Bye bye darkness, my old friend......

Hello darkness, my old friend,
I've come to talk with you again,
Because a vision softly creeping,
Left its seeds while I was sleeping,
And the vision that was planted in my brain
Still remains
Within the sound of silence.

Stille har der også været rigtig længe her på min blog. Det er som om jeg har været begravet under en tyk dyne, der har tynget mig ned. Jeg har kæmpet hårdt, og kæmper stadig for at kaste den af mig, og nogle dage er nemmere end andre.

Det er nu ikke fordi der ikke har været noget at fortælle, at jeg ikke har haft noget på hjerte, men nogen gange er stilheden, den allerdybeste og reneste stilhed, som findes helt derinde i skoven, hvor jeg kan trække vejret frit, at foretrække for den hårde og kolde virkelighed som jeg så længe har forsøgt at undgå.

De sidste seks måneder har budt på mange omvæltninger for mig, og dem der er allertættest på mig. Manden jeg troede skulle følge mig resten af mine dage, har jeg konstateret ikke vil blive denne alligevel. En hård beslutning, som landede hårdt og brutalt, og til dels uventet på hans bord så at sige, men noget der har været undervejs længe for mig. Kommunikation er en svær ting, og når den ikke fungerer så er der desværre to tabere. Det var hårdt at hive plasteret af, men jeg ved det er den rigtige beslutning i det lange løb, både for ham og for mig, men det svært pludselig at skulle indse at hjertet banker for en anden.

Nu vil tiden forhåbentlig læge de sår jeg har brugt flere år på at kradse i, og så ser jeg frem til forhåbentlig at løse den økonomiske ikke helt så gordiske knude, som venter foran mig. Med en gammel ekskæreste som tilsyneladende er gået under jorden i sit forsøg på at undgå at skulle finde en løsning på det hus, vi købte sammen i 2006, så er det en umulig opgave. Tænk at man når dertil igen, at man overvejer hvordan man får manden i tale....

Jeg skal bare ud på den anden side af det her mareridt.

For at gøre ondt værre, så har jeg måtte sige farvel til min trofaste følgesvend igennem næsten 16 år. Lille Cara Mia, som havde skrantet on/off igennem de sidste to år, hendes bagben blev sværrere og sværrere at styre om morgenen, og onsdag den 2. marts var hun ikke i stand til at sætte sig ned og tisse på morgentisseturen. Hun kunne heller ikke selv hoppe op i sengen da jeg havde hentet hende ind fra haven, så beslutningen blev taget. 

Nu ligger hun i et hjørne af haven, hendes yndlings med tanke på de mange *mange* gange hun har gravet dybe huller lige netop der. Indtil videre ligger hendes bold over urnen, men jeg planter en lille dværg-røn når vi kommer på den anden side af april, og så vil jeg have en lille beton schæferhund stående også.

Alt er ikke skidt.. Et mantra jeg har brugt meget over for mig selv det sidste år. Noget jeg har set meget frem til nærmer sig nu, hurtigere end jeg lige helt kan overskud. Jeg tager 15 dage til USA med mit hjemmeværnskompagni (Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjælland), og skal være med i den såkaldte ARCTIC EAGLE 2016 øvelse i og omkring Camp Grayling, Michigan. Det kommer der forhåbentlig mere om i et senere indlæg.

En omtumlet uge.. Stopper det nogensinde?

Noget af en uge jeg har været igennem ellers....

En weekend i trøjen
Har været på kursus med hjemmeværnet i weekenden, på to af mine "RLU-er" (resterende lovpligtige uddannelser) i hhv. Elementær Brandbekæmpelse samt miljø-modulet. Lærte en del, fik leget en del (jeps.. vandkamp bliver en del sjovere når håndslukkere bliver involveret) ;D..

Men vigtigst af alt. Mødte en masse nye spændende mennesker og gik genopfrisket et par bekendtskaber fra gammel tid. Har fået et par kontakter i HVK VAL og fra selve distriktet, hvilket jeg håber bliver en hjælp når jeg og vores ROF (Rekrutteringsofficer) snart søsætter vores FUT-projekt (Fysisk uddannelse og træning).

Bl.a. et par interesserede i at deltage i selve HIS-FUT-ten (HIS = Hjemmeværnets Reaktions Styrke) samt en mulighed for at tilbyde de interesserede i vort kompagni at deltage i en march træning andetsteds inden for distriktet, så ROF og jeg ikke skal tænke på det. Herudover fik jeg en snak med vores underviser omkring mit mulige indtræden i instruktørkorpset, hvilket jeg dog vælger at sætte på standby til jeg har udlevet mit HIS-eventyr. Indtil da har jeg sgu nok ikke tid til det.

Halloween
Lørdag var jeg til halloween-fest hos min veninde Pia og hendes slæng, som altid er gode for en spas fest. Det indebar bl.a. de mest syrede udklædninger, nogen temmelig morbide andre bare helt vildt gennemførte. Det indebærer også ting som at voksne mænd gør rimelig underlige ting, så som at lade sig iklæde miniskirt, top og cheerleader pomponer.. Eller slikker små grå af hinandens lår. Enormt underholdende, men man skulle nok have været der. :)

Her er lidt blandede billederne fra aftenen

Gitte, Pia's søster i det nok mest suspekte og gennemførte outfit.



Gitte, som zombienaughty nurse.. Damn.

Pia havde valgt af afpejle hendes skizofrene personlighed i et engel/djævel kostume, som hun helt sikkert var pænt fræk i ;)



Pia, som et mix af engel og djævel

Mikkel havde valgt at finde plys-dragten frem og give den som "farlig farlig" tigermis. Nu er løvinder jo så konsekvent ikke bange for tigermisser, så det tog jeg i stiv arm ;)

Mikkel, den farlige farlige tigermis og jeg selv.



Jeg valgte at tage springet og hive mit cowgirl outfit ud af skabet. Blev enig med mig selv om at min røv ikke så sååå stor ud mere, så nu kunne jeg bære det ;) Supplerede med min egen fine show-cowboyhat fra Mustang og Wickies fine sølvøreringe. Herudover var hun så dejlig at lægge en fin øjenmakeup på mig.


Mig selv, i mit cowgirl outfit.



"Naughty Nautical" looket.

Sku' gammel venskab ren forgå

Aftenen bød også på et tiltrængt gensyn med en nær gammel ven, hvilket viste sig at være en blandet fornøjelse. Aftner med ham er altid fantastisk intense, for vi kan snakke sammen som jeg kan med de færreste mænd. Der er bare en forståelse, en stiltiende accept, en følelse af "ind under huden på hinanden" og en strømlinet tankegang, som gang på gang overrasker os begge og vi bruger hinanden som sparringspartnerne på vores respektive problemer i dagligdagen. På en eller anden suspekt måde er han nok det nærmeste jeg kommer på en "soulmate".

Vi er ydermere begge på steder i vores liv som gør at vi kan spejle os i hinanden. Det gør ondt på mig at se ham, at høre hvor han er nu, og høre at han sidder lige så fast som jeg gør, omend hans situation er en del mere kompliceret end min. Udover at jeg bliver ked af det på hans vegne så virker det desværre også som en spotlight på mit liv, som jeg føler er sat komplet på standby.

Et liv på standby.. Vent slut
Et standby jeg kæmper en brav kamp for at slippe ud af, hvilket er svært når man hænger fast i sin fortid som jeg gør, en fortid der som hængedynd ihærdigt forsøger at holde mig tilbage, og bare ikke vil slippe sit tag. En fortid som forfølger mig og ikke tillader mig at komme videre.

Så det er svært.. Nu to dage efter har jeg stadig svært ved at slippe melankolien (og så kommer der poster som denne ud af det... ) og roder dybere og dybere i den mentale lykkepose efter de positive sider ved det hele. Det er som om at det hele glider nemmere, hvis jeg bare kan ignorere alle mine problemer og bare tage en dag ad gangen (sådan er virkeligheden bare ikke .. :( )

Men jeg kæmper videre, Hvis ikke jeg tror på det, hvem gør så? En eller anden dag er det hus solgt, og jeg kan starte på et nyt (og absolut tiltrængt) kapitel i mit liv. Så mangler jeg bare at finde ud af det der med kærlighedslivet.

For at citere Trine:

Jeg er så bange for smerten ved nederlag og hjerteproblemer, at jeg låser mig selv og mit hjerte inde i et fængsel, der til forveksling ligner en lillebitte lejlighed.
Jeg frygter at blive sårbar, at ting skal gøre endnu mere ondt end de gør i forvejen - og den form for altovervældende angst har gjort mig hård, kynisk og forbeholdende umedgørlig.

Jeg vil så gerne turde lukke op, men jeg frygter at åbner jeg først op, så er det som Pandora's æske. Jeg vil ikke være i stand til at lukke den og guderne må vide hvem Jeg er når først alt roddet er sluppet ud og har raseret mit indre endnu en gang. Næh nej.. Æskerne skal holdes lukkede.

Ser frem til weekenden
Nu er det så tirsdag. Jeg ser frem i mod fredag som vil byde på min første øvelse med gutterne fra min MOTINF deling (mig, min 2. kvindelige gruppekammerat og 28 gutter i BSO i Høvelte øvelsesterræn.. Åh gud jeg håber jeg når at få min HIS-udrustning ellers bliver der trængsel i en af drengenes soveposer ;) ) . Den står altså på underholdning i grønt i Høvelte Øvelsesterræn. Udover vores indsættelse (assistance til kontrol af MOTINF Ballerup) ved jeg at Esbern Snarre øvelsen også foregår samme weekend, så det bliver interessant om det er noget vi vil mærke noget til. Jeg ser i hvertfald frem til en weekend hvor jeg går glip af J-dag, FCK - AC Horsens samt den længe ventede julefrokost med Semper Danica. Det har BARE at være lærerigt og underholdende i Høvelte ;) Og ikke mindst.. Det bliver en tiltrængt pause at kunne koncentrere sig om noget andet end økonomi og tankerne der flyver igennem hovedet på mig om mændene i mit liv :)

At være eller ikke at være.. en Tomboy?

I forbindelse med min selvransagelse omkring det at være en alfahun, er det gået op for mig, at det måske kan have sin oprindelse i min opvækst. Jeg har altid selv betegnet mig selv som en tomboy, men nok uden helt at vide hvad det indebar.

Lad os starte med at se hvad Urban Dictionary fortæller om tomboys:

A girl who dresses and sometimes behaves the way boys are expected to, often into more masculine things like "stronger" sports, computers, or cars. Stereotypically wears jeans, baseball caps, and denim vests/jackets. Often brought up with a lot of brothers or a child of a single father. 

1. wears jeans all the time without thinking twice
2. thinks twice before wearing a skirt, then thinks again and decides not to
3. never to be seen in a skirt or dress of ANY kind
4. has mostly guys for friends
5. doesnt mind getting dirty once in a while
6. complete opposite of a girly girl

despite hangin out mainly with boys, a large number of boys find tomboys attractive.jealous preppy girls usually get jealous and try to spread rumors that tomboys are lesbians, but in all actuality, its the preppy slut who looses because tomboys dont care SHIT about what other think of them and the guys still like them!

Jeg er nok et klassisk eksempel på en tomboy. Jeg voksede op med en hårdtarbejdende mor og en stedbror som ikke altid var lige sød. Ret tidligt blev jeg ret hård i filten. Jeg legede med drengene, fremfor pigerne og jeg har slet ikke tal på alle de timer i sandkassen foran lejligheden som blev brugt på de grønne plastik soldater. Ricky og jeg udkæmpede de vildeste slag dernede :) I skolen hang jeg primært ud med drengene, når jeg havde fri var jeg gerne sammen med min onkel Jens eller min stedfar Benny. Med Benny hørte jeg Led Zeppelin, Beatles, Elvis etc. og lørdagene foran flimmeren med Premier League og "dong"-bold er et af mine få gode hyggelige minder fra min barndom. Det er nu skægt. Min første fodbold kamp husker jeg som var det i går. 17. april 1995 FC.København møder Brøndby på Brøndby Stadion. Min stedfar var ikke decideret Brøndby fan, men holdt med dem "fordi de var herfra vestegnen" og man skulle støtte de lokale. Det samme hørte jeg i skolen og det var mig en gåde at ikke flere var for de hvide fra KBH. Vi tog som sagt ind og så kampen og det var jo dybt facinerende for en lille tøs som mig.

Pludselig at opleve stemningen og rent faktisk få lov til at følge spillet live istedet for at skulle være tvangsindlagt til kommentatorer som allerede dengang var intetsigende at høre på. At kampen så skulle gå hen og blive så mindeværdig med Lars Højer der scorede til 2-2 på straffe for så at se Per Frandsen lukke og slukke i det 69. minut var ikke mindre end epic. Har hængt ved lige siden. Haft min del af udebaneture med fanclubben for i en årrække at have ført en temmelig tilbagelænet casual fodbold fan stil, for de sidste to år at blomstre op sammen med vennen Jesper. Vi to har efterhånden en del kampe i bagagen sammen. Og nogen epic branderter.. Hold da fest.

Så en lille opsummering af mig..

Vi kan starte med min hund. Jeg har en hund som man kan klappe så det runger i ribbenene. En hund som når den skal have sele på, skal i army-mønster og absolut ikke pink. Hvor vi snakker patruljelinier frem for flexlinier. Hvor vi begge får et kick ud af forsvarsarbejde og glammen så mundvandet står omkring hendes kæber. Jeg har tidligere trænet hende i Schæferhundeklubben, hvor jeg stadig er medlem, men nu kun deltager til hyggekonkurrencerne.

Jeg er medlem af hjemmeværnet, pt. i en MOTINF deling (2. MOTINFDEL Jonstrup), hvor jeg arbejder henimod at måske kunne stille min arbejdskraft til rådighed for ISAF styrken.

Jeg er fodboldfan, og kan ind imellem findes på lægterne i Parken udspydende perfide og sjofle kommentarer imod hhv. modstanderen eller disses fans, som absolut ikke hører hjemme i munden på en pæn pige.

Jeg arbejder i vagtbranchen. Både i et kontorjob, men har også en lille bi-gesjæft som vagt på lyngby stadion samt til diverse gymnasiefester rundt omkring hvor de har brug for "A Female Touch" (visitering etc).

Godt og vel 80% af mine venner er fyre.. I alle aldre. Noget der til tider har været svært at kapere for kærester i gennem tiden. Nogen af mine venner er ydermere gamle kærester og jeg har fuld forståelse for at DET kan være en svær pille at sluge ;) Men sluges.. Det skal den. :)

Jeg styrketræner pt. mindst 3 gange om ugen, selvfølgelig konditionstræner jeg også da mit mål også er at smide nogen kilo, men det der virkelig kan få mig op og ringe pt. er når der ryger nogen kilo igennem musklerne.



Min Fabia anno 2005

Jeg går en smule op i min bil. Godt nok ikke så meget som tidligere, men har altid haft en fascination for motorer (gerne de store af dem og især dem der kan køre stærkt :D ) og benytter gerne lejligheden til at smække "hjelmen" op på PMV-er etc. når jeg har muligheden. Fantastiske maskiner! Har selv en lille Skoda Fabia Combi 1,9 TDI PD, som er stylet med blød hånd (omend stylingen er lidt skrammet efterhånden), men den har da både øjenskygger, malede kalibre og tromler (ja.. Og jeg HAR faktisk flere gange fortrudt jeg gjorde det), jeg havde også nogen MEGET specielle baglygter til den, men dem smadrede den tidligere ejer af Skoda Svinninge da han valgte at placere sin Octavia i siden på min bil... Jeg har sorte sidestolper (noget freaking klamp fra tyskland jeg IKKE kan anbefale.. Det er ydermere ikke til at få af.. Suk). Har sat læderrat, læderknop, instrumenteringsskiver i aluminium i og den daværende kæreste fik lov at muntre sig med at smide højtalere i for en mindre formue.. Suk. Nå. i det mindste kan jeg da høre min musik for fuld udblæs nu. 16" alufælge og hvis jeg selv skal sige det, stod hun helt pæn dengang det hele var nyt
Jeg snakker som en havnearbejder. Det er hvad man får ud af at blive opdraget af mænd :) Hele min omgangstone er temmelig øøh.. Maskulin.. Kan vist ikke sige det pænere.

Jeg spiller computerspil. Altså jeg har spillet World of Warcraft ret intenst men droslet voldsomt ned efterhånden som interessen ebbede ud og andre mere interessante fritidsinteresser kom på bordet (se afsnit omkring Projekt MOTINF ;) )

Makeup og tøj har aldrig interesseret mig specielt meget, medmindre det da lige et grej til mit hjemmeværnsvirke, nye fodboldtrøjer/sokker etc. Det er dog ved at vende. Har rent faktisk et par kjoler i skabet nu, men jeg gør stadig tingene på min måde og jeg er faktisk stolt af at skille mig ud. Hvis ikke det er tomboyish, så ved jeg ikke hvad der der.. :) Og jeg er stolt af at sige at jeg i en alder af 32 stadig er en tomboy..

Sidst men ikke mindst.. Når min bedste ven engang nosser sig sammen til at blive gift.. Så har han lovet at jeg skal være hans "Best Man". Og jeg er ydermere blevet udfordret til at dukke op i jakkesæt.. Meeeeeeeeen... Der tror jeg sgu jeg trækker grænsen :)

Inspirationsdag for Kvinder, Høvelte 7/9-2010

I en kåd brandert inden FCK-Rosenborg lovede jeg min nye veninde Pia at tage med hende til Inspirationsdag for Kvinder på Høvelte Kaserne den 7. september. Den første hurdle kom da jeg forsøgte at tilmelde mig på forsvarets hjemmeside, hvor jeg blev bedt om at angive min alder, hvilket medførte en beklagende email fra rekrutteringen om at jeg ”faldt uden for målgruppen”; med mine 32 år. Altid rart at få at vide at man er for gammel til noget. Nå, men det er ikke værre end at jeg skriver tilbage at jeg allerede er i hjemmeværnet, og blot ønsker at komme ind og ”snuse” lidt til materiel etc. hvorefter jeg var meget velkommen.

Dagen oprinder og Pia og jeg tropper op i vores hjemmeværnsuniformer, totalt klar til kamp og hvis vi ser bort fra at vi selvfølgelig kom for sent, fordi trafikken var helt hen i vejret og jeg måske burde have forudset at det ville tage mere end en time og 50 minutter at komme til Høvelte fra Sandby, så var det da ikke specielt pinligt da vi blev sendt ind til alle tøsebørnene nærmest som de første.. Halløjsa.. Ja vi har godt nok uniform på, men øøøøh… Nej det er ikke ligesom os der skal holde foredrag.. :D

Efter det obligatoriske grin fra officerskadetterne om at ”nu forventer vi at i gør os lidt ære, når nu i er inde i systemet”, hvorefter vi skulle i gang med eksercitsen. Suk.. Det er så 10 år siden jeg har gået i geled, og jeg gik seføli placeret mig således at jeg gik forrest. Nå.. det er åbenbart lidt som at cykle for helt havde jeg da ikke glemt alt det GIV AGT, TIL HØJRE RET etc. Det var helt hyggeligt med alt den retten ind igen :) "rette-rette-møffe-møffe".. :D Savnede bare vores gamle delingsfører Bjarne Spangler som grinende lavede lidt appeller med os på Christiansminde tilbage i 2000, fordi vi plagede den stakkels mand om det i en hel uge! Efter vi lige fik slået fast at ikke alle havde styr på højre og venstre, og fået delt os op i tre grupper, begav vi os ned til forsyneren som sørgede for at få iklædt resten af slænget.

Vi fik smurt noget sløring i ansigterne og begav os ud til dagens første arrangement. De tre grupper fordelte sig ved hhv. Hjemmeværnet (MOTOV), Beredskabet og dagens helt absolutte højdepunkt.. Terrænkørsel med PMV (G113 samt Piranha).

Pia og jeg startede med en lille hyggesnak med spejderne fra det motoriserede overvågningsenheder fra distrikt Jonstrup, som jo er "mit" distrikt, så det var lidt interessant. Sakset fra hjemmeværnets artikelside finder jeg dette:

Motoriserede overvågningsdelinger
De motoriserede overvågningsdelinger er en del af 3.000-mandsstyrken i lokalforsvarsregionerne.
Hvert lokalforsvarsområde skal råde over to delinger, der hver omfatter syv køretøjer. De skal arbejde sammen to og to, mens delingsføreren styrer den syvende bil. På hvert køretøj skal der være tre mand.
Køretøjerne af typen Mercedes Geländewagen bliver udstyret som hærens, hvilket vil sige med avanceret udstyr til natobservation. Hvert køretøj er desuden armeret med et let maskingevær og hver gruppe råder over en dysekanon samt panserværnsvåben.
Hver mand får udstyr til natobservation og på hvert køretøj er der en geværgranatkaster.
De motoriserede overvågningsdelinger har til opgave at opklare og overvåge fjenden.

Efter en snak og lidt pilleri ved M/95, M/96, et lille LMG plus lidt større pilleri ved deres kampveste som var spækket med alverdens spændende grej hev en af gutterne os med i en hurtig tur i GD ud igennem den lille terrænbane der er tilknyttet kasernen. Ingen tvivl om at han synes det var skægt, men vi to tøser der var afsted sammen skreg af grin. Øv. jeg vil osse omskoles til GD!
Herefter var det tid til en snak med Beredskabet, og lidt vandslangeleg og så var det endelig tid til en tur med Piranhaen! Yay! Se det er noget jeg har sukket efter i et par år nu, og turen i Piranhaen er noget jeg vil mindes længe fremover. Den varme duft af diesel lige i æ' fjæs, lyden af motoren der fik fuld gas, vinden i håret og ja.. bare fornemmelsen. Jeg følte mig rigtig i mit es deroppe med udsyn ud over stepperne. Får jeg nogensinde muligheden igen, bliver det dog med solbriller/kørebriller samt et tørklæde for munden ;)

Turen i den gamle PMV G113 var omvendt en lettere nostalgisk tur og temmelig ublid køretur hvilket for mit eget vedkommende medførte et trykket ribben og en forsløjet røgsøjle.. Jeg tror ikke kørerne var ligeglade, men måske havde de bare ikke gennemtænkt situationen til fulde.. Situationen er som følger: 5 tøser placeres i et hul på ca. 2 m2. Der er så godt som ingen muligheder for at holde fast i noget og hullet er foret med stål. Tilsæt her et terrængående køretøj som bevæger sig igennem landskabet med en hastighed imellem 30 og 50 km/t, hvilket indebærer hop, sprællen, paniske forsøg på at holde sig på benene, tøser der kastes hid og did imellem hinanden, med særdeles gode chancer for reel skader til følge. Hvad gik der lige galt her?

Som jeg så tørt kunne konstatere to dage efter på facebook i vores lille forum:

Efter at have vurderet situationen ud fra et taktisk synspunkt er jeg kommet frem til at reel skader KUNNE have været undgået i såfald kursisterne havde været udstyret med fragmentationsveste eller lignende polstring.

Men HEY! det var det værd. Men det er nok værd at overveje en anden gang, om man ikke lige skal give passagerne noget at stå imod med. Det gør immervæk turen lidt sjovere at man ikke er ved at brække sig af smerte.

Herefetr blev vi kørt ud til et skydeareal hvor vi fik lov til at skyde med noget FX ammunition. En smule flad fornemmelse når man er vant til rigtig ammunition, plus at vi egentlig var blevet lovet i indkaldelsen at vi skulle lege med Laser Duel systemet, som jeg stadig har til gode til trods for 10 år i hjemmeværnet.

Efter "skydningen" røg vi tilbage til kasernen hvor der blev budt på skibber labskovs og feltrationer, som godt nok har forbedret sig en kende på 10 år. Ser vi bor fra det faktum at NOGEN havde tømt størstedelen af de udleverede feltrationer for chokolader barer, så er der kommet spændende ting til såsom Tun med Basilikum. Det er sgu mums !

Der blev hygget omkring bordene og diskuteret med de fremmødte kvindelige soldater, så da "Spørgetimen" med dem gik i gang var vi godt varmede op. HVer af de tre indbudte kvindelige soldater havde forberedt et lille oplæg, som egentlig var temmelig tørt, men det blev der rådet bod på efterhånden som der kom gang i spørgsmålene. Der blev især fokuseret på det at være ene "høne" i f.eks. et helt kompagni, det at skulle være bedre end sine mandlige kolleger, det at have kvindelige privilegier, som man et eller andet sted bør se stort på for ikke at miste sine mandlige kollegers respekt, det faktum at kvinder ikke skal honorere de samme fysiske krav som mændene, der allerede på forhånd et eller andet sted stiller dem dårligere end mændene (her anbefalede de at man træner efter at kunne honorere de SAMME krav som mændene, og ikke på blot at "snige" sig igennem). Faktum er at kvinder som udgangspunkt ikke er så stærke som kvinder, men når vi lader dem komme ind på lempede krav, svækker vi så ikke på forhånd de mandlige kollegers tiltro til dem? Hvis en mand er buddy med en kvinde, og han ved hun kun kan slæbe 75 kilo, og han vejer 95.. Tror I så han er tryg ved hende? Og så kan hun sgu være en lige så god feltmæssig uddannet soldat som ham, men jeg forstår godt den mulige skepsis.

Kvinder skal deltage i forsvaret af Danmark JA.. Men ikke for en hver skyld!