Island - Landet af is og ild.

En fantastisk gave.. som bare blev bedre og bedre!

Min dejlige kæreste gav mig til min fødselsdag i august den gave at han gerne ville invitere mig på et wellness-ophold. Det der startede som et weekend-ophold et sted i Danmark blev snart til tanken om en miniferie i udlandet, da det kostede kun en brøkdel mere end hvad et wellness-ophold koster i Danmark.

Bláa lóninu (Blå lagune)

Min kæreste foreslog så lidt ud af det blå at vi kunne tage til den blå lagune på Island og så var jeg helt oppe i skyerne. Jeg har i mange år gerne ville til Island. Både for at besøge min fætter som bor deroppe, men også for at opleve de helt fantastiske og ikke mindst unikke omgivelser som Island kan byde på.

Fasinationen af Island
Steder som Geysir og Katla, det var de to første steder jeg kan huske jeg læste om og de to første ord jeg lærte på islandsk var ”bjór” og ”hestúr”, øl og hest. Har faktisk ikke rigtig lært andre, andet end en rædsom udtale af forskellige islandske lokaliteter, men det er jo også op ad bakke med det mildelst talt hardcore islandske sprog. min mor prøvede at lære mig at tælle til ti, og husker jeg ikke helt galt lærte jeg det også. Men ligesom så megen anden viden er den røget til fordel for noget endnu mere ligegyldig trivia viden.

Surtsey

Efterfølgende har man jo set billeder og film af den storslåede vilde islandske natur og jeg har et ønske om at opleve Geysir og Strokkur, Surtsey og Heimaey, Gullfoss, Hekla, Mývatn, Eyjafjällajökull og ikke mindst bade i de termiske kilder i Bláa lóninu (Den Blå Lagune). Min indre hestepige benægter heller ikke at en tur på en islandsk hest ville være et formentlig fantastisk ferieminde :D Ydermere er den islandske historie altså noget for sig selv.


Den islandske gren af familien.
Jeg har lidt familie på Island og mor har desuden fortalt om min onkels tidligere kone, Soffía Kjaran, hvis morfar vist har siddet i det islandske Alting. (som en lille anekdote skrev hun faktisk til mig på facebook i starten af 2011, for at høre om jeg mon var datter ”af den Lise Bang”). Min onkel Jens Åge boede en del år på Island med sin første kone og blev her far til Hjörthur Þór (i daglig tale Thor) og min mor og jeg har desværre ikke haft kontakt til ham de sidste mange år. Vi har hinanden på facebook men derudover har der ikke været meget kommunikation.

Interessen for Island har jeg igennem min mor. Hun har siden jeg var helt lille gjort sit til at jeg blev glad for at læse. Igennem min opvækst har jeg tygget mig igennem alverdens fantasy, eventyr og hestebøger, men min mor opfordrede mig også til at prøve de nordiske sagaer.

Dette krydret med Valhalla’s tegneserieunivers ledte mig videre til vinteraftenerne hvor jeg opslugt læste sagaerne om vikingernes færden og hærgen i hele verden og som dansker har jeg altid været stolt af vores tilnavn som vikinger ude i den store verden. Interessen for vikingerne deler jeg heldigvis med min kæreste, som dog i en hidtil uset grad sluger al skønlitteratur omkring vikingerne, endda til en grad hvor jeg nogle gange ikke forstår hvad han siger når han disker op med alle de for mig ukendte udtryk.

Pt. er vi nået så langt i vores forberedelser at vi ved vi skal rejse mandag den 24. oktober og vi gerne skulle være tilbage igen den 29. oktober. Vi skal besøge min fætter Hjörthur i Reykjavik, og han har indvilliget i at være tourguide for os for en dag, så det glæder jeg mig meget til. Herudover er mit håb at kæresten ikke løber fra sit løfte om en ridetur, og så skal vi i Den Blå Lagune og på sightseeing på øen i lejet bil. Håber snart at kunne tilføje lidt mere :)

London Baby !

 Mæt på oplevelser og en lille smule træt i fødderne landede jeg i lufthavnen fredag den 19/3. Vel hjemme efter 5 dage i London der virkelig bød på lidt af hvert. Champions League kamp imellem Chelsea FC og FCK på Stamford Bridge, sightseeing med tøserne, Light shopping i Oxford Street, ganefugtning med et par kølige Gunniess på diverse beværtninger i London, et par timer i sommeren i 63 med Baby og slænget på Hotel Kellerman.

De spæde forberedelser
Men for at starte fra en ende af så startede det hele engang tilbage i vintermånederne hvor det blev fastslået hvornår og hvem FCK skulle møde i denne runde af Champions League. Straks datoerne var fastlagt begyndte en hel masse mennesker at booke flybilletter til London inden prisen steg som man havde forventet at de ville. Det betød at rigtig mange mennesker bookede fly og hotel allerede inden man var sikret en billet til selve Stamford Bridge. Lidt af en satsning at tage, men sådan er livet nogle gange. Vi var en lille flok på seks mennesker som havde besluttet at tage derover sammen og se kampen, og vi besluttede at lave en lille ferie ud af det, hvorfor vi ville ankomme allerede mandag den 14/3 og rejse hjem igen den 18/3. På den må kunne vi både se fodbold, komme på sightseeing og endda opleve Sct. Patricks Day i London. Som sagt så gjort. Flybilletterne blev bookede, der blev fundet et passende vandrehjem, og vi gjorde hvad vi kunne for at holde omkostningerne nede.

Jeg aftalte med de fem andre at jeg ville bruge min fridag på at stille mig i kø ved Parken, men det var der ca. 2000 andre der også havde tænkt. Og nogen af disse havde ligget i kø fra dagen før og ydermere Away-cards med for flere 100 personer, hvorfor der for blot de første der havde stået/ligget i kø forsvandt rundt regnet en 5-600 billetter fra udsalget. Det var så ensbetydende med at der var rigtig rigtig mange der gik forgæves. Ret skal være ret. Vi var så mange interesserede at der ikke havde været billetter nok til os alle sammen alligevel. Jeg stod jo i kø fra lidt i 9 hvor køen startede lidt efter SATS. Da kl var 1150 var vi nået til C9, og jeg var nød til at køre da jeg havde en aftale kl 12 på Kastellet. Det var lidt før da at det blev sagt at der var 150 billetter tilbage, og med over 500 foran i køen var der en del af os der brød op. Efter mit møde kørte jeg tilbage for at blive skrevet på ventelisten.. Der var STADIG kø kl 1345. Denne gang fra C4 af. Det der var lidt sjovt, om man kan sige det, er at det umiddelbart virkede som om jeg kom samme sted ind i køen. I hvert fald stod den samme flok forfrosne mennesker lige foran mig i køen, som da jeg forlod den næsten to timer tidligere...

Da det kom til stykket fik vi ikke alle sammen billetter til FCK afsnittet. Ydermere faldt to af deltagerne fra af økonomiske grunde, så vandrehjemmet blev ændret til et billigt hotel og de to af os der manglede billetter købte igennem stråmænd billetter til det neutrale afsnit på Stamford Bridge. Fodbold skulle vi i hvert fald ind og se!

Touchdown London
Om mandagen den 14/3 ankom jeg et par timer tidligere end de tre andre, da jeg fløj Norwegian og de kom med Easy Jet. Timerne blev brugt på at snuse rundt i Gatwick Airport’s små kiosker, skrive et par postkort, læse i den nyindkøbte Clive Cussler bog (The Silent Sea) samt nydt en lille Ben & Jerry’s forfriskning. Ventetid behøver ikke være kedeligt, men det trak godt nok ud. Havde kalkuleret med at skulle vente i en 1½ times tid, men sad i næsten 3 timer og glanede. Fra lufthavnen tog vi Gatwick Express til London Victoria og herfra til Paddington, hvorfra vores hotel kun lå et lille stenkast fra i det pæne Sutton Gardens kvarter. Hotellet hed Linden House Hotel og det var en blandet fornøjelse. Det var dælenme billigt (fem dage for 800 kr pr. person inkl. Morgenmad), men der var nærmest intet plads på værelset (Værelse 18 på første sal), sengene var en smule ”bulky”, der var ingen dyne (men det er vist standard på de billige hoteller) kun et tæppe (som til gengæld lugtede rent, imod sætning til hvad jeg er blevet budt i Edinburgh), morgenmaden bestod af kaffe, juice, ristet toast, smør, et lille marmelade udvalg (mit kongerige for en skive ost!) og ingen af de ellers temmelig kritiserede overkogte blødkogte æg, som ellers nævnes i de reviews der kan ses i ovenstående link. Hotellets personale var enormt hjælpsomme og imødekommende og da jeg kom ned og spurgte efter et par ekstra tæpper da vi var to der ellers skulle dele et tyndt tæppe var der overhovedet ingen sure miner, blot et strålende smil og et Offcause you can! Og vupti.. To stk. nyvaskede bløde tæpper til at supplere med. Badeværelset var småt, men rent og pænt at se på og der var rengøring hver dag.

Sightseeing og shopping med tøserne
Dag to i London blev med Mikkel på hotellet med en let forstuvet fod, hvor vi tre tøser tog tuben ind til centrum så vi kunne fange en Hop On - Hop Off-bus så vi kunne få set lidt af London’s seværdigheder imens vi hvilede benene lidt. Vi hoppede af ved Tower of London med intentioner om at komme ind og se slottet indefra efter en let frokost, men 19 pund var lige i overkanten mente vi, hvorfor vi hyggede i deres souvenir shops og hovedrystende grinede af deres mange William & Kate souvenirs (prinsen skal giftes i år og det fejres med diverse underlige souvenirs). Vi indtog vores første rigtige måltid på engelsk jord på en hyggelig pub lige ved Tower. Kan ikke huske navnet, men jeg nød min fish and ships med en kold Foster til (som dæleme hurtig blev flad) og pigerne fik sig en rigtig pub-burger :) Efter maden stod den på River Cruise nedad Themsen til Embankment hvor vi tog tuben ind mod Mikkel som havde fået forvildet sig ind på en pub. En aktivitet han primært fordybede sig i. Vi piger shoppede og Mikkel drak bajere :) Tror han mente det var en udemærket arbejdsfordeling.

Det er kampdag, klokken den er kvart i bold...

Stamford Bridge

Onsdag bød på lidt mere shopping og aftensmaden blev indtaget med pigerne på en lille italiensk restaurant i en sidegade til Oxford Street. Herefter tog vi bussen tilbage til hotellet for at klæde om til ugens foreløbige højdepunkt. Her erfarede vi at man altså går glip af meget af London ved at tage tuben. Busserne kører ganske vist lidt langsommere, men man får set så meget og får hurtigere en ide om hvor tingene befinder sig. Nå. Hvorom alting er, så tog vi til Earls Court hvor vi mødtes med en hel masse andre FCK fans som hyggede sig med sang og fadbamser på diverse pubs i hele gaden. En del gik turen til Fulham Road og resten af os tog tuben som godt nok var pænt proppet med fodbold fans. Heldigvis var vi ikke de eneste FCK fans og de engelske fans var ret snakkesaglige, så det var en underholdende tur. Vi brød op med fangruppen ved stadion og begav os rundt til Sydtribunen hvor vi skulle sidde, heeeeelt oppe under taget. Det var i det hele taget ret interessant at se hvordan en så stor mængde foldboldfans også kan håndteres. Op til tribunen passerede vi et par ”bombe” hunde som formentlig skulle sniffe efter pyroteknik og en af dem var så bedårende at jeg simpelthen måtte ned på knæ og hilse på den. Den var superkælen og efter et par klap og et par hengivne hageslik måtte hun tilbage på jobbet :) Den tur ned på knæene tog i øvrigt grusom hævn resten af aftenen hvor jeg humpede rundt, som var jeg netop opereret. Det hjalp aldeles heller ikke at vi skulle sidde på femte bagerste række på øvre tribune. Der var temmelig langt ned. Udover de to nuser hunde var politiet også pænt repræsenteret med heste. Man havde valgt at adskille Away-køen (med de farlig-farlige FCK fans ;) ) fra de almindelige Chelsea fans med en hel række af politiheste. Generelt var der ret meget politi fra Metropolitan Police til stede. De var nu ret friske og jeg fik da taget et billede sammen med dem.

Selve kampen er der ikke så meget at sige om. Den endte 0-0 og begge hold havde muligheder for at kampen kunne være endt anderledes. Det der dog skal siges er at det virkelig var svært at sidde på en neutral tribune omgivet af primært Chelsea-fans og så have in mente at vi ikke åbenlyst måtte støtte vores hold (vi var på forhånd informeret om at kontrollørerne ville være meget opmærksomme på om der havde forvildet sig FCK fans ind på det neutrale afsnit, da det ikke var tilladt. Vi ville blive fjernet med det samme.) Så det var med meget tænder skæren og holden fast i hinandens arme når der skete noget nervepirrende på banen. Da kampen nærmede sig afslutningen gav vi dog hul i det og støttede åbenlyst. Det var simpelthen umuligt at lade være. Efter kampen besluttede jeg mig for at tage direkte hjem i seng. Et smertende knæ og et par trætte fødder ville hellere se dyner end min hals ville se bajere, så jeg begav mig humpende ned i mod undergrundsstationen. Et lille stop i deres Megastore (og jo. Den var temmelig stor.. Synk) måtte jeg dog have. Købte et krus og en lille pin med derfra og ellers var det bare skægt at se alle de forskellige ting de havde til salg. Ligesom i Glasgow kunne man også her købe et blåt strømpebånd dog her med Chelsea reklame på. Igen overvejede jeg at købe et, men altså. Penge vokser ikke på træerne :)

Sct. Patricks Day i London?


Fra en af de første danselektioner med Johnny



Torsdag var det jo Sct. Patricks Day og det betød at der rundt omkring i London var små indikationer på dette. Det var ikke så overvældende som jeg havde regnet med, men ind imellem kom der lige en flok berusede irere væltende og generelt var de meget festlige :) Jeg var på en lille tur rundt på egen hånd da jeg var på Leicester Square for at købe billet til aftenens kunstneriske indlæg, nemlig Dirty Dancing som musical. Jeg kan kun sige at jeg var rigtig godt underholdt og et par gange rejste hårene sig sgu i nakken på mig. Bl.a. da hele salen sang med på Kellermans afskedssang, det var sgu fedt. Baby’s søsters fantastiske performance var også mindeværdig. På den rigtig fede måde. :)

Afsluttende scene.
"nobody puts baby in a corner"

Det var rigtig fedt at opleve Dirty Dancing på lige præcis den måde, ikke mindst fordi DD jo står som et ikon for mange af min årgang og selvom man har set filmen mindst 50 gange så kommer det meget tættere på når man pludselig ser det foran sig.

Det sker lige her og nu og du kan være en del af det. Det var uden tvivl ugens absolutte højdepunkt og jeg kan kun anbefale alle at se den hvis de kommer til London. En helt anden ting er at Ghost også kommer som musical i år, nærmere betegnet har den premiere i maj måned. Det skal nok blive interessant.

En ting er sikkert. Det var rart med et afbræk fra dagligdagen. Nu står den på et par dage hjemme og så en smuttur til Little Mule i Klitmøller som hundesitter og køkkenhjælp et par dage. Det bliver så kæresten og min første "ferie" sammen så det glæder jeg mig enormt til :)

Turen går til Irland 2010, tanker herom.

Så langt tilbage jeg kan huske har jeg været fascineret af Irland. Et land der jo deler en del af sin historie med Danmark, i og med at vore stolte forfædre drog til øen og hærgede store dele af kysten, men også positivt bidrog til opbygning efterfølgende. Vikingernes indflydende ses bla. i byer som Dublin, Waterford og Cork.

Hvad angår vikingerne og det bånd der den dag idag er til Irland er det sådan at Roskilde Vikingeskibsmuseet i 2008 sendte en tro kopi af et gammel vikingeskib kaldet Havhingsten ud på en rejse (et "eksperimentalt arkæologisk projekt" ved navn 'Fuldblod på Havet' der skulle føre den forbi engelsk, hollandsk jord i sin færd til Dublin.

Der er en ret omfattende udstilling på Roskilde Vikingeskibsmuseum, som jeg kun kan anbefale.

Nå, men tilbage til "mit" Irland, det som jeg tænker på når snakken falder på den Grønne Ø.

- Heste-nationen Irland; Irland har historisk set avlet fuldblodsheste (troughroughbred) som har triumferet på verdens galopbaner og er herudover også kendte for bl.a. Connemaraen, Cobs, Huntere og Drafts. Jeg har en drøm om at se Irland fra hesteryg. Ikke nødvendigvis HELE Irland. Det vil nok være for overvældende og det skal man jo bruge ÅR på.

Men et trail på et par dage, hvor man kommer ud og oplever naturen helt tæt på. Det ville i sandhed være fantastisk. Man har en del mulighed for rideferier i Irland, hvilket der kan læses om på hippotours.dk, men man skal have den store penge pung op af lommen.


Jeg havde den helt specielle oplevelse i forsommeren 2008 at besøge en veninde som arbejdede på et Blacks Ranch Quarter Horse stutteri i Belgien. Var afsted i næsten tre uger og det var en ubeskrivelig oplevelse, som både involverede et lille indblik i hvordan man styrer et stutteri i Belgien (bl.a. går hingsten på folden sammen med følhopperne hele året. Ret vildt at opleve) samt en lidt for dramtisk afslutning som involverede et skambidt nyfødt føl som desværre gik hen og døde. Nå. Men hvorom alting er, er jeg faldet over det Irske Nationale Stutteri som man rent faktisk kan komme ind og besøge, så det vil jeg gerne se engang.

- Den irske kultur; Ligesom Danmark er kendt for 'Hygge', så er Irland kendt for 'Craic'. Craic betyder at have det sjovt sammen. Så hvor danskerne nok mere er dem der hygger sig derhjemme med en flaske god rødvin i venners lag, så er irerne mere til at tage ud i byen på pubberne og være sammen i lidt større mængder. Irsk kultur er meget præget af musik. Det er nok det vi mest kender dem på. Musikere som Bono, The Corrs, U2, Sínead O'Connor og ikke mindst Enya er nok nogen af dem der lige falder folk ind hvis man spørger. men også Westlife, Van Morrison og Ash er irske. De fleste kender nok også Riverdance danseshowet, som for alvor blev kendt i 1994 til Eurovision Song Contest i selve Dublin. Det som en slags stepdansende ballet på speed, akkompageneret med den fascinerende irske "tune".

Men... For mig er irsk musik mere som The Dubliners tolkninger af gamle folkesange. Jeg kan blive helt rørstrømsk når jeg hører sange som "Song for Irland" , "Molly Malone". Herudover er Irish Molly også en god klasikker.

Traditionel folkemusik er musik med instrumenter som sækkepibe, violiner, harmonikaer, irsk tromme, blikfjøjter, harper, mandoliner, banjoer og sørme også knogler og skeer ;-). De gør sig også i solosang, dvs. helt uden musik. En stor del af musikken er bygget op over gamle dansemelodier der engang blev spillet i lader, køkkener, på gader og markedspladser. Generelt er den traditionelle irske folkemusik en man bliver glad af og det er svært at side stille eller lade være med at skråle med. Heldigvis er mange af deres sange også "bygget" til at man skråler med, mens andre er dem man melankolsk blot skal lytte til. I de senere år har en gruppe kendt som Celtic Women også øget deres hits på youtube, bl.a. grundet sange som denne Scarborough Fair og deres version af Danny Boy er så smuk.

Musikken er dragende, fængslende og især når jeg hører sange fra Enya som Stars and Midnight Blue, Athair Ar Neamh og On your shore kan jeg falde helt hen og drømme mig til de irske skove, marker og vilde brændinger. Hendes musik er på samme tid fuld af håb og sorg. Man enten elsker eller hader Enya og jeg er vild med hende :)

Irland er musisk set også meget præget af den katolske indflydelse, hvorfor jeg også lige vil nævne Celtic Women's version af Ave Maria

Det var pludselig meget om musikken, men den betyder også meget i Irland. Den betyder faktisk så meget at den irske stat har lovgivet således at kunstnere ikke skal betale skat af de første 250.000 Euro de tjener. Det gælder både musikere, forfattere, digtere og kunsthåndværkere og det er da absolut medvirkende til at den irske kultur lever videre.

Den irske kultur er meget præget af kelternes indtog (ca. 700 år f.Kr.), bl.a. stammer irsk fra gælisk (der findes faktisk fire slags gælisk, nemlig irsk, skotsk, walesisk og bretonsk.). De to mest populære sportsgrene i Irland gælisk fodbold samt hurling har begge rødder i det keltiske. Rent faktisk menes det også at være kelterne der bragte hesten til Irland, så de har meget at takke dem for :)

Generelt er den oprindelige keltiske kulturhistorie ret interessant læsning og på wikipediaen er der en lettilgængelig opsummering af kelternes spredning fra midteuropa til resten af verden. Den kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Celts

Hele tanken om Den Grønne Ø har som den opmærksomme læser virket meget dragende på mig og jeg har i mange år leget med tanken om at besøge Irland. I år har jeg besluttet at det skal være og jeg har derfor taget fri fra den 22. marts og er netop i fuld færd med at planlægge min rejse. Mere om dette i et senere indlæg.