I en kåd brandert inden FCK-Rosenborg lovede jeg min nye veninde Pia at tage med hende til Inspirationsdag for Kvinder på Høvelte Kaserne den 7. september. 
Den første hurdle kom da jeg forsøgte at tilmelde mig på forsvarets hjemmeside, hvor jeg blev bedt om at angive min alder, hvilket medførte en beklagende email fra rekrutteringen om at jeg ”faldt uden for målgruppen”; med mine 32 år. Altid rart at få at vide at man er for gammel til noget. Nå, men det er ikke værre end at jeg skriver tilbage at jeg allerede er i hjemmeværnet, og blot ønsker at komme ind og ”snuse” lidt til materiel etc. hvorefter jeg var meget velkommen.
Dagen oprinder og Pia og jeg tropper op i vores hjemmeværnsuniformer, totalt klar til kamp og hvis vi ser bort fra at vi selvfølgelig kom for sent, fordi trafikken var helt hen i vejret og jeg måske burde have forudset at det ville tage mere end en time og 50 minutter at komme til Høvelte fra Sandby, så var det da ikke specielt pinligt da vi blev sendt ind til alle tøsebørnene nærmest som de første.. Halløjsa.. Ja vi har godt nok uniform på, men øøøøh… Nej det er ikke ligesom os der skal holde foredrag.. :D
Efter det obligatoriske grin fra officerskadetterne om at ”nu forventer vi at i gør os lidt ære, når nu i er inde i systemet”, hvorefter vi skulle i gang med eksercitsen. Suk.. Det er så 10 år siden jeg har gået i geled, og jeg gik seføli placeret mig således at jeg gik forrest. Nå.. det er åbenbart lidt som at cykle for helt havde jeg da ikke glemt alt det GIV AGT, TIL HØJRE RET etc. Det var helt hyggeligt med alt den retten ind igen :) "rette-rette-møffe-møffe".. :D Savnede bare vores gamle delingsfører Bjarne Spangler som grinende lavede lidt appeller med os på Christiansminde tilbage i 2000, fordi vi plagede den stakkels mand om det i en hel uge! Efter vi lige fik slået fast at ikke alle havde styr på højre og venstre, og fået delt os op i tre grupper, begav vi os ned til forsyneren som sørgede for at få iklædt resten af slænget.
Vi fik smurt noget sløring i ansigterne og begav os ud til dagens første arrangement. De tre grupper fordelte sig ved hhv. Hjemmeværnet (MOTOV), Beredskabet og dagens helt absolutte højdepunkt.. Terrænkørsel med PMV (G113 samt Piranha).
Pia og jeg startede med en lille hyggesnak med spejderne fra det motoriserede overvågningsenheder fra distrikt Jonstrup, som jo er "mit" distrikt, så det var lidt interessant. Sakset fra hjemmeværnets artikelside finder jeg dette:
Motoriserede overvågningsdelinger
De motoriserede overvågningsdelinger er en del af 3.000-mandsstyrken i lokalforsvarsregionerne.
Hvert lokalforsvarsområde skal råde over to delinger, der hver omfatter syv køretøjer. De skal arbejde sammen to og to, mens delingsføreren styrer den syvende bil. På hvert køretøj skal der være tre mand.
Køretøjerne af typen Mercedes Geländewagen bliver udstyret som hærens, hvilket vil sige med avanceret udstyr til natobservation. Hvert køretøj er desuden armeret med et let maskingevær og hver gruppe råder over en dysekanon samt panserværnsvåben.
Hver mand får udstyr til natobservation og på hvert køretøj er der en geværgranatkaster.
De motoriserede overvågningsdelinger har til opgave at opklare og overvåge fjenden.
Efter en snak og lidt pilleri ved M/95, M/96, et lille LMG plus lidt større pilleri ved deres kampveste som var spækket med alverdens spændende grej hev en af gutterne os med i en hurtig tur i GD ud igennem den lille terrænbane der er tilknyttet kasernen. Ingen tvivl om at han synes det var skægt, men vi to tøser der var afsted sammen skreg af grin. Øv. jeg vil osse omskoles til GD!
Herefter var det tid til en snak med Beredskabet, og lidt vandslangeleg og så var det endelig tid til en tur med Piranhaen! Yay!
Se det er noget jeg har sukket efter i et par år nu, og turen i Piranhaen er noget jeg vil mindes længe fremover. Den varme duft af diesel lige i æ' fjæs, lyden af motoren der fik fuld gas, vinden i håret og ja.. bare fornemmelsen. Jeg følte mig rigtig i mit es deroppe med udsyn ud over stepperne. Får jeg nogensinde muligheden igen, bliver det dog med solbriller/kørebriller samt et tørklæde for munden ;)
Den første hurdle kom da jeg forsøgte at tilmelde mig på forsvarets hjemmeside, hvor jeg blev bedt om at angive min alder, hvilket medførte en beklagende email fra rekrutteringen om at jeg ”faldt uden for målgruppen”; med mine 32 år. Altid rart at få at vide at man er for gammel til noget. Nå, men det er ikke værre end at jeg skriver tilbage at jeg allerede er i hjemmeværnet, og blot ønsker at komme ind og ”snuse” lidt til materiel etc. hvorefter jeg var meget velkommen.Dagen oprinder og Pia og jeg tropper op i vores hjemmeværnsuniformer, totalt klar til kamp og hvis vi ser bort fra at vi selvfølgelig kom for sent, fordi trafikken var helt hen i vejret og jeg måske burde have forudset at det ville tage mere end en time og 50 minutter at komme til Høvelte fra Sandby, så var det da ikke specielt pinligt da vi blev sendt ind til alle tøsebørnene nærmest som de første.. Halløjsa.. Ja vi har godt nok uniform på, men øøøøh… Nej det er ikke ligesom os der skal holde foredrag.. :D
Efter det obligatoriske grin fra officerskadetterne om at ”nu forventer vi at i gør os lidt ære, når nu i er inde i systemet”, hvorefter vi skulle i gang med eksercitsen. Suk.. Det er så 10 år siden jeg har gået i geled, og jeg gik seføli placeret mig således at jeg gik forrest. Nå.. det er åbenbart lidt som at cykle for helt havde jeg da ikke glemt alt det GIV AGT, TIL HØJRE RET etc. Det var helt hyggeligt med alt den retten ind igen :) "rette-rette-møffe-møffe".. :D Savnede bare vores gamle delingsfører Bjarne Spangler som grinende lavede lidt appeller med os på Christiansminde tilbage i 2000, fordi vi plagede den stakkels mand om det i en hel uge! Efter vi lige fik slået fast at ikke alle havde styr på højre og venstre, og fået delt os op i tre grupper, begav vi os ned til forsyneren som sørgede for at få iklædt resten af slænget.Vi fik smurt noget sløring i ansigterne og begav os ud til dagens første arrangement. De tre grupper fordelte sig ved hhv. Hjemmeværnet (MOTOV), Beredskabet og dagens helt absolutte højdepunkt.. Terrænkørsel med PMV (G113 samt Piranha).
Pia og jeg startede med en lille hyggesnak med spejderne fra det motoriserede overvågningsenheder fra distrikt Jonstrup, som jo er "mit" distrikt, så det var lidt interessant. Sakset fra hjemmeværnets artikelside finder jeg dette:
Motoriserede overvågningsdelinger
De motoriserede overvågningsdelinger er en del af 3.000-mandsstyrken i lokalforsvarsregionerne.
Hvert lokalforsvarsområde skal råde over to delinger, der hver omfatter syv køretøjer. De skal arbejde sammen to og to, mens delingsføreren styrer den syvende bil. På hvert køretøj skal der være tre mand.
Køretøjerne af typen Mercedes Geländewagen bliver udstyret som hærens, hvilket vil sige med avanceret udstyr til natobservation. Hvert køretøj er desuden armeret med et let maskingevær og hver gruppe råder over en dysekanon samt panserværnsvåben.
Hver mand får udstyr til natobservation og på hvert køretøj er der en geværgranatkaster.
De motoriserede overvågningsdelinger har til opgave at opklare og overvåge fjenden.
Efter en snak og lidt pilleri ved M/95, M/96, et lille LMG plus lidt større pilleri ved deres kampveste som var spækket med alverdens spændende grej hev en af gutterne os med i en hurtig tur i GD ud igennem den lille terrænbane der er tilknyttet kasernen. Ingen tvivl om at han synes det var skægt, men vi to tøser der var afsted sammen skreg af grin. Øv. jeg vil osse omskoles til GD!
Herefter var det tid til en snak med Beredskabet, og lidt vandslangeleg og så var det endelig tid til en tur med Piranhaen! Yay!
Se det er noget jeg har sukket efter i et par år nu, og turen i Piranhaen er noget jeg vil mindes længe fremover. Den varme duft af diesel lige i æ' fjæs, lyden af motoren der fik fuld gas, vinden i håret og ja.. bare fornemmelsen. Jeg følte mig rigtig i mit es deroppe med udsyn ud over stepperne. Får jeg nogensinde muligheden igen, bliver det dog med solbriller/kørebriller samt et tørklæde for munden ;) Turen i den gamle PMV G113 var omvendt en lettere nostalgisk tur og temmelig ublid køretur hvilket for mit eget vedkommende medførte et trykket ribben og en forsløjet røgsøjle.. Jeg tror ikke kørerne var ligeglade, men måske havde de bare ikke gennemtænkt situationen til fulde.. Situationen er som følger: 5 tøser placeres i et hul på ca. 2 m2. Der er så godt som ingen muligheder for at holde fast i noget og hullet er foret med stål. Tilsæt her et terrængående køretøj som bevæger sig igennem landskabet med en hastighed imellem 30 og 50 km/t, hvilket indebærer hop, sprællen, paniske forsøg på at holde sig på benene, tøser der kastes hid og did imellem hinanden, med særdeles gode chancer for reel skader til følge. Hvad gik der lige galt her?
Som jeg så tørt kunne konstatere to dage efter på facebook i vores lille forum:
Efter at have vurderet situationen ud fra et taktisk synspunkt er jeg kommet frem til at reel skader KUNNE have været undgået i såfald kursisterne havde været udstyret med fragmentationsveste eller lignende polstring.
Men HEY! det var det værd. Men det er nok værd at overveje en anden gang, om man ikke lige skal give passagerne noget at stå imod med. Det gør immervæk turen lidt sjovere at man ikke er ved at brække sig af smerte.
Herefetr blev vi kørt ud til et skydeareal hvor vi fik lov til at skyde med noget FX ammunition. En smule flad fornemmelse når man er vant til rigtig ammunition, plus at vi egentlig var blevet lovet i indkaldelsen at vi skulle lege med Laser Duel systemet, som jeg stadig har til gode til trods for 10 år i hjemmeværnet.
Efter "skydningen" røg vi tilbage til kasernen hvor der blev budt på skibber labskovs og feltrationer, som godt nok har forbedret sig en kende på 10 år. Ser vi bor fra det faktum at NOGEN havde tømt størstedelen af de udleverede feltrationer for chokolader barer, så er der kommet spændende ting til såsom Tun med Basilikum. Det er sgu mums !
Der blev hygget omkring bordene og diskuteret med de fremmødte kvindelige soldater, så da "Spørgetimen" med dem gik i gang var vi godt varmede op. HVer af de tre indbudte kvindelige soldater havde forberedt et lille oplæg, som egentlig var temmelig tørt, men det blev der rådet bod på efterhånden som der kom gang i spørgsmålene. Der blev især fokuseret på det at være ene "høne" i f.eks. et helt kompagni, det at skulle være bedre end sine mandlige kolleger, det at have kvindelige privilegier, som man et eller andet sted bør se stort på for ikke at miste sine mandlige kollegers respekt, det faktum at kvinder ikke skal honorere de samme fysiske krav som mændene, der allerede på forhånd et eller andet sted stiller dem dårligere end mændene (her anbefalede de at man træner efter at kunne honorere de SAMME krav som mændene, og ikke på blot at "snige" sig igennem). Faktum er at kvinder som udgangspunkt ikke er så stærke som kvinder, men når vi lader dem komme ind på lempede krav, svækker vi så ikke på forhånd de mandlige kollegers tiltro til dem? Hvis en mand er buddy med en kvinde, og han ved hun kun kan slæbe 75 kilo, og han vejer 95.. Tror I så han er tryg ved hende? Og så kan hun sgu være en lige så god feltmæssig uddannet soldat som ham, men jeg forstår godt den mulige skepsis.
Kvinder skal deltage i forsvaret af Danmark JA.. Men ikke for en hver skyld!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar