London Baby !

 Mæt på oplevelser og en lille smule træt i fødderne landede jeg i lufthavnen fredag den 19/3. Vel hjemme efter 5 dage i London der virkelig bød på lidt af hvert. Champions League kamp imellem Chelsea FC og FCK på Stamford Bridge, sightseeing med tøserne, Light shopping i Oxford Street, ganefugtning med et par kølige Gunniess på diverse beværtninger i London, et par timer i sommeren i 63 med Baby og slænget på Hotel Kellerman.

De spæde forberedelser
Men for at starte fra en ende af så startede det hele engang tilbage i vintermånederne hvor det blev fastslået hvornår og hvem FCK skulle møde i denne runde af Champions League. Straks datoerne var fastlagt begyndte en hel masse mennesker at booke flybilletter til London inden prisen steg som man havde forventet at de ville. Det betød at rigtig mange mennesker bookede fly og hotel allerede inden man var sikret en billet til selve Stamford Bridge. Lidt af en satsning at tage, men sådan er livet nogle gange. Vi var en lille flok på seks mennesker som havde besluttet at tage derover sammen og se kampen, og vi besluttede at lave en lille ferie ud af det, hvorfor vi ville ankomme allerede mandag den 14/3 og rejse hjem igen den 18/3. På den må kunne vi både se fodbold, komme på sightseeing og endda opleve Sct. Patricks Day i London. Som sagt så gjort. Flybilletterne blev bookede, der blev fundet et passende vandrehjem, og vi gjorde hvad vi kunne for at holde omkostningerne nede.

Jeg aftalte med de fem andre at jeg ville bruge min fridag på at stille mig i kø ved Parken, men det var der ca. 2000 andre der også havde tænkt. Og nogen af disse havde ligget i kø fra dagen før og ydermere Away-cards med for flere 100 personer, hvorfor der for blot de første der havde stået/ligget i kø forsvandt rundt regnet en 5-600 billetter fra udsalget. Det var så ensbetydende med at der var rigtig rigtig mange der gik forgæves. Ret skal være ret. Vi var så mange interesserede at der ikke havde været billetter nok til os alle sammen alligevel. Jeg stod jo i kø fra lidt i 9 hvor køen startede lidt efter SATS. Da kl var 1150 var vi nået til C9, og jeg var nød til at køre da jeg havde en aftale kl 12 på Kastellet. Det var lidt før da at det blev sagt at der var 150 billetter tilbage, og med over 500 foran i køen var der en del af os der brød op. Efter mit møde kørte jeg tilbage for at blive skrevet på ventelisten.. Der var STADIG kø kl 1345. Denne gang fra C4 af. Det der var lidt sjovt, om man kan sige det, er at det umiddelbart virkede som om jeg kom samme sted ind i køen. I hvert fald stod den samme flok forfrosne mennesker lige foran mig i køen, som da jeg forlod den næsten to timer tidligere...

Da det kom til stykket fik vi ikke alle sammen billetter til FCK afsnittet. Ydermere faldt to af deltagerne fra af økonomiske grunde, så vandrehjemmet blev ændret til et billigt hotel og de to af os der manglede billetter købte igennem stråmænd billetter til det neutrale afsnit på Stamford Bridge. Fodbold skulle vi i hvert fald ind og se!

Touchdown London
Om mandagen den 14/3 ankom jeg et par timer tidligere end de tre andre, da jeg fløj Norwegian og de kom med Easy Jet. Timerne blev brugt på at snuse rundt i Gatwick Airport’s små kiosker, skrive et par postkort, læse i den nyindkøbte Clive Cussler bog (The Silent Sea) samt nydt en lille Ben & Jerry’s forfriskning. Ventetid behøver ikke være kedeligt, men det trak godt nok ud. Havde kalkuleret med at skulle vente i en 1½ times tid, men sad i næsten 3 timer og glanede. Fra lufthavnen tog vi Gatwick Express til London Victoria og herfra til Paddington, hvorfra vores hotel kun lå et lille stenkast fra i det pæne Sutton Gardens kvarter. Hotellet hed Linden House Hotel og det var en blandet fornøjelse. Det var dælenme billigt (fem dage for 800 kr pr. person inkl. Morgenmad), men der var nærmest intet plads på værelset (Værelse 18 på første sal), sengene var en smule ”bulky”, der var ingen dyne (men det er vist standard på de billige hoteller) kun et tæppe (som til gengæld lugtede rent, imod sætning til hvad jeg er blevet budt i Edinburgh), morgenmaden bestod af kaffe, juice, ristet toast, smør, et lille marmelade udvalg (mit kongerige for en skive ost!) og ingen af de ellers temmelig kritiserede overkogte blødkogte æg, som ellers nævnes i de reviews der kan ses i ovenstående link. Hotellets personale var enormt hjælpsomme og imødekommende og da jeg kom ned og spurgte efter et par ekstra tæpper da vi var to der ellers skulle dele et tyndt tæppe var der overhovedet ingen sure miner, blot et strålende smil og et Offcause you can! Og vupti.. To stk. nyvaskede bløde tæpper til at supplere med. Badeværelset var småt, men rent og pænt at se på og der var rengøring hver dag.

Sightseeing og shopping med tøserne
Dag to i London blev med Mikkel på hotellet med en let forstuvet fod, hvor vi tre tøser tog tuben ind til centrum så vi kunne fange en Hop On - Hop Off-bus så vi kunne få set lidt af London’s seværdigheder imens vi hvilede benene lidt. Vi hoppede af ved Tower of London med intentioner om at komme ind og se slottet indefra efter en let frokost, men 19 pund var lige i overkanten mente vi, hvorfor vi hyggede i deres souvenir shops og hovedrystende grinede af deres mange William & Kate souvenirs (prinsen skal giftes i år og det fejres med diverse underlige souvenirs). Vi indtog vores første rigtige måltid på engelsk jord på en hyggelig pub lige ved Tower. Kan ikke huske navnet, men jeg nød min fish and ships med en kold Foster til (som dæleme hurtig blev flad) og pigerne fik sig en rigtig pub-burger :) Efter maden stod den på River Cruise nedad Themsen til Embankment hvor vi tog tuben ind mod Mikkel som havde fået forvildet sig ind på en pub. En aktivitet han primært fordybede sig i. Vi piger shoppede og Mikkel drak bajere :) Tror han mente det var en udemærket arbejdsfordeling.

Det er kampdag, klokken den er kvart i bold...

Stamford Bridge

Onsdag bød på lidt mere shopping og aftensmaden blev indtaget med pigerne på en lille italiensk restaurant i en sidegade til Oxford Street. Herefter tog vi bussen tilbage til hotellet for at klæde om til ugens foreløbige højdepunkt. Her erfarede vi at man altså går glip af meget af London ved at tage tuben. Busserne kører ganske vist lidt langsommere, men man får set så meget og får hurtigere en ide om hvor tingene befinder sig. Nå. Hvorom alting er, så tog vi til Earls Court hvor vi mødtes med en hel masse andre FCK fans som hyggede sig med sang og fadbamser på diverse pubs i hele gaden. En del gik turen til Fulham Road og resten af os tog tuben som godt nok var pænt proppet med fodbold fans. Heldigvis var vi ikke de eneste FCK fans og de engelske fans var ret snakkesaglige, så det var en underholdende tur. Vi brød op med fangruppen ved stadion og begav os rundt til Sydtribunen hvor vi skulle sidde, heeeeelt oppe under taget. Det var i det hele taget ret interessant at se hvordan en så stor mængde foldboldfans også kan håndteres. Op til tribunen passerede vi et par ”bombe” hunde som formentlig skulle sniffe efter pyroteknik og en af dem var så bedårende at jeg simpelthen måtte ned på knæ og hilse på den. Den var superkælen og efter et par klap og et par hengivne hageslik måtte hun tilbage på jobbet :) Den tur ned på knæene tog i øvrigt grusom hævn resten af aftenen hvor jeg humpede rundt, som var jeg netop opereret. Det hjalp aldeles heller ikke at vi skulle sidde på femte bagerste række på øvre tribune. Der var temmelig langt ned. Udover de to nuser hunde var politiet også pænt repræsenteret med heste. Man havde valgt at adskille Away-køen (med de farlig-farlige FCK fans ;) ) fra de almindelige Chelsea fans med en hel række af politiheste. Generelt var der ret meget politi fra Metropolitan Police til stede. De var nu ret friske og jeg fik da taget et billede sammen med dem.

Selve kampen er der ikke så meget at sige om. Den endte 0-0 og begge hold havde muligheder for at kampen kunne være endt anderledes. Det der dog skal siges er at det virkelig var svært at sidde på en neutral tribune omgivet af primært Chelsea-fans og så have in mente at vi ikke åbenlyst måtte støtte vores hold (vi var på forhånd informeret om at kontrollørerne ville være meget opmærksomme på om der havde forvildet sig FCK fans ind på det neutrale afsnit, da det ikke var tilladt. Vi ville blive fjernet med det samme.) Så det var med meget tænder skæren og holden fast i hinandens arme når der skete noget nervepirrende på banen. Da kampen nærmede sig afslutningen gav vi dog hul i det og støttede åbenlyst. Det var simpelthen umuligt at lade være. Efter kampen besluttede jeg mig for at tage direkte hjem i seng. Et smertende knæ og et par trætte fødder ville hellere se dyner end min hals ville se bajere, så jeg begav mig humpende ned i mod undergrundsstationen. Et lille stop i deres Megastore (og jo. Den var temmelig stor.. Synk) måtte jeg dog have. Købte et krus og en lille pin med derfra og ellers var det bare skægt at se alle de forskellige ting de havde til salg. Ligesom i Glasgow kunne man også her købe et blåt strømpebånd dog her med Chelsea reklame på. Igen overvejede jeg at købe et, men altså. Penge vokser ikke på træerne :)

Sct. Patricks Day i London?


Fra en af de første danselektioner med Johnny



Torsdag var det jo Sct. Patricks Day og det betød at der rundt omkring i London var små indikationer på dette. Det var ikke så overvældende som jeg havde regnet med, men ind imellem kom der lige en flok berusede irere væltende og generelt var de meget festlige :) Jeg var på en lille tur rundt på egen hånd da jeg var på Leicester Square for at købe billet til aftenens kunstneriske indlæg, nemlig Dirty Dancing som musical. Jeg kan kun sige at jeg var rigtig godt underholdt og et par gange rejste hårene sig sgu i nakken på mig. Bl.a. da hele salen sang med på Kellermans afskedssang, det var sgu fedt. Baby’s søsters fantastiske performance var også mindeværdig. På den rigtig fede måde. :)

Afsluttende scene.
"nobody puts baby in a corner"

Det var rigtig fedt at opleve Dirty Dancing på lige præcis den måde, ikke mindst fordi DD jo står som et ikon for mange af min årgang og selvom man har set filmen mindst 50 gange så kommer det meget tættere på når man pludselig ser det foran sig.

Det sker lige her og nu og du kan være en del af det. Det var uden tvivl ugens absolutte højdepunkt og jeg kan kun anbefale alle at se den hvis de kommer til London. En helt anden ting er at Ghost også kommer som musical i år, nærmere betegnet har den premiere i maj måned. Det skal nok blive interessant.

En ting er sikkert. Det var rart med et afbræk fra dagligdagen. Nu står den på et par dage hjemme og så en smuttur til Little Mule i Klitmøller som hundesitter og køkkenhjælp et par dage. Det bliver så kæresten og min første "ferie" sammen så det glæder jeg mig enormt til :)

At være eller ikke at være.. en Tomboy?

I forbindelse med min selvransagelse omkring det at være en alfahun, er det gået op for mig, at det måske kan have sin oprindelse i min opvækst. Jeg har altid selv betegnet mig selv som en tomboy, men nok uden helt at vide hvad det indebar.

Lad os starte med at se hvad Urban Dictionary fortæller om tomboys:

A girl who dresses and sometimes behaves the way boys are expected to, often into more masculine things like "stronger" sports, computers, or cars. Stereotypically wears jeans, baseball caps, and denim vests/jackets. Often brought up with a lot of brothers or a child of a single father. 

1. wears jeans all the time without thinking twice
2. thinks twice before wearing a skirt, then thinks again and decides not to
3. never to be seen in a skirt or dress of ANY kind
4. has mostly guys for friends
5. doesnt mind getting dirty once in a while
6. complete opposite of a girly girl

despite hangin out mainly with boys, a large number of boys find tomboys attractive.jealous preppy girls usually get jealous and try to spread rumors that tomboys are lesbians, but in all actuality, its the preppy slut who looses because tomboys dont care SHIT about what other think of them and the guys still like them!

Jeg er nok et klassisk eksempel på en tomboy. Jeg voksede op med en hårdtarbejdende mor og en stedbror som ikke altid var lige sød. Ret tidligt blev jeg ret hård i filten. Jeg legede med drengene, fremfor pigerne og jeg har slet ikke tal på alle de timer i sandkassen foran lejligheden som blev brugt på de grønne plastik soldater. Ricky og jeg udkæmpede de vildeste slag dernede :) I skolen hang jeg primært ud med drengene, når jeg havde fri var jeg gerne sammen med min onkel Jens eller min stedfar Benny. Med Benny hørte jeg Led Zeppelin, Beatles, Elvis etc. og lørdagene foran flimmeren med Premier League og "dong"-bold er et af mine få gode hyggelige minder fra min barndom. Det er nu skægt. Min første fodbold kamp husker jeg som var det i går. 17. april 1995 FC.København møder Brøndby på Brøndby Stadion. Min stedfar var ikke decideret Brøndby fan, men holdt med dem "fordi de var herfra vestegnen" og man skulle støtte de lokale. Det samme hørte jeg i skolen og det var mig en gåde at ikke flere var for de hvide fra KBH. Vi tog som sagt ind og så kampen og det var jo dybt facinerende for en lille tøs som mig.

Pludselig at opleve stemningen og rent faktisk få lov til at følge spillet live istedet for at skulle være tvangsindlagt til kommentatorer som allerede dengang var intetsigende at høre på. At kampen så skulle gå hen og blive så mindeværdig med Lars Højer der scorede til 2-2 på straffe for så at se Per Frandsen lukke og slukke i det 69. minut var ikke mindre end epic. Har hængt ved lige siden. Haft min del af udebaneture med fanclubben for i en årrække at have ført en temmelig tilbagelænet casual fodbold fan stil, for de sidste to år at blomstre op sammen med vennen Jesper. Vi to har efterhånden en del kampe i bagagen sammen. Og nogen epic branderter.. Hold da fest.

Så en lille opsummering af mig..

Vi kan starte med min hund. Jeg har en hund som man kan klappe så det runger i ribbenene. En hund som når den skal have sele på, skal i army-mønster og absolut ikke pink. Hvor vi snakker patruljelinier frem for flexlinier. Hvor vi begge får et kick ud af forsvarsarbejde og glammen så mundvandet står omkring hendes kæber. Jeg har tidligere trænet hende i Schæferhundeklubben, hvor jeg stadig er medlem, men nu kun deltager til hyggekonkurrencerne.

Jeg er medlem af hjemmeværnet, pt. i en MOTINF deling (2. MOTINFDEL Jonstrup), hvor jeg arbejder henimod at måske kunne stille min arbejdskraft til rådighed for ISAF styrken.

Jeg er fodboldfan, og kan ind imellem findes på lægterne i Parken udspydende perfide og sjofle kommentarer imod hhv. modstanderen eller disses fans, som absolut ikke hører hjemme i munden på en pæn pige.

Jeg arbejder i vagtbranchen. Både i et kontorjob, men har også en lille bi-gesjæft som vagt på lyngby stadion samt til diverse gymnasiefester rundt omkring hvor de har brug for "A Female Touch" (visitering etc).

Godt og vel 80% af mine venner er fyre.. I alle aldre. Noget der til tider har været svært at kapere for kærester i gennem tiden. Nogen af mine venner er ydermere gamle kærester og jeg har fuld forståelse for at DET kan være en svær pille at sluge ;) Men sluges.. Det skal den. :)

Jeg styrketræner pt. mindst 3 gange om ugen, selvfølgelig konditionstræner jeg også da mit mål også er at smide nogen kilo, men det der virkelig kan få mig op og ringe pt. er når der ryger nogen kilo igennem musklerne.



Min Fabia anno 2005

Jeg går en smule op i min bil. Godt nok ikke så meget som tidligere, men har altid haft en fascination for motorer (gerne de store af dem og især dem der kan køre stærkt :D ) og benytter gerne lejligheden til at smække "hjelmen" op på PMV-er etc. når jeg har muligheden. Fantastiske maskiner! Har selv en lille Skoda Fabia Combi 1,9 TDI PD, som er stylet med blød hånd (omend stylingen er lidt skrammet efterhånden), men den har da både øjenskygger, malede kalibre og tromler (ja.. Og jeg HAR faktisk flere gange fortrudt jeg gjorde det), jeg havde også nogen MEGET specielle baglygter til den, men dem smadrede den tidligere ejer af Skoda Svinninge da han valgte at placere sin Octavia i siden på min bil... Jeg har sorte sidestolper (noget freaking klamp fra tyskland jeg IKKE kan anbefale.. Det er ydermere ikke til at få af.. Suk). Har sat læderrat, læderknop, instrumenteringsskiver i aluminium i og den daværende kæreste fik lov at muntre sig med at smide højtalere i for en mindre formue.. Suk. Nå. i det mindste kan jeg da høre min musik for fuld udblæs nu. 16" alufælge og hvis jeg selv skal sige det, stod hun helt pæn dengang det hele var nyt
Jeg snakker som en havnearbejder. Det er hvad man får ud af at blive opdraget af mænd :) Hele min omgangstone er temmelig øøh.. Maskulin.. Kan vist ikke sige det pænere.

Jeg spiller computerspil. Altså jeg har spillet World of Warcraft ret intenst men droslet voldsomt ned efterhånden som interessen ebbede ud og andre mere interessante fritidsinteresser kom på bordet (se afsnit omkring Projekt MOTINF ;) )

Makeup og tøj har aldrig interesseret mig specielt meget, medmindre det da lige et grej til mit hjemmeværnsvirke, nye fodboldtrøjer/sokker etc. Det er dog ved at vende. Har rent faktisk et par kjoler i skabet nu, men jeg gør stadig tingene på min måde og jeg er faktisk stolt af at skille mig ud. Hvis ikke det er tomboyish, så ved jeg ikke hvad der der.. :) Og jeg er stolt af at sige at jeg i en alder af 32 stadig er en tomboy..

Sidst men ikke mindst.. Når min bedste ven engang nosser sig sammen til at blive gift.. Så har han lovet at jeg skal være hans "Best Man". Og jeg er ydermere blevet udfordret til at dukke op i jakkesæt.. Meeeeeeeeen... Der tror jeg sgu jeg trækker grænsen :)

Intet nyt fra Vestfronten?

Det er så voldsomt længe siden jeg har haft overskud til at gøre noget ved min blog.. Der er også sket voldsomt meget i foråret, så et eller andet sted ville det også blot være en uoverkommelig opgave at forsøge at få sat ord på det hele.

Udover at jeg selvfølgelig var 3 uger i Skotland og Irland i marts og her oplevede en masse og mødte en masse søde mennesker, og rent faktisk formåede at være sammen med min søster i en hel uge uden at vi slog hinanden ihjel, men til trods for at det nu er adskillige måneder siden har jeg stadig ikke taget mig sammen til at få skrevet mine oplevelser ind på computeren, eller overvejet hvilke billeder jeg ville dele her på bloggen. (jeg skal nok få det gjort.. Men ting tager tid!)

Jeg har været til World Dog Show i Herning i, haft en fræk lille sommerflirt med en sød soldat, været næsten en måned på sommerferie, der som sædvanlig blev brugt på at ture Jylland tynd og få redet en masse, blevet opereret i knæet, badet i Vesterhavet, været i diverse Zoo's, været til Grøn Koncert i Aalborg, besøgt en masse venner og bekendte, hunden fik konstateret hjerte- og lungeorm, tilmeldt mig en matchmaking side, flyttet for en veninde, er startet op med hjemmeværnet igen, rendt til den mest nuttede fysioterapeut samt læge i tide og utide grundet smerter i knæet etc, skreget mig hæs med vennerne i forunderlig livgivende ekstase over at se FCK kvalificere sig til Champions League, været til fotosession med en flyverhjemmeværnseskadrille (hvilket der er kommet nogen rigtig gode billeder ud af, men i må nøjes med mit fine uniformsbillede her) og til Inspirationsdag på Høvelte Kaserne, hvor jeg begge steder har nødt nogen rigtig søde mennesker, fået mig et bijob som vagt ved et dørmandsfirma, været på et par dates, blevet brændt af et utal af gange og måske skabt grundlag for en udvidelse af ven-/inde kredsen og rent faktisk har jeg helt alvorligt overvejet en karriere i forsvaret (dukker sig for imaginære flyvende porcelænstallerkener som med millimeter sikker præcision netop nu affyres fra Synne's hånd ;) ), alt imens jeg forgæves forsøger at få styr på mit privatliv. Huset er stadig til salg og mit kærlighedsliv ligger i ruiner, fordi jeg til stadighed ikke formår at få samlet brikkerne rigtigt på øverste etage.

Men hvorom alting er.. Så klør jeg stadig på. Jeg ved at mine problemer ikke er andet end udfordringer der kan løses, om end det tager sin tid.

FCK i Champions League

Så jeg var i Parken i går aftes med et par venner (Jesper og Max). FCK skulle spille den afgørende kamp i mod norske Rosenborg, og det var givet på forhånd at en 1-0 eller 2-1 sejr var nok, grundet reglen om udebanemål. Blev rastløs af at sidde derhjemme, så drønede i Parken og tog til pre match party derinde, og der blev hurtigt heglet nogen fadbamser ned i selskab med bl.a. de nye bekendtskaber fra fanfraktionen Løvinderne (Pia og Charlotte). Der blev heglet så mange ned på tom mave, at udtrykket "når alkoholen går ind går fornuften ud" for alvor kom til sin ret. Jeg er nu af den holding at min mobil burde udstyres med alko-lås, eftersom jeg godt nok fik skrevet nogen beskeder til lidt mandlige bekendskaber i min brandert, som bare ikke burde have været skrevet. ^^

Nå.. Men kampen var jo fantastisk.. Altså spillet var ikke lige frem kontinuerligt champagnebold, men den var fantastisk nervepirrende. Jeg formåede at gå ind til kampen med et lille spirrende håb i maven om at "jo.. Det kan godt lade sig gøre".. til en følelsesmæssig rutsjetur af dimensioner som havde et højdepunkt i 33. minut hvor Sölvi scorer til 1-0. Holdt denne stilling var vi i Champions League.. Men.. Vi har prøvet det SÅ mange gange for. Det er jo symptomatisk for FCK det her med "lige ved og næsten".. Jeg gider ikke engang gå i gang med at remse op. Det er sgu for deprimerende.

Igennem de næste 57 minutter formåede jeg at forsmået skrotte mine light øl (What The Fuck? Jeg er til fodbold i Parken.. Ikke freaking miniput bold), grine lettet over flere brændte Rosenborg chancer, stå med en stivnet snerrende maske af vantro over FCK's manglende evne til at få bolden i kassen, med et udtryk i ansigtet som kun en fodboldfan kan præstere når det Forjættede Land er SÅ tæt på og man bare VED at det vil gå galt. Når man står der og blot venter på at modstanderen sætter det afgørende mål ind, når man allerede på nethinden ser sejrsrusen udspille sig på banen, vel at mærke for modstanderen, og man allerede ved at det er en tabt sag.. Når tårerne presser sig på og afmagten trænger sig på fordi man ved at vi igen har forpasset vores chance. Når spillet på banen og hele situationen bliver så surrealistisk og man bare ikke KAN holde ud at se det går galt, og man pludselig finder sig selv stående med hænderne for ørerne og ansigtet indimod en grå beton mur, og blot prøver at håndtere blodtrykket som er helt deroppe hvor lægerne bekymret vil overveje om hvorvidt det ikke er sundest for patienten at blive sedateret. Når en af drengene kommer hen og bekymret spørger "er du ok Anne?", og det pludselig går op for mig at vi er midt i de 3 minutters overtid, og at jeg er en smule svimmel fordi jeg holder vejret og ikke kan huske hvornår jeg begyndte på det. Når pludseligt fløjten lyder og HELVEDE bryder løs på jord og ekstasen indfinder sig...

Gik hele morgenen i ren ekstastisk skabeertrang og det kom der dette lidt omskrevne digt ud af:

Stop alle urene - afbryd telefonen
Giv hunden et kødben, så den holder op med at gø
Få radioerne til at tie og bær over med de stakkels kolleger
Mit hoved gør ondt og min hals er hæs

Lad pressefolkene vandre forvirret rundt
For deres skræppen betyder intet for mig idag
Lad stemmerne fra vestegnen forstumme
Lad kritikernes røst drukne i min glæde

Du er mit nord, mit syd, mit øst og mit vest
Min arbejdsuge og min hviledag
Min middag, min midnat, min tale og min sang
Jeg troede ikke på det kunne lade sig gøre - jeg tog fejl

For det er sandt
Det er virkelighed
Det er NU!
Træerne vokser, indimellem ind i himlen

CHAMPIONS LEAGUE BABY!