsk blot skal lytte til. I de senere år har en gruppe kendt som Celtic Women også øget deres hits på youtube, bl.a. grundet sange som denne Scarborough Fair og deres version af Danny Boy er så smuk.

Musikken er dragende, fængslende og især når jeg hører sange fra Enya som Stars and Midnight Blue, Athair Ar Neamh og On your shore kan jeg falde helt hen og drømme mig til de irske skove, marker og vilde brændinger. Hendes musik er på samme tid fuld af håb og sorg. Man enten elsker eller hader Enya og jeg er vild med hende :)

Irland er musisk set også meget præget af den katolske indflydelse, hvorfor jeg også lige vil nævne Celtic Women's version af Ave Maria

Det var pludselig meget om musikken, men den betyder også meget i Irland. Den betyder faktisk så meget at den irske stat har lovgivet således at kunstnere ikke skal betale skat af de første 250.000 Euro de tjener. Det gælder både musikere, forfattere, digtere og kunsthåndværkere og det er da absolut medvirkende til at den irske kultur lever videre.

Den irske kultur er meget præget af kelternes indtog (ca. 700 år f.Kr.), bl.a. stammer irsk fra gælisk (der findes faktisk fire slags gælisk, nemlig irsk, skotsk, walesisk og bretonsk.). De to mest populære sportsgrene i Irland gælisk fodbold samt hurling har begge rødder i det keltiske. Rent faktisk menes det også at være kelterne der bragte hesten til Irland, så de har meget at takke dem for :)

Generelt er den oprindelige keltiske kulturhistorie ret interessant læsning og på wikipediaen er der en lettilgængelig opsummering af kelternes spredning fra midteuropa til resten af verden. Den kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Celts

Hele tanken om Den Grønne Ø har som den opmærksomme læser virket meget dragende på mig og jeg har i mange år leget med tanken om at besøge Irland. I år har jeg besluttet at det skal være og jeg har derfor taget fri fra den 22. marts og er netop i fuld færd med at planlægge min rejse. Mere om dette i et senere indlæg.

torsdag den 14. januar 2010

Here goes..

So here I am.. Making my very first contribution to my newly made blog. Amazing it took me this long!

Been "online" since 1997, have had my fair share of crazy emailadresses, meet some funny people during the jubii.dk-times back in 1997-1998 and the parties at "Brooklyn Bar & Café", slowly matured (yeah.. Really ;) ) and skipped the chat-business since it ended up feeling shallow and sex-fixated. For many years all I used the internet for, was checking my hotmail inbox and maybe playing Settlers Online occasionally.. All of this ended in august 2005 when my ex-boyfriend introduced me to the amazing World of Warcraft. I suppose this don't need further introduction, but for those not familiar with WoW... Its a Massive Multiplayer Online Role Playing Game, in short terms MMORPG. And in plain english.. Lots of crazy people at all ages enjoying themselves killing orcs, elves, various kind of wildlife, mighty dragons and doing some pretty screwed up shit like killing turkeys on a timer.. Very amusing. There I was, running around on his level 60 priest, studying the local flora and fauna, collection herbs for him to make powerfull potions off. Yeah. it sounds geeky, but its quite entertaining really. Suddlenly I found myself cuddled up in leveling my own little character, a shaman named Magiche (had to make something up and I wanted it to be something with "magic".. ). This was only the start. I made my way to a little guild called the Resolution, and from here to Order of The Dawn. After a quick stop at some idiotic guild called Blood Lords I finally applied to my ex-boyfriends guild at the time, a guild called Semper Danica. That was in June 2006. The rest is history really. Today I share the post as Guildmaster with Mark, ingame named HolgerDK.. Yeah. really! :D

Anyway... Why am I here? Guess the reason I havnt made a blog earlier, is that I didnt really feel I had something to say, that someone hadnt already said better in the past. I still feel the same, but now I actually have had a taste of the blogging world on our guild website and found it quite funny.

So here I am. I hope as time passes by something usefull and maybe entertaining will appear on my little blog. Im affraid most of it will be in danish, but once in a while I'll post something in english, so my english viewers (my regards to Peter and maybe Dave.. and who ever will stop by :) ) have something to laugh off.

Yours truly
Maggie