onsdag den 22. september 2010

Projekt MOTINF

Trofaste læsere af min endnu sparsomme blog, vil vide at jeg efter et besøg ved Inspirationsdag for Kvinder den 7/9-2010 blev ret hooked på tanken om Forsvaret som arbejdsplads, men i en bitter erkendelse af at jeg ikke har en kinamands chance for at komme ind i kraft af min alder, så er mit alternativ at jeg ser frem imod Hærens Indsats Styrke (HIS). Her er en minimal chance for at man på sigt kan indgå som bestanddel af de bevogtningsstyrker der aflaster de danske ISAF-hold når de skal på leave. (hvis du vil vide mere om specifikt den danske ISAF indsats, kan du klikke HER )Chancen er minimal, da det seneste Forsvarsforlig kun inddrager HIS i tiden op til 31/12-2010. Men hvem ved hvad næste år bringer! Om ikke andet kan jeg komme lidt tættere på "det rigtige soldaterliv", som trækker en "smule".

Jeg skal dog starte i MOTINFDEL (Motoriseret Infanteri Deling) og så tager vi den derfra. Jeg hører til ved Distrikt Jonstrup og de har heldigvis en dygtig MOTINFDEL som jeg nu vil gøre mit for at kunne "fittes" ind i. Måske mine støvede GSM-mand/Sanitetsmandskundskaber kan bruges her...

Så... Nu er mit Projekt MOTINF officielt skudt i gang. :)

Det indebærer endnu et vægttab, som jeg indtil videre har sat til 10 kg, og så tager vi den derfra. Det vigtigste er dog at min kondition forbedres, uden at mit knæ smadres, således at jeg kan honorere de fysiske krav som for kvinder er:

Forsvarets nye basiskrav (pr. 2007), og dermed også for Hærens Indsats Styrke (HIS) for kvinder i min aldersgruppe ( 30-39 år) er som følger:

- Enten 3000 meter løb på 19 min eller 20 km cykling på 55 min eller 8 km march på 68 min.

- Styrketest med 20 stk rygøvelser, 20 stk maveøvelser, 10 stk armbøjninger.

Vil du se kravene for mænd, og/eller for andre aldersgrupper er her linket til MOTINF Jonstrup's side om Fysiske krav.

I forbindelse med genoptræningen af mit knæ har jeg tidligere fået udleveret en del øvelser som primært koncentrerede sig om muskelgrupperne i benet og ikke mindst de stabiliserende muskler til knæet, samt lidt "tøseøvelser" som fyseoterapeuten kaldte det. Dvs. øvelser som bækkenbundsløft og balle-opstrammende øvelser. Herudover supplerede jeg med mit eget program med mavebøjninger, rygbøjninger samt et spinkelt forsøg på at komme i gang med armbøjninger. Jeg siger spinkelt fordi jeg var så svag i armene at jeg dårligt kunne lave 2 før jeg klynkede som en influenza syg mand. Herudover har jeg et balance board som jeg eksperimenterer lidt med. Hvorom alting er, så betød mit daværende program at jeg allerede var godt i gang med styrkeøvelserne og reelt set kun kunne forudse et problem med min kondition (og dermed belastningen af mit venstre knæ).

Det betyder at jeg nu har sat et tilstræbt træningsprogram op for mig som vil bestå af løb i henhold til Forsvarets Løbetræningsprogram, som "er baseret på tre måneders træning tre gange om ugen. Det er valgfrit hvilke dage du træner, men det anbefales at du holder en til to hviledage mellem hvert træningspas.
Træningspassene er bygget op så de består af en periode hvor du løber, og en periode hvor du går og hvor mange gange, du skal gøre det.",
samt mine "gulvøvelser" derhjemme, dvs det stabiliserende samt lette styrketræningsprogram jeg tidligere har fulgt. Kombineret med en endnu mere grøntsagsvenlig indfaldsvinkel til mine madvaner BURDE det altså endnu ud med et vægttab. Ellers er der sgu ingen retfærdighed i verden. Programmet bliver tilstræbt, fordi jeg på forhånd formoder at mit knæ på et tidspunkt vil kræve en modificering af programmet.

Nu vil jeg starte med at få overstået mit første besøg ved genoptræningscenteret i Holbæk, og høre hvad fyseoterapeuten der siger til sagerne.

1 kommentar:

  1. Du ved jeg er let at smitte med entusiasme.
    Og din lyser da langt væk :).

    Hold fast pookie.

    Møs

    SvarSlet