torsdag den 26. august 2010

FCK i Champions League

Så jeg var i Parken i går aftes med et par venner (Jesper og Max). FCK skulle spille den afgørende kamp i mod norske Rosenborg, og det var givet på forhånd at en 1-0 eller 2-1 sejr var nok, grundet reglen om udebanemål. Blev rastløs af at sidde derhjemme, så drønede i Parken og tog til pre match party derinde, og der blev hurtigt heglet nogen fadbamser ned i selskab med bl.a. de nye bekendtskaber fra fanfraktionen Løvinderne (Pia og Charlotte). Der blev heglet så mange ned på tom mave, at udtrykket "når alkoholen går ind går fornuften ud" for alvor kom til sin ret. Jeg er nu af den holding at min mobil burde udstyres med alko-lås, eftersom jeg godt nok fik skrevet nogen beskeder til lidt mandlige bekendskaber i min brandert, som bare ikke burde have været skrevet. ^^

Nå.. Men kampen var jo fantastisk.. Altså spillet var ikke lige frem kontinuerligt champagnebold, men den var fantastisk nervepirrende. Jeg formåede at gå ind til kampen med et lille spirrende håb i maven om at "jo.. Det kan godt lade sig gøre".. til en følelsesmæssig rutsjetur af dimensioner som havde et højdepunkt i 33. minut hvor Sölvi scorer til 1-0. Holdt denne stilling var vi i Champions League.. Men.. Vi har prøvet det SÅ mange gange for. Det er jo symptomatisk for FCK det her med "lige ved og næsten".. Jeg gider ikke engang gå i gang med at remse op. Det er sgu for deprimerende.

Igennem de næste 57 minutter formåede jeg at forsmået skrotte mine light øl (What The Fuck? Jeg er til fodbold i Parken.. Ikke freaking miniput bold), grine lettet over flere brændte Rosenborg chancer, stå med en stivnet snerrende maske af vantro over FCK's manglende evne til at få bolden i kassen, med et udtryk i ansigtet som kun en fodboldfan kan præstere når det Forjættede Land er SÅ tæt på og man bare VED at det vil gå galt. Når man står der og blot venter på at modstanderen sætter det afgørende mål ind, når man allerede på nethinden ser sejrsrusen udspille sig på banen, vel at mærke for modstanderen, og man allerede ved at det er en tabt sag.. Når tårerne presser sig på og afmagten trænger sig på fordi man ved at vi igen har forpasset vores chance. Når spillet på banen og hele situationen bliver så surrealistisk og man bare ikke KAN holde ud at se det går galt, og man pludselig finder sig selv stående med hænderne for ørerne og ansigtet indimod en grå beton mur, og blot prøver at håndtere blodtrykket som er helt deroppe hvor lægerne bekymret vil overveje om hvorvidt det ikke er sundest for patienten at blive sedateret. Når en af drengene kommer hen og bekymret spørger "er du ok Anne?", og det pludselig går op for mig at vi er midt i de 3 minutters overtid, og at jeg er en smule svimmel fordi jeg holder vejret og ikke kan huske hvornår jeg begyndte på det. Når pludseligt fløjten lyder og HELVEDE bryder løs på jord og ekstasen indfinder sig...


Gik hele morgenen i ren ekstastisk skabeertrang og det kom der dette lidt omskrevne digt ud af:

Stop alle urene - afbryd telefonen
Giv hunden et kødben, så den holder op med at gø
Få radioerne til at tie og bær over med de stakkels kolleger
Mit hoved gør ondt og min hals er hæs

Lad pressefolkene vandre forvirret rundt
For deres skræppen betyder intet for mig idag
Lad stemmerne fra vestegnen forstumme
Lad kritikernes røst drukne i min glæde

Du er mit nord, mit syd, mit øst og mit vest
Min arbejdsuge og min hviledag
Min middag, min midnat, min tale og min sang
Jeg troede ikke på det kunne lade sig gøre - jeg tog fejl

For det er sandt
Det er virkelighed
Det er NU!
Træerne vokser, indimellem ind i himlen

CHAMPIONS LEAGUE BABY!

torsdag den 6. maj 2010

En turbulent tid..

Puha.. April og Maj har indtil videre været en temmelig turbulent periode for mig.

Vil starte med at brokke mig og det danske hospitalsvæsen.

Kom til skade sidste år (i 2009) i forbindelse med et voldsomt styrt fra min gamle parthest. Slog mit venstre knæ ret voldsomt, og har oplevet at moderate fysiske anstrengelser har bevirket alt lige fra ømhed, hævning/varme i knæet til dage hvor jeg slet ikke har kunne gå. Sidste år engang i juli måned fik jeg så taget mig sammen til at få kigget på det hos min læge, som forsigtigt vurderede at min menisk kunne være flækket. Hun henviste mig til en forundersøgelse og efter en måneds tid fik jeg et brev fra Holbæk Sygehus hvori jeg kunne konstatere at jeg havde en tid i maj måned 2010. Nu havde min læge så bestemt meddelt mig at jeg skulle regne med at jeg ville blive afkrævet at have smidt et par kilo inden man ville operere, så jeg tænkte "fint fint". Jeg gik igang mere målrettet imod at smide de 10-15 kilo jeg godt selv ved jeg ville have rigtig godt af at slippe af med og meldte mig til et slankehold i det lokale motionscenter. I december 2009 havde jeg tabt 9 kilo, hvilket absolut ikke var nok men et fremskridt trods alt. Har igennem hele forløbet i motionscenteret været meget påpasselig med hvor meget jeg belastede knæet, men var inden min Irlands rejse nået dertil at jeg kunne løbe lidt på løbebåndet. Super dejligt og virkelig et fremskridt jeg kunne tage og føle på. Min plan var således at jeg ville starte op igen når jeg havde fået undersøgt knæet. Nå.. men hvorom altid er, så skete der det at jeg ikke kunne komme til min først fastlagte tid og efter en snak med Holbæk Hospital bliver omvisisteret til Sorane, en privatklinik i Sorø. Da jeg åbner min post om søndagen ligger der et brev med en tid allerede om tirsdagen, dvs dagen efter den første tid hvor jeg ikke kunne. Først.. Hvor latterligt er det lige at der er ti måneders !!! ventetid ved det offentlige og så kan jeg komme til ved det private med det samme ? Der er helt klart nogen ting der ikke fungerer! Jeg ringede til Sorane og forklarede dem sammenhængen og vi fandt en tid til mig om onsdagen istedet. Der var jeg så nede i går og fik kigget på knæet. Den umiddelbare dom lyder på en flækket menisk, løse korsbånd og en fortykket sejl-brusk. For at vi kan være helt sikre på hvad problemet er skal jeg MR scannes, så nu går jeg og venter på brev om det. Bliver spændende hvad det offentlige har af ventetid på det. HVis jeg skal vente mere end en uge denne gang så ringer jeg sørme og brokker mig! Nu vil jeg have en afklaring på det knæ så jeg kan komme videre.

Næste emne.. Har mit og Jan's hus til salg ved home. Det blev sat til salg sidste år i september og nu har jævnligt modtaget emails omkring deres åbent hus arrangementer uden at vi har haft nogen interesserede overhovedet. Fik en sms fra home forleden, hvori de kunne oplyse at de havde booket en fremvisning den 16/5. Så.. til trods for at jeg ikke er vildt begejstret for hvordan vi er blevet "håndteret" hos home, så synes jeg da de skal have lidt ros for deres moderne indfaldsvinkel til at kommunikere med deres kunder. Nu håber jeg bare der er gevinst. Om ikke andet så håber jeg at det her betyder at der er lidt gang i salget oppe ved os nu. Så et "solgt" skilt lidt ude af landevejen forleden, så noget sker der da. Kryds fingre!

Maj måned bød også på et brud med kæresten som jeg mødte sidste år i maj og har haft en god tid med. Bruddet var fra mit synspunkt uundgåeligt, men det føles rigtig underligt indeni og jeg kan kun trøste mig med at han tager det pænere end jeg havde frygtet. Så jeg er altså single nu. Det er rigtig mærkeligt ikke at kunne sætte flere ord på det end ovenstående, men jeg føler mig tom for følelser i øjeblikket.

Måske jeg nu kan tage mig tiden til at få lidt styr på hovedet igen.

tirsdag den 16. marts 2010

Everyone is Irish on Sct. Patrick's Day!


So it’s that time on year again. March 17 and the world turns green for a day! Some love it, other hate it. Like Valentines Day, some find that adopting foreign traditions is hollow and merely a money machine, but I say. “Take it for it is..”

For everyone who hasn’t Irish blood in their veins it can never be a “true” holiday, but it can be a day to rejoice and get together. Have fun with the cosy Irish people and celebrate them and all we associate with Ireland.

Indeed.. It's Sct. Patricks Day and it’s a time for celebration! In Denmark the Sct. Patricks Day association are having a parade, lots of dancing, and other sorts of festivities on Main Square (Rådhuspladsen). This year theyre having a couple of danish "Irish" dancers and musicianswarming up and then its time for the "Céilí Mor", an Irish dance. They have even convinced Tom McEwan to act up as the saint himself.. And it makes me wonder. Tom McEwan.. isnt he of scottish origin? Imean.. "Mc" = son of in scottish and "O'" = son of in Irish. I mean.. PLEASE.. Guys.. You could have done better than that!

Interesting enough.. Until 1996, when Dublin launched its annual festival, St. Patrick's Day festivities in Ireland ranged from low-key to nonexistent. Now the doings include a long weekend of parades, concerts, art exhibits and a "Monster Ceili" on St. Steven's Green. This year's bash runs from March 16-19. (Source)

Another interesting fact.. Sct. Patrick wasnt even Irish. As a matter a face he was british and born either in Scotland or whats known as Roman England sometime around the later half of the 4th century AD. His birth name wasnt Patrick either, but as far as we are told "Maewyn Succat". He was named Patricius when he was patronized, and first later known as Patrick. As a young boy he was kidnapped by pirates who sold him into slavery in Ireland. After being held slave, and mostly imprisoned for six years, its said that God came to him in a dream and told him how and when to escape. And escape he did. To France where he joined monastary. After 12 years of studying he had another dream telling him to return to Ireland and teach the Irish about God. This he did.. And did well. For 20 years he travelled thorugh Ireland converting so many people, even members of the royal families. The celtic druids were upset and he was actually imprisoned several times, but managed to escape. Quite an escapist ;) All in all the story of Sct. Patrick is fascinating, and there is much more below the surface, and funny facts emerges when you scratch it. Did you know that though originally a Catholic holy day, St. Patrick's Day has evolved into more of a secular holiday. Or, rather, 'be an Irish Day '. And the Irish has borne it as part of their national tradition in everywhere they populated and prospered. The Catholic feast day for this most loved of Irish saints has become a holiday in celebration of the Irish and Irish culture. The leprechaun, a Celtic fairy, has become entrenched as a chief symbol for this holiday, as is the shamrock, an ancient symbol for the triple goddess Brigit. It is fitting that this holiday should fall at the time of the year when the return of spring begins to seem at hand
Source!


Somehow this specific Sct. Paddy’s Day is very special for me. For the first time in my life I’m leaving for Scotland on March 23 and after a few days I will arrive in Dublin.(March 29). I’m spending a week with my baby sister and then 6 days on my own. So in a way.. I’m merely warming up for 3 weeks speaking English all the time and soaking in all the Irish and Scottish atmosphere I can get a hold of. I'm even considering buying myself a irish kilt ;) Here's a link more about the Irish Kilt!

On another blog (The Global Small Business Blog)I stumbled across this fine picture.. Seriously.. Them americans.. Theyre nuts!


The Chicago River is dyed green every year! This is one of the world's most famous St. Patrick day traditions. The River is dyed green before the Downtown St. Patrick's day parade.

I have been searching other curiosities of people celebration the day, but the rivr is the only really odd one. Maybe you can find a nother ? :)

Belgium - chocolate, cheese and "french fries"

So I joined this new website called Virtualtourist.com, a place to do a bit of research when travelling to a foreign contry or maybe just to share your pictures and stories with likeminded people. I had a story to tell. Maybe not a good one, but at least I wanted to do my share and maybe put a smile on one of the rare visitors to my profile.. And now it just came to me.. Why not share this on my blog to? In time, I will upload some photos taken while there, but for now. Please enjoy my little story about my trip to Belgium in 2009!

Impulsive.. who.. me ?
January 2009.. its darn cold outside and Im spending the evening at the computer chatting with Christina, a girl I met in the summer 2008 at a western ride facility in Jutland who was now working on a American Quarterhorse stud farm in Marche en Femme in Belgium. Suddenly.. out of nowhere we began talking about me visiting her and with me.. Theres not a long walk from talk to action.

I now had a lot of planning in front of me.. I love to plan.. Really... I do.. For me sometimes thats the most fun of it. Considering all the places you wanna go, and finnaly picking out the lucky few you know you'll have the time for, knowing that everything might change when you get there, and even more choices appear in front of you. So fascinating :)

Road trip.. YEAH! .. or something
So in May 2009 I found myself driving towards Belgium in the middle of the night, or well. maybe it was rather around 06.00 AM, in order to skip the worst traffic out of Denmark. Anyway.. All packed up, I drove towards Rødby, where I took the ferry to Puttgarden. Stopped by the Toll Free shop and picked up the goods I had already ordered and began the long drive towards Marche.

According to a route planner there was approx. 900 km to drive and I should be able to get there in around 12 hours. "no problemo baby" I thought.. piece of cake.. And it WAS a piece of cake.. Until I hit Hamburg.. Sigh.. And a millions road repairs. 5 km with 20km/h and then if I was lucky.. 10 km with full throttle!.. and road repairs AGAIN.. All the way around Hamburg. It took hours.. So sitting in a hot car.. no aircon and midnoon.. god damn.. I was glad I had been so clever to put the refridgirator at the passenger seat with lots of cold beverages in it.

All this meant I arrived in Belgium around 2300. And I was a bit lost, because suddenly the gps was not working. And I had no idea where my friends belgian cellphone number was at. Well.. no need to panic. reboot the gps.. and then.. suddenly my cellphone rang.. "Hi.. this is a friend of christina.. She's wondering where you at. Her phone isnt working so she's here on skype with me".. Oh the wonders of the 2100 century :D I got my correct driving instructions and some 45 minutes later I was driving down the darkest road I can remember.. It was really.. REALLY dark. And ofcause the gps couldnt find the excact adress but luckily Christina was looking out for me and started waving at me. After a short hug and some "omg a long drive.." I grapped my gear and we got inside her little appartment. And then. Off to bed with us :)

Time goes fast when youre having fun.
The following 14 days went by quickly. Up at 0700 where the horses were impatiently awaiting our arrival. Feeding and sorting the hay in the different stables, and then moving on to the endless puzzle of making sure every horse got his/hers turn in the field and for some of the horses it was time for training. I can't even recall how many times I groomed and saddled up the youngsters for the daily training. Its was hard but fun and I learned alot :) Among other things I now know how to shine up a horse to look its best when possible buyers come for a visit.

Besides the work on the farm we visited Bruxelles a few times and almost every day stopped by Marche en Femme, to do our daily shopping etc.

We did all the tourist stuff also.. Among otherthings, we stopped by a beautiful cave, padded some belgian horse foals, ate a lot of chocolate ( i was tired of chocolate when I left Belgium.. believe it or not.). We were walking down this street and the employees from the chocolate stores (one for each 3rd shop more or less) came out with a neat little basket, offering free samples and welcoming us to their special store. Maybe this wouldnt have been nausiating if we hadnt started our shopping by eating a big icecreamdessert at the Häagen-Dazs store.

The culinary experience
Besides having some delicious Häagen-Dazs in the City Centre, we had some wonderfull meals on varoius restaurants.

Especially I recall a fishplate in Bruxelles.. With clams, salmon and some other good stuff... besides the gravel in the oysters its was delicious.. And I have NEVER eaten oysters and mussels before .)

In Marche I tried Duck Framboise.. Duck in rasberry... That was.. special.. The rasberry taste was strong a first and its would really an interestering experience.. Then the fresh rasberry just faded out and all I could taste was fat duck :D I was amazed they did serve it with french fries! Duck with french fries you may think.. She must be mad! Well.. Read on and judge by yourself!

Thing is.. Never ever say French Fries in a belgian restaurant.. Why? Uhm. .well. French Fries arent french at all... Its a belgian "dish". Its a sure way to provoke a waiter :D And actually the belgians can eat fries to almost anything. While there.. I had some kind of roast.. served with a plate of fries. That was odd.. Felt like a child in Tivoli, being fed with fries to all children meals. In Brussels I saw a sign advertising for Oysters and Fries! If thats not odd, I dont know what is !

We.. or mostly me tried out some different sorts of cheese, (goat cheese.. idrk!), sausages with wildboar.. Mmmmm.. Enjoyed a lot of belgian vaffles, which differ some in quality I must say and both were overwhelmed by the belgian love for small whippedcream-cakes. You can buy the most delicious little cakes in the supermarket, and we were tempted.. oh yes.. Often! :D Yummie!

Oh. And here's a link to a blog Bite Me, Brussels , which all visiting Brussels should stop by :)

søndag den 17. januar 2010

Turen går til Irland 2010, tanker herom.


Så langt tilbage jeg kan huske har jeg været fascineret af Irland. Et land der jo deler en del af sin historie med Danmark, i og med at vore stolte forfædre drog til øen og hærgede store dele af kysten, men også positivt bidrog til opbygning efterfølgende. Vikingernes indflydende ses bla. i byer som Dublin, Waterford og Cork.

Hvad angår vikingerne og det bånd der den dag idag er til Irland er det sådan at Roskilde Vikingeskibsmuseet i 2008 sendte en tro kopi af et gammel vikingeskib kaldet Havhingsten ud på en rejse (et "eksperimentalt arkæologisk projekt" ved navn 'Fuldblod på Havet' der skulle føre den forbi engelsk, hollandsk jord i sin færd til Dublin.

Der er en ret omfattende udstilling på Roskilde Vikingeskibsmuseum, som jeg kun kan anbefale.

Nå, men tilbage til "mit" Irland, det som jeg tænker på når snakken falder på den Grønne Ø.

- Heste-nationen Irland; Irland har historisk set avlet fuldblodsheste (troughroughbred) som har triumferet på verdens galopbaner og er herudover også kendte for bl.a. Connemaraen, Cobs, Huntere og Drafts. Jeg har en drøm om at se Irland fra hesteryg. Ikke nødvendigvis HELE Irland. Det vil nok være for overvældende og det skal man jo bruge ÅR på.

Men et trail på et par dage, hvor man kommer ud og oplever naturen helt tæt på. Det ville i sandhed være fantastisk. Man har en del mulighed for rideferier i Irland, hvilket der kan læses om på hippotours.dk, men man skal have den store penge pung op af lommen.


Jeg havde den helt specielle oplevelse i forsommeren 2008 at besøge en veninde som arbejdede på et Blacks Ranch Quarter Horse stutteri i Belgien. Var afsted i næsten tre uger og det var en ubeskrivelig oplevelse, som både involverede et lille indblik i hvordan man styrer et stutteri i Belgien (bl.a. går hingsten på folden sammen med følhopperne hele året. Ret vildt at opleve) samt en lidt for dramtisk afslutning som involverede et skambidt nyfødt føl som desværre gik hen og døde. Nå. Men hvorom alting er, er jeg faldet over det Irske Nationale Stutteri som man rent faktisk kan komme ind og besøge, så det vil jeg gerne se engang.

- Den irske kultur; Ligesom Danmark er kendt for 'Hygge', så er Irland kendt for 'Craic'. Craic betyder at have det sjovt sammen. Så hvor danskerne nok mere er dem der hygger sig derhjemme med en flaske god rødvin i venners lag, så er irerne mere til at tage ud i byen på pubberne og være sammen i lidt større mængder. Irsk kultur er meget præget af musik. Det er nok det vi mest kender dem på. Musikere som Bono, The Corrs, U2, Sínead O'Connor og ikke mindst Enya er nok nogen af dem der lige falder folk ind hvis man spørger. men også Westlife, Van Morrison og Ash er irske. De fleste kender nok også Riverdance danseshowet, som for alvor blev kendt i 1994 til Eurovision Song Contest i selve Dublin. Det som en slags stepdansende ballet på speed, akkompageneret med den fascinerende irske "tune".

Men... For mig er irsk musik mere som The Dubliners tolkninger af gamle folkesange. Jeg kan blive helt rørstrømsk når jeg hører sange som "Song for Irland" , "Molly Malone". Herudover er Irish Molly også en god klasikker.

Traditionel folkemusik er musik med instrumenter som sækkepibe, violiner, harmonikaer, irsk tromme, blikfjøjter, harper, mandoliner, banjoer og sørme også knogler og skeer ;-). De gør sig også i solosang, dvs. helt uden musik. En stor del af musikken er bygget op over gamle dansemelodier der engang blev spillet i lader, køkkener, på gader og markedspladser. Generelt er den traditionelle irske folkemusik en man bliver glad af og det er svært at side stille eller lade være med at skråle med. Heldigvis er mange af deres sange også "bygget" til at man skråler med, mens andre er dem man melankolsk blot skal lytte til. I de senere år har en gruppe kendt som Celtic Women også øget deres hits på youtube, bl.a. grundet sange som denne Scarborough Fair og deres version af Danny Boy er så smuk.

Musikken er dragende, fængslende og især når jeg hører sange fra Enya som Stars and Midnight Blue, Athair Ar Neamh og On your shore kan jeg falde helt hen og drømme mig til de irske skove, marker og vilde brændinger. Hendes musik er på samme tid fuld af håb og sorg. Man enten elsker eller hader Enya og jeg er vild med hende :)

Irland er musisk set også meget præget af den katolske indflydelse, hvorfor jeg også lige vil nævne Celtic Women's version af Ave Maria

Det var pludselig meget om musikken, men den betyder også meget i Irland. Den betyder faktisk så meget at den irske stat har lovgivet således at kunstnere ikke skal betale skat af de første 250.000 Euro de tjener. Det gælder både musikere, forfattere, digtere og kunsthåndværkere og det er da absolut medvirkende til at den irske kultur lever videre.

Den irske kultur er meget præget af kelternes indtog (ca. 700 år f.Kr.), bl.a. stammer irsk fra gælisk (der findes faktisk fire slags gælisk, nemlig irsk, skotsk, walesisk og bretonsk.). De to mest populære sportsgrene i Irland gælisk fodbold samt hurling har begge rødder i det keltiske. Rent faktisk menes det også at være kelterne der bragte hesten til Irland, så de har meget at takke dem for :)

Generelt er den oprindelige keltiske kulturhistorie ret interessant læsning og på wikipediaen er der en lettilgængelig opsummering af kelternes spredning fra midteuropa til resten af verden. Den kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Celts

Hele tanken om Den Grønne Ø har som den opmærksomme læser virket meget dragende på mig og jeg har i mange år leget med tanken om at besøge Irland. I år har jeg besluttet at det skal være og jeg har derfor taget fri fra den 22. marts og er netop i fuld færd med at planlægge min rejse. Mere om dette i et senere indlæg.

torsdag den 14. januar 2010

Here goes..

So here I am.. Making my very first contribution to my newly made blog. Amazing it took me this long!

Been "online" since 1997, have had my fair share of crazy emailadresses, meet some funny people during the jubii.dk-times back in 1997-1998 and the parties at "Brooklyn Bar & Café", slowly matured (yeah.. Really ;) ) and skipped the chat-business since it ended up feeling shallow and sex-fixated. For many years all I used the internet for, was checking my hotmail inbox and maybe playing Settlers Online occasionally.. All of this ended in august 2005 when my ex-boyfriend introduced me to the amazing World of Warcraft. I suppose this don't need further introduction, but for those not familiar with WoW... Its a Massive Multiplayer Online Role Playing Game, in short terms MMORPG. And in plain english.. Lots of crazy people at all ages enjoying themselves killing orcs, elves, various kind of wildlife, mighty dragons and doing some pretty screwed up shit like killing turkeys on a timer.. Very amusing. There I was, running around on his level 60 priest, studying the local flora and fauna, collection herbs for him to make powerfull potions off. Yeah. it sounds geeky, but its quite entertaining really. Suddlenly I found myself cuddled up in leveling my own little character, a shaman named Magiche (had to make something up and I wanted it to be something with "magic".. ). This was only the start. I made my way to a little guild called the Resolution, and from here to Order of The Dawn. After a quick stop at some idiotic guild called Blood Lords I finally applied to my ex-boyfriends guild at the time, a guild called Semper Danica. That was in June 2006. The rest is history really. Today I share the post as Guildmaster with Mark, ingame named HolgerDK.. Yeah. really! :D

Anyway... Why am I here? Guess the reason I havnt made a blog earlier, is that I didnt really feel I had something to say, that someone hadnt already said better in the past. I still feel the same, but now I actually have had a taste of the blogging world on our guild website and found it quite funny.

So here I am. I hope as time passes by something usefull and maybe entertaining will appear on my little blog. Im affraid most of it will be in danish, but once in a while I'll post something in english, so my english viewers (my regards to Peter and maybe Dave.. and who ever will stop by :) ) have something to laugh off.

Yours truly
Maggie