Bye bye darkness, my old friend......

Hello darkness, my old friend,
I've come to talk with you again,
Because a vision softly creeping,
Left its seeds while I was sleeping,
And the vision that was planted in my brain
Still remains
Within the sound of silence.

Stille har der også været rigtig længe her på min blog. Det er som om jeg har været begravet under en tyk dyne, der har tynget mig ned. Jeg har kæmpet hårdt, og kæmper stadig for at kaste den af mig, og nogle dage er nemmere end andre.

Det er nu ikke fordi der ikke har været noget at fortælle, at jeg ikke har haft noget på hjerte, men nogen gange er stilheden, den allerdybeste og reneste stilhed, som findes helt derinde i skoven, hvor jeg kan trække vejret frit, at foretrække for den hårde og kolde virkelighed som jeg så længe har forsøgt at undgå.

De sidste seks måneder har budt på mange omvæltninger for mig, og dem der er allertættest på mig. Manden jeg troede skulle følge mig resten af mine dage, har jeg konstateret ikke vil blive denne alligevel. En hård beslutning, som landede hårdt og brutalt, og til dels uventet på hans bord så at sige, men noget der har været undervejs længe for mig. Kommunikation er en svær ting, og når den ikke fungerer så er der desværre to tabere. Det var hårdt at hive plasteret af, men jeg ved det er den rigtige beslutning i det lange løb, både for ham og for mig, men det svært pludselig at skulle indse at hjertet banker for en anden.

Nu vil tiden forhåbentlig læge de sår jeg har brugt flere år på at kradse i, og så ser jeg frem til forhåbentlig at løse den økonomiske ikke helt så gordiske knude, som venter foran mig. Med en gammel ekskæreste som tilsyneladende er gået under jorden i sit forsøg på at undgå at skulle finde en løsning på det hus, vi købte sammen i 2006, så er det en umulig opgave. Tænk at man når dertil igen, at man overvejer hvordan man får manden i tale....

Jeg skal bare ud på den anden side af det her mareridt.

For at gøre ondt værre, så har jeg måtte sige farvel til min trofaste følgesvend igennem næsten 16 år. Lille Cara Mia, som havde skrantet on/off igennem de sidste to år, hendes bagben blev sværrere og sværrere at styre om morgenen, og onsdag den 2. marts var hun ikke i stand til at sætte sig ned og tisse på morgentisseturen. Hun kunne heller ikke selv hoppe op i sengen da jeg havde hentet hende ind fra haven, så beslutningen blev taget. 

Nu ligger hun i et hjørne af haven, hendes yndlings med tanke på de mange *mange* gange hun har gravet dybe huller lige netop der. Indtil videre ligger hendes bold over urnen, men jeg planter en lille dværg-røn når vi kommer på den anden side af april, og så vil jeg have en lille beton schæferhund stående også.

Alt er ikke skidt.. Et mantra jeg har brugt meget over for mig selv det sidste år. Noget jeg har set meget frem til nærmer sig nu, hurtigere end jeg lige helt kan overskud. Jeg tager 15 dage til USA med mit hjemmeværnskompagni (Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjælland), og skal være med i den såkaldte ARCTIC EAGLE 2016 øvelse i og omkring Camp Grayling, Michigan. Det kommer der forhåbentlig mere om i et senere indlæg.

USA, dag 1. Kastrup -> Paris -> Minneapolis -> San Francisco.

Onsdag den 20. marts 2013

Telefonen ringer klokken 0400, hvor Claes ringer for at sikre at jeg kommer af sted til tiden. Har sovet ved Sanne i Brøndby for at minimere risikoen for at hænge fast i en snestorm eller isglatte veje helt ude fra Holbæk af. Fra Brøndby er der max 15 minutter til Kastrup, så intet burde kunne gå galt. Vi står op 0445 og render med at være i lufthavnen som til trods for tidspunktet emmer af aktivitet. Godt nok er alle butikkerne, undtagen Tax-Free lukket, men der er allerede alenlange køer ved bagage drop-offsne. Igen er heldet med mig, kort kø ved Air Frances pult, så jeg er superhurtigt videre og igennem bagagetjekket. Tænker stille for mig selv at det nok bliver en lang dag med mange køer. Har udregnet min flyvetid til lige godt og vel 20 timer, og så kommer transittimerne. Tør slet ikke tænke på hvor lang tid det så er.

Mit første fly er en Airbus A318 og jeg er spændt på at se hvor stor flyveren er.  0625 boardes der og jeg kan konstatere at A318eren er en ”standard” flyver. Nå.. I det mindste er der kakao og en croissant til morgenmad, og en interessant samtale partner. En dansk mormon på vej til USA for at besøge hendes kirke. Fik lige smadret et par fordomme der, så det var ret sjovt.  Hun skal videre til Salt Lake City og jeg får nævnt at jeg faktisk også skulle have været den vej. Uvist af hvilken årsag har rejsebureauet ændret min rejseplan, så jeg nu i stedet skal via Minneapolis, både ud og hjem.

Klokken er 1038 og jeg sidder i Charles De Gaulle i mit Airbus A330-200 (som stadig kun er en standard størrelse) og venter på at det er vores tur til at trille ud på airwayen. Ganske efter planen. Om end det for to timer siden ikke var sikkert jeg overhovedet ville nå det. Massive islag på vingerne på flyet i Kastrup, ikke kun på min afgang, men på alle fly gjorde at vi ikke kun var i kø til at kunne køre ud på startbanerne, men også i kø til ”de-icing procedure”. Sne på startbanen er åbenbart intet problem, men de flere centimeter tykke lag is på vingerne er åbenbart en udfordring J

Har aldrig oplevet det før, så det var noget af en oplevelse at se flyet ”bløde”, med den rødlige væske. Af sted kom vi dog, lettere forsinket, men heldigvis havde rejseselskabet lagt rigeligt tid ind for mit vedkommende, så hvor mine to sidekammerater der skulle videre til hhv. Salt Lake City og Houston var lidt pressede havde jeg god tid, og kunne tage mig tid til at se mig omkring. CDG har et Spa Area hvor man lige kan få en rygmassage eller en tur på en fodmassageskammel af en art. Interessant koncept.

Nu vil jeg læne mig tilbage i sædet og håbe at den unge franske kvinde der sidder ved siden af mig med sit skrigende barn får styr på det hele, så der da er lidt fred undervejs J

Oooh og flyveren i køen foran os er så en dobbeltdækker Airbus. Det må da næsten være den jeg har læst om i mine mange bøger. Man undres over at den ”fugl” overhovedet kan lette, men op kom den da.

Efter 10 timer er jeg nu i Minneapolis og efter en omstændig affære omkring bordercontrol og clerks der render rundt i køen og spørger om man har udfyldt sin ESTA og sin custom declaration, kommer man endelig frem til grænsekontrollen. I øvrigt lidt interessant at man betaler 14 dollars for at udfylde papirerne til ESTA hjemmefra, og at man så kan udfylde den free-of-charge i customs. Hrumph!

Efter paskontrollen kan jeg så konstatere at min bagage som jeg skulle hente og bringe igennem tolden ikke er dukket op. Skrankepaverne insisterer på at min bagage vil være i San Francisco, men jeg tvivler godt nok. Godt der ikke ligger noget vildt vigtigt i den, såsom mine dyre hiking strøvler eller alle mine langærmede trøjer og nye jeans...

Imens jeg sidder og venter i Minneapolis på mit sidste fly til San Francisco går det op for mig at Lene nok ikke aner hvad tid jeg lander i SFO. Heldigvis er der gratis Wi-Fi her, så jeg har sendt hende en mail, plus været inde og tilmelde mig udlandstelefoni på Onfones hjemmeside. Så burde der være en chance for at få fat i hinanden.

20ish SF Lokal tid
Endelig fremme. Flyet blev forsinket pga. vejret til trods for at vi fik at vide at vi nok kunne regne med at være der 15 minutter før. I stedet blev vi en halv time ekstra forsinket. Blev mødt af en storsmilende Lene ved bagagebåndet som kunne fortælle at hun havde ventet siden 1739 da både hende og Gina havde læst forkert i min mail (nu håber jeg virkelig at det er dem der har læst forkert, og ikke mig der har skrevet forkert).
Vi går over for at hente min bagage, som selvfølgelig viser sig at være endt i Atlanta, af alle steder, og først ankommer omkring midnat. Suk altså. De vil komme og levere den på Ginas adresse imorgen tidlig/formiddag, så nu er vi nød til at hænge ud omkring Menlo park til den er dukket op. Det havde jeg godt nok ikke lige brug for at få at vide efter 20 timers transport tid. 

Afsted til toget der kører ned til rentalcars afhentningen, og her går jeg så i svime over alle de muskelbiler der står overalt. Bevares, der er da en enkelt VW hist og her, men de overskygges af Mustanger i alle farver (min yndlings var naturligvis en azurblå..) samt den ene firhjulstrækker større end den anden. Vi har lejet en Ford Escape, som viser sig at være helt fantastisk at køre. Den er nærmest lydløs og ENORM!

Efter lidt omveje, affødt af en total mangel på stedsans og en manglende evne til at tyde de amerikanske vejskilte når vi frem til Gina, som bor i det nydeligste lille parcelhus kvarter. Familien viser sig at være enormt søde og efter lidt snak og visen rundt går vi i seng, da Ginas familie rejser til Bruxelles imorgen. 

Er helt smadret, især i mine ben, og kan slet ikke vente med at smide mig i sofaen som jeg har lånt. Så meget desto ærgerligt at jeg ikke kan falde i søvn nu. 

Island.. Er det snart den 24. ?

Vi skriver i dag 7. oktober og turen til Island blev med et lidt mere håndgribelig. I postkassen lå rejsepapirerne fra North Travel som jeg har haft et par rigtig gode samtaler med vedr. vores svip tur i uge 43 til Island. 8000, alt i alt for fly med Iceland Express og 6 dage på et 3-stjernet hotel ved navn Foss Baron Hotel. Det er ikke noget fancy men pæne værelser, en fornuftig placering og morgenmad inkluderet :)
Herhjemme kan vi ikke helt blive enige om vi skal reservere bil hjemmefra eller blot droppe forbi Europcar i lufthavnen, så jeg er så småt gået i gang med at undersøge om jeg har nogen rabatordning med dem eller anden udlejer igennem diverse foreninger og rabatordninger. Kun tåber betaler fuld pris jo ;) Måske en god pris kan overtale ham til at vi får det på plads hjemmefra.

Den blå lagune

Udover at der selvfølgelig er mange ting vi gerne vil se, se evt. min første post om Island, så skal der også være tid til det hele ideen startede med, nemlig wellness. Det er nu fastlagt at vi som det første på vores tur på Island tager forbi den blå lagune og slapper lidt af oven på flyturen. Herefter tager vi turen ind til Reykjavik (i vores lejede bil) og finder os til rette. Herudover er intet andet fastlagt end hvornår vi skal sidde på flyveren hjem igen. Det er temmelig atypisk for mig, for jeg kan virkelig godt lide at have en nogenlunde fastlagt plan for hvad og hvornår. Kæresten minder mig igen og igen om at det er meningen at vi skal slappe af og nyde at komme lidt væk sammen, men Island rummer så mange muligheder og seks dage er bare slet ikke nok til mig. Især ikke nu hvor landet er inden for min rækkevidde og drømmene folder sig ud i fuldt flor. De er farlige, de dersens rejsedrømme. Jeg har en ide om at vi skal ind og have en ”couple treatment”, for om nogen trænger kæresten til at få løsnet musklerne op. Under alle omstændigheder skal jeg ind og have en de luxe ansigtsbehandling når vi er ved lagunen. 15.000 islandske træpenge (ca. 700 kr) for 90 minutters forkælelse. Det tror jeg godt jeg under mig selv.

Jeg tror faktisk ikke jeg kan vente. Suuuuk !

Island - Landet af is og ild.

En fantastisk gave.. som bare blev bedre og bedre!

Min dejlige kæreste gav mig til min fødselsdag i august den gave at han gerne ville invitere mig på et wellness-ophold. Det der startede som et weekend-ophold et sted i Danmark blev snart til tanken om en miniferie i udlandet, da det kostede kun en brøkdel mere end hvad et wellness-ophold koster i Danmark.

Bláa lóninu (Blå lagune)

Min kæreste foreslog så lidt ud af det blå at vi kunne tage til den blå lagune på Island og så var jeg helt oppe i skyerne. Jeg har i mange år gerne ville til Island. Både for at besøge min fætter som bor deroppe, men også for at opleve de helt fantastiske og ikke mindst unikke omgivelser som Island kan byde på.

Fasinationen af Island
Steder som Geysir og Katla, det var de to første steder jeg kan huske jeg læste om og de to første ord jeg lærte på islandsk var ”bjór” og ”hestúr”, øl og hest. Har faktisk ikke rigtig lært andre, andet end en rædsom udtale af forskellige islandske lokaliteter, men det er jo også op ad bakke med det mildelst talt hardcore islandske sprog. min mor prøvede at lære mig at tælle til ti, og husker jeg ikke helt galt lærte jeg det også. Men ligesom så megen anden viden er den røget til fordel for noget endnu mere ligegyldig trivia viden.

Surtsey

Efterfølgende har man jo set billeder og film af den storslåede vilde islandske natur og jeg har et ønske om at opleve Geysir og Strokkur, Surtsey og Heimaey, Gullfoss, Hekla, Mývatn, Eyjafjällajökull og ikke mindst bade i de termiske kilder i Bláa lóninu (Den Blå Lagune). Min indre hestepige benægter heller ikke at en tur på en islandsk hest ville være et formentlig fantastisk ferieminde :D Ydermere er den islandske historie altså noget for sig selv.


Den islandske gren af familien.
Jeg har lidt familie på Island og mor har desuden fortalt om min onkels tidligere kone, Soffía Kjaran, hvis morfar vist har siddet i det islandske Alting. (som en lille anekdote skrev hun faktisk til mig på facebook i starten af 2011, for at høre om jeg mon var datter ”af den Lise Bang”). Min onkel Jens Åge boede en del år på Island med sin første kone og blev her far til Hjörthur Þór (i daglig tale Thor) og min mor og jeg har desværre ikke haft kontakt til ham de sidste mange år. Vi har hinanden på facebook men derudover har der ikke været meget kommunikation.

Interessen for Island har jeg igennem min mor. Hun har siden jeg var helt lille gjort sit til at jeg blev glad for at læse. Igennem min opvækst har jeg tygget mig igennem alverdens fantasy, eventyr og hestebøger, men min mor opfordrede mig også til at prøve de nordiske sagaer.

Dette krydret med Valhalla’s tegneserieunivers ledte mig videre til vinteraftenerne hvor jeg opslugt læste sagaerne om vikingernes færden og hærgen i hele verden og som dansker har jeg altid været stolt af vores tilnavn som vikinger ude i den store verden. Interessen for vikingerne deler jeg heldigvis med min kæreste, som dog i en hidtil uset grad sluger al skønlitteratur omkring vikingerne, endda til en grad hvor jeg nogle gange ikke forstår hvad han siger når han disker op med alle de for mig ukendte udtryk.

Pt. er vi nået så langt i vores forberedelser at vi ved vi skal rejse mandag den 24. oktober og vi gerne skulle være tilbage igen den 29. oktober. Vi skal besøge min fætter Hjörthur i Reykjavik, og han har indvilliget i at være tourguide for os for en dag, så det glæder jeg mig meget til. Herudover er mit håb at kæresten ikke løber fra sit løfte om en ridetur, og så skal vi i Den Blå Lagune og på sightseeing på øen i lejet bil. Håber snart at kunne tilføje lidt mere :)

Diverse pandekage opskrifter m.m.

Fra tid til anden falder jeg over en lækker opskrift og nogen af dem vil jeg gerne dele med jer. Har ikke lavet dem alle sammen endnu, men skulle du have lyst til at lave en af opskrifterne og dele noget med mig, skal jeg da være den sidste i verden til at stoppe dig! :)

Vil starte med at dele opskriften på de berømte Little Mule pandekager, som egentlig er en "Grandma Doris" opskrift. Er ret sikker på den oprindelig stammer fra denne opskrift, men nok om det. Denne hjemmeside er i øvrigt et rigtig fedt sted at finde lækre opskrifter. det er egentlig en formidler af B&B's over hele verden, meeeen.. heldigvis også et sted hvor de forskellige B&B's deler deres madopskrifter!

Grandma Doris's Pancakes
Ca. 20 stk

7,5 dl mel
5 dmælk
1 1/4 dl kærnemælk (Grandma just adds 2 tsp vinager to make the milk sour)
2 æg
2 spiseskeer bagepulver
½ tsp soda (eller natron - det bruger vi)
2 spiseskeer sukker
1½ teske salt
(olie)

Blandes og steges som små pandekager. Kom eventuelt en smule olie i dejen så panden ikke skal olieres. Vendes når de bobler op.

Søgte på et tidspunkt på nettet for at se om jeg kunne finde den originale opskrift og da faldt jeg over endnu en Grandma Doris opskrift som ser meget interessant ud.

Grandma Doris's Favorite Cranberry Bread

Ingredients
(2) cups sifted all-purpose flour
(1) cup sugar
(1½) t baking powder
(1) t salt
(½) t baking soda
(¼) cup butter
(1) egg, beaten
(1) t grated orange peel
(¾) cup orange juice
(1½) cups light raisins
(1½) cups dried cranberries

Directions
Sift flour, sugar, baking powder, salt and baking soda into a large bowl. Cut in butter until mixture is crumbly. Add egg, orange peel and orange juice all at once; stir just until mixture is evenly moist. Fold in raisins and cranberries.

Spoon into greased 9x5x3-inch loaf pan. Bake at 350° for 1 hour and 10 minutes, or until a toothpick inserted in the center comes out clean.

Remove from pan; cool on a wire rack.

Det er vist ingen hemmelilghed for dem der kender mig bedst at jeg har en svaghed for citrus-frugt, både i kager, drikkevarer og madlavning. Har fundet en opskrift på Lemon Souffle Pancakes som jeg glæder mig til at lave en dag


Lemon Souffle Pancakes

Ingredients
(1) C + 2T Flour
(3) T Sugar
(1 1/2) tsp Baking Powder
(1/2) tsp Salt
(5) Lemons, Zest of
(1/2) tsp Ground Nutmeg
(3) Eggs, separated
(3/4) C Ricotta Cheese (non fat works)
(6) T Buttermilk
(6) T Butter (unsalted), melted
(2) T Fresh Lemon Juice
(1) tsp Real Vanilla

Directions
In a bowl mix together the flour, 1 tablespoon of sugar, baking powder, salt, nutmeg and lemon zest. In a small bowl, mix the ricotta cheese, butter milk, melted butter, lemon juice, real vanilla, and egg yolks...whisk until smooth.

Add the egg and cheese mixture to the flour mixture, and blend until smooth. The batter will be heavy and dense.

In a bowl, whip egg whites until soft peaks form. Add in the remaining 2 tablespoons of sugar and continue beating until stiff peaks form.

CAREFULLY fold in the egg whites into the batter. Do not mix until the batter is fully combined. A few dots of egg white is ok. Cover and refrigerate for up to 1 hour.

Prepare the griddle or large nonstick frying pan with cooking spray and place on the stove at medium heat.
When the pan or griddle is hot, spoon about 3/4 to 1 C of batter on to the pan and smooth to a pancake, about 5 inches to 6 inches in diameter. Cook until large bubbles form on top. About 2-4 minutes.

Turn pancakes and cook until the remaining side is golden brown. When fully cooked, remove pancake from pan to a warm dish and keep warm until all pancakes are complete.

Great served with your favorite fruit syrup and a sprinkle of confectioners' sugar.

Denne her skal jeg vist også forsøge mig med...

Lemon-Raspberry Muffins

Ingredients
2 c. flour
1 c. sugar
1 T. baking powder
1/2 t. salt
2 large eggs
1 c. milk
1 c. canola oil
1 t. lemon extract
1 c. fresh raspberries

Directions
Preheat oven to 400.
Line muffin pan with paper baking cups.
In one bowl, blend flour, sugar, baking powder, and salt.
In another bowl beat the eggs, milk, oil, and lemon extract until smooth.
Combine the 2 mixtures until just moistened. Stir in the raspberries.
Fill paper baking cups 3/4 full and bake for 15-20 minutes.
Cool 5 minutes before serving warm.

Anne Bang to the rescue!

Lyngby - Aab, på den igen.
Nys hjemmekommen fra London havde jeg blot en enkelt fridag sammen med kæresten inden vi søndag stillede på Lyngby Stadion til en tørn i de orange vagt-jakker. Dagens program bød på Lyngby mod nedrykningstruede Aab, hvilket afstedkom en del hektiske episoder. Det startede nu meget godt. Aab troppede op med godt 400 fans der ankom i god ro og orden og der var intet at bemærke i vores ende af stadion udover en enkelt fan som jeg kunne konstatere havde noget "tyndt og aflangt" i en inderlomme til trods for at han blev ved med at insistere i sin halvkoger at han ikke havde noget. Jeg fik straks blod på tanden og tænkte at nu var der sgu bid. Han havde da et romerlys med ind. Men næh ej. Efter at have tømt den ene lomme efter den anden og hele tiden kunne mærke den aflange form uden på jakken uden at kunne lokalisere den finder jeg endelig de to rør. Som viser sig at være to insulinsprøjter. Med en bemærkning om at det nok vil være en god ide at han huskede at han altså havde sin insulin med sig blev han vinket ind på stadion.

Kampen forløb i nogenlunde god ro og orden, men vi havde hele tiden en fornemmelse af dele af fangruppen havde planer om at storme banen, og efter at Aab kom på 1-1 og i slutningen af kampen rent faktisk scorede i 90. minut til 1-2 brød helvede løs. Vi var tre mand til at holde en 70-100 mand i ave, hvoraf i hvertfald 30 havde et ønske om at komme ind på banen. Ikke morsomt. Udover faren for at blive slået med et flag, blive spyttet på, finde sig i diverse fornærmelser er der også altid riskoen for at modtage en knytnævne i synet. Jeg slap let og kunne nøjes med at blive spyttet i øjet. Klamt, men altså hvad kan man gøre? Vi fortsatte med at skubbe folk stille og roligt ud over hegnet og bad dem om at tage det roligt. Det er sgu lidt af en balancegang, både at være bestemt men også venlig og forstående. For de var jo jublende glade og det skulle de jo have lov til! Bare ikke inde på græsset! Der udspillede sig de vildeste jubelscener på Aabs fanafsnit, folk der hoppede rundt om sig selv, fans der krammede som gale, voksne mænd der stod og græd, skrig og skrål, udbrud som "det er så vigtigt, det er så vigtigt!" kunne høres konstant.

Omvendt var de til gengæld også vrede over at de ikke måtte hilse på spillerne efter kampen, som blev afvist af kontrollørkorpset bag os, alt i mens vi forsøgte at holde folk ude af banen. Da der var faldet lidt ro på kom de fleste til deres fornuft igen, et par rørte tårer blev tørret af kinden på en fan lige foran mig og jeg fik efter kampen en uforbeholdende undskyldning fra ham der havde spyttet på mig samt et par gode samtaler med flere fra fangruppen. Det var interessant at opleve en anden fangruppe på tæt på og den lettelse der var at spore hos dem. De kom til Lyngby med kniven for struben og efter at have været bagud 1-0 stod de pludselig som vindere af kampen. Lettelsen var til at føle på. Under alle omstændigheder har turen hjem helt sikkert været sjovere end udturen.

Efter kampen og vores debriefing satte kæreste og jeg os ind i min bil og satte kursen imod Nordvestjylland. Det tog næsten 5½ time, men så var der også lige tid til en tur forbi Burger King Herning. Det er snart standard på mine Jyllands-ture :)

Næste stop Kiltmøller!


Taken og Lene



Det er ikke uden grund at jeg kærligt bliver kaldt for "Stifinder" af Lene fra Little Mule. Udover jeg selvfølgelig kører forkert en gang imellem så nærer jeg også en stærk lyst til at "køre efter næsen", dvs. ikke nødvendigvis følge den normale rute eller sidde med næsen i et kort. Synes det er meget skægt at se nye steder, opleve nye ting og måske falde over lige præcis "den" finurlighed der gør den lange tur lidt sjovere.

Denne gang kørte vi over Vejle (men drejede af for tidligt, så vi missede den normale afkørsel), hvilket bevirkede at vi tog en lille detour inden vi faldt ind på rute 28 mod Billund. herefter kørte vi over Skive, videremod Thisted og så til sidst til lille hyggelige Klitmøller, som udover at være danmarkskendt for Little Mule ;) også er kendt i surferkredse som Cold Hawaii.

 Anne's aflastningsservice, hvordan kan jeg hjælpe?



Optimum Conclusion - "Obi"

Nu skulle vi ikke surfe men derimod aflaste Lene lidt, som netop var kommet hjem fra sygehuset efter at have fået fjernet livmoderen. Hæftet sammen på mavsen var overskuddet til at håndtere husets to hunde ikke så stort og de savnede nok egentlig også deres daglige morgenstrandture. Derfor tilbød jeg min hjælp og derfor indfandt kæresten og jeg os på matriklen sent søndag og de næste par dage bød på ture til strandene med hundene og hygge i køkkenet, hvor der både blev bagt mors egne grahams flutes, lavet den berømte Chokoladekage, disket op med Kylling i Hvidvinssauce og til stor glæde for alle beboere (ikke mindst kæresten og Rene) hjemmelavet pizza :) (Opskrifter kan fremskaffes på opfordring)

Der blev også tid til en tur forbi et bunkeranlæg ved Hanstholm men ellers blev det meste anden "fritid" brugt på at slappe af og se film og læse. Havde egentlig planlagt at jeg ville ud og ride lidt, men med lidt problemer med maven og en generel utilpashed som følge af en lurende forkølelse kunne jeg bare ikke tage mig sammen. Ærgeligt, for var jeg kommet op havde jeg helt sikkert glemt alt om snot og mavepine, for til hest er der ikke altid tid til at sidde og fundere over sine problemer. Man skal koncentrere sig om hesten ellers tager den sgu røven på dig :)

Denne gang blev det til en nussetur med Taken og Obi og så må ridningen vente til en anden gang.

Fredag er det tilbage på pinden til en perlerække af vagter på hele 5 i rap.  

London Baby !

 Mæt på oplevelser og en lille smule træt i fødderne landede jeg i lufthavnen fredag den 19/3. Vel hjemme efter 5 dage i London der virkelig bød på lidt af hvert. Champions League kamp imellem Chelsea FC og FCK på Stamford Bridge, sightseeing med tøserne, Light shopping i Oxford Street, ganefugtning med et par kølige Gunniess på diverse beværtninger i London, et par timer i sommeren i 63 med Baby og slænget på Hotel Kellerman.

De spæde forberedelser
Men for at starte fra en ende af så startede det hele engang tilbage i vintermånederne hvor det blev fastslået hvornår og hvem FCK skulle møde i denne runde af Champions League. Straks datoerne var fastlagt begyndte en hel masse mennesker at booke flybilletter til London inden prisen steg som man havde forventet at de ville. Det betød at rigtig mange mennesker bookede fly og hotel allerede inden man var sikret en billet til selve Stamford Bridge. Lidt af en satsning at tage, men sådan er livet nogle gange. Vi var en lille flok på seks mennesker som havde besluttet at tage derover sammen og se kampen, og vi besluttede at lave en lille ferie ud af det, hvorfor vi ville ankomme allerede mandag den 14/3 og rejse hjem igen den 18/3. På den må kunne vi både se fodbold, komme på sightseeing og endda opleve Sct. Patricks Day i London. Som sagt så gjort. Flybilletterne blev bookede, der blev fundet et passende vandrehjem, og vi gjorde hvad vi kunne for at holde omkostningerne nede.

Jeg aftalte med de fem andre at jeg ville bruge min fridag på at stille mig i kø ved Parken, men det var der ca. 2000 andre der også havde tænkt. Og nogen af disse havde ligget i kø fra dagen før og ydermere Away-cards med for flere 100 personer, hvorfor der for blot de første der havde stået/ligget i kø forsvandt rundt regnet en 5-600 billetter fra udsalget. Det var så ensbetydende med at der var rigtig rigtig mange der gik forgæves. Ret skal være ret. Vi var så mange interesserede at der ikke havde været billetter nok til os alle sammen alligevel. Jeg stod jo i kø fra lidt i 9 hvor køen startede lidt efter SATS. Da kl var 1150 var vi nået til C9, og jeg var nød til at køre da jeg havde en aftale kl 12 på Kastellet. Det var lidt før da at det blev sagt at der var 150 billetter tilbage, og med over 500 foran i køen var der en del af os der brød op. Efter mit møde kørte jeg tilbage for at blive skrevet på ventelisten.. Der var STADIG kø kl 1345. Denne gang fra C4 af. Det der var lidt sjovt, om man kan sige det, er at det umiddelbart virkede som om jeg kom samme sted ind i køen. I hvert fald stod den samme flok forfrosne mennesker lige foran mig i køen, som da jeg forlod den næsten to timer tidligere...

Da det kom til stykket fik vi ikke alle sammen billetter til FCK afsnittet. Ydermere faldt to af deltagerne fra af økonomiske grunde, så vandrehjemmet blev ændret til et billigt hotel og de to af os der manglede billetter købte igennem stråmænd billetter til det neutrale afsnit på Stamford Bridge. Fodbold skulle vi i hvert fald ind og se!

Touchdown London
Om mandagen den 14/3 ankom jeg et par timer tidligere end de tre andre, da jeg fløj Norwegian og de kom med Easy Jet. Timerne blev brugt på at snuse rundt i Gatwick Airport’s små kiosker, skrive et par postkort, læse i den nyindkøbte Clive Cussler bog (The Silent Sea) samt nydt en lille Ben & Jerry’s forfriskning. Ventetid behøver ikke være kedeligt, men det trak godt nok ud. Havde kalkuleret med at skulle vente i en 1½ times tid, men sad i næsten 3 timer og glanede. Fra lufthavnen tog vi Gatwick Express til London Victoria og herfra til Paddington, hvorfra vores hotel kun lå et lille stenkast fra i det pæne Sutton Gardens kvarter. Hotellet hed Linden House Hotel og det var en blandet fornøjelse. Det var dælenme billigt (fem dage for 800 kr pr. person inkl. Morgenmad), men der var nærmest intet plads på værelset (Værelse 18 på første sal), sengene var en smule ”bulky”, der var ingen dyne (men det er vist standard på de billige hoteller) kun et tæppe (som til gengæld lugtede rent, imod sætning til hvad jeg er blevet budt i Edinburgh), morgenmaden bestod af kaffe, juice, ristet toast, smør, et lille marmelade udvalg (mit kongerige for en skive ost!) og ingen af de ellers temmelig kritiserede overkogte blødkogte æg, som ellers nævnes i de reviews der kan ses i ovenstående link. Hotellets personale var enormt hjælpsomme og imødekommende og da jeg kom ned og spurgte efter et par ekstra tæpper da vi var to der ellers skulle dele et tyndt tæppe var der overhovedet ingen sure miner, blot et strålende smil og et Offcause you can! Og vupti.. To stk. nyvaskede bløde tæpper til at supplere med. Badeværelset var småt, men rent og pænt at se på og der var rengøring hver dag.

Sightseeing og shopping med tøserne
Dag to i London blev med Mikkel på hotellet med en let forstuvet fod, hvor vi tre tøser tog tuben ind til centrum så vi kunne fange en Hop On - Hop Off-bus så vi kunne få set lidt af London’s seværdigheder imens vi hvilede benene lidt. Vi hoppede af ved Tower of London med intentioner om at komme ind og se slottet indefra efter en let frokost, men 19 pund var lige i overkanten mente vi, hvorfor vi hyggede i deres souvenir shops og hovedrystende grinede af deres mange William & Kate souvenirs (prinsen skal giftes i år og det fejres med diverse underlige souvenirs). Vi indtog vores første rigtige måltid på engelsk jord på en hyggelig pub lige ved Tower. Kan ikke huske navnet, men jeg nød min fish and ships med en kold Foster til (som dæleme hurtig blev flad) og pigerne fik sig en rigtig pub-burger :) Efter maden stod den på River Cruise nedad Themsen til Embankment hvor vi tog tuben ind mod Mikkel som havde fået forvildet sig ind på en pub. En aktivitet han primært fordybede sig i. Vi piger shoppede og Mikkel drak bajere :) Tror han mente det var en udemærket arbejdsfordeling.

Det er kampdag, klokken den er kvart i bold...

Stamford Bridge

Onsdag bød på lidt mere shopping og aftensmaden blev indtaget med pigerne på en lille italiensk restaurant i en sidegade til Oxford Street. Herefter tog vi bussen tilbage til hotellet for at klæde om til ugens foreløbige højdepunkt. Her erfarede vi at man altså går glip af meget af London ved at tage tuben. Busserne kører ganske vist lidt langsommere, men man får set så meget og får hurtigere en ide om hvor tingene befinder sig. Nå. Hvorom alting er, så tog vi til Earls Court hvor vi mødtes med en hel masse andre FCK fans som hyggede sig med sang og fadbamser på diverse pubs i hele gaden. En del gik turen til Fulham Road og resten af os tog tuben som godt nok var pænt proppet med fodbold fans. Heldigvis var vi ikke de eneste FCK fans og de engelske fans var ret snakkesaglige, så det var en underholdende tur. Vi brød op med fangruppen ved stadion og begav os rundt til Sydtribunen hvor vi skulle sidde, heeeeelt oppe under taget. Det var i det hele taget ret interessant at se hvordan en så stor mængde foldboldfans også kan håndteres. Op til tribunen passerede vi et par ”bombe” hunde som formentlig skulle sniffe efter pyroteknik og en af dem var så bedårende at jeg simpelthen måtte ned på knæ og hilse på den. Den var superkælen og efter et par klap og et par hengivne hageslik måtte hun tilbage på jobbet :) Den tur ned på knæene tog i øvrigt grusom hævn resten af aftenen hvor jeg humpede rundt, som var jeg netop opereret. Det hjalp aldeles heller ikke at vi skulle sidde på femte bagerste række på øvre tribune. Der var temmelig langt ned. Udover de to nuser hunde var politiet også pænt repræsenteret med heste. Man havde valgt at adskille Away-køen (med de farlig-farlige FCK fans ;) ) fra de almindelige Chelsea fans med en hel række af politiheste. Generelt var der ret meget politi fra Metropolitan Police til stede. De var nu ret friske og jeg fik da taget et billede sammen med dem.

Selve kampen er der ikke så meget at sige om. Den endte 0-0 og begge hold havde muligheder for at kampen kunne være endt anderledes. Det der dog skal siges er at det virkelig var svært at sidde på en neutral tribune omgivet af primært Chelsea-fans og så have in mente at vi ikke åbenlyst måtte støtte vores hold (vi var på forhånd informeret om at kontrollørerne ville være meget opmærksomme på om der havde forvildet sig FCK fans ind på det neutrale afsnit, da det ikke var tilladt. Vi ville blive fjernet med det samme.) Så det var med meget tænder skæren og holden fast i hinandens arme når der skete noget nervepirrende på banen. Da kampen nærmede sig afslutningen gav vi dog hul i det og støttede åbenlyst. Det var simpelthen umuligt at lade være. Efter kampen besluttede jeg mig for at tage direkte hjem i seng. Et smertende knæ og et par trætte fødder ville hellere se dyner end min hals ville se bajere, så jeg begav mig humpende ned i mod undergrundsstationen. Et lille stop i deres Megastore (og jo. Den var temmelig stor.. Synk) måtte jeg dog have. Købte et krus og en lille pin med derfra og ellers var det bare skægt at se alle de forskellige ting de havde til salg. Ligesom i Glasgow kunne man også her købe et blåt strømpebånd dog her med Chelsea reklame på. Igen overvejede jeg at købe et, men altså. Penge vokser ikke på træerne :)

Sct. Patricks Day i London?


Fra en af de første danselektioner med Johnny



Torsdag var det jo Sct. Patricks Day og det betød at der rundt omkring i London var små indikationer på dette. Det var ikke så overvældende som jeg havde regnet med, men ind imellem kom der lige en flok berusede irere væltende og generelt var de meget festlige :) Jeg var på en lille tur rundt på egen hånd da jeg var på Leicester Square for at købe billet til aftenens kunstneriske indlæg, nemlig Dirty Dancing som musical. Jeg kan kun sige at jeg var rigtig godt underholdt og et par gange rejste hårene sig sgu i nakken på mig. Bl.a. da hele salen sang med på Kellermans afskedssang, det var sgu fedt. Baby’s søsters fantastiske performance var også mindeværdig. På den rigtig fede måde. :)

Afsluttende scene.
"nobody puts baby in a corner"

Det var rigtig fedt at opleve Dirty Dancing på lige præcis den måde, ikke mindst fordi DD jo står som et ikon for mange af min årgang og selvom man har set filmen mindst 50 gange så kommer det meget tættere på når man pludselig ser det foran sig.

Det sker lige her og nu og du kan være en del af det. Det var uden tvivl ugens absolutte højdepunkt og jeg kan kun anbefale alle at se den hvis de kommer til London. En helt anden ting er at Ghost også kommer som musical i år, nærmere betegnet har den premiere i maj måned. Det skal nok blive interessant.

En ting er sikkert. Det var rart med et afbræk fra dagligdagen. Nu står den på et par dage hjemme og så en smuttur til Little Mule i Klitmøller som hundesitter og køkkenhjælp et par dage. Det bliver så kæresten og min første "ferie" sammen så det glæder jeg mig enormt til :)