Du kender nok udtrykket Alfahan. Hvis ikke, så må jeg hellere nævne at det er et udtryk vi nok bedst kender fra ulveflokken, hvor det ledende par i en flok er alfaparret. Det er kun dette par der må få unger. Resten af flokken fungerer som legetanter og legeonkler og er som oftest også voksne unger fra tidligere kuld.
Udtrykket alfahun dækker over alfahannens mage og så skulle man måske tro at forklaringen stopper der. Men heldigvis (?) kan vi også overføre alfa-terminologien til menneskernes verden og så skal jeg lige love for at sagen bliver en del mere kompliceret. For hvad er en alfahan så?
Hvad kendetegner den menneskelige alfahan?
Der er flere ting i det.. De fysiske træk som vi først bliver tiltrukket af og dernæst de psykiske som hver trunten i land ;)
De fysiske træk (iflg. kvinder på nettet (dvs. der er intet videnskabeligt ved dette, men kun subjektive vurderinger):
Store mænd (det være sig høje/bredskuldrede/velvoksne, altså et godt gedigent mandfolk!) med brede kæber og dybe stemmer. Bagtanken er at jo mere af dette, des mere testosteron har han i blodet og dermed des bedre gener. De psykiske træk:
Meget selvstændig. Utilbøjelig til at ville styres af nogen andre. Kan tage vare på sig selv, og ofte også har han også overskud til at tage hånd om sine omgivelser. Det er ham der vil gå rigtig langt for sine venner. Har ofte det vi betegner som en stærk personlighed. Kan være svær at overbevise om at han tager fejl, for som oftest vil han være overbevist om at han har ret. Det har han jo altid! Kan have svært ved at indgå kompromiser og har en tendens til at ville gennemtrumfe sin vilje. Han kan også være temmelig egoistisk.Kender du Typen?
Ham der fylder et helt lokale - og som man aldrig er i tvivl om er til stede.Ham der hviler så meget i sig selv, at selvtilliden nærmest virker skræmmende for andre.
Ham alle alle piger flokkes om, fordi han er den åbenlyse leder - og en mand med stort M.
Ham som til hver en tid vil forsvare og forkæle sin dronning, uagtet at det måske er et upassende tidspunkt.
Og hvad indebærer det så at være en alfahun? Jeg har venner der straks vil vende sig imod mig og pege, når spørgsmål lyder "hvem er alfahunnen" iblandt mig og mine veninder. Hvorfor har jeg ikke kunne sætte fingeren på.
Har for nyligt læst følgende blogindlæg, der for i øvrigt hedder "Alfemale", og her skriver wysiwit, bl.a.:
So I’ve always felt at home in a room full of guys. I feel like I can just be me, and I relax and forget myself. I feel like one of the guys. Until suddenly I realize that I’m not, and I never can be. It’s like being awakened by a kick in the face.
Suddenly I see that they’re not talking to me because they want to hear what I have to say, but because they’re hoping, if they pretend to listen, they might get to take my clothes off afterwards. It’s like the dream where you find yourself naked in a room full of people.og efter at have læst hele indlægget som rent faktisk føltes lidt som om hun var inde i mit hoved og blot formåede at sætte ord på mine tanker, så satte jeg mig for at blive lidt klogere på mig selv. For jeg føler mig bedst tilpas med gutterne, hvor snakken går om mere håndgribelige ting uden så meget tøsefnidder. Hvor tingene bliver sagt, råt for usødet, hvor dikkedarene er gemt væk til fordel for snak om gearkasser, våbenolier, offsidereglen etc. Har altid skilt mig ud fra flokken, enten i kraft af mit udseende, mine holdninger eller interesser. Troede jeg var en outsider uden helt at forstå hvorfor. Jeg mente jo at jeg havde ret i det jeg gjorde. Har aldrig været en del af "massen", har til tider ønsket jeg kunne tilpasse mig, men i bund og grund har jeg det jo fedt med at være hende der skiller sig ud. Jeg har derfor aldrig forsøgt at tilpasse mig, og i en alder af 32 føler jeg mig som en elefant i en porcelainsbutik når jeg tager en kjole på og selv når jeg er allermest feminin føler jeg mig stadig udsat i kjole. Sammen med veninderne føler jeg mig nøgen og sårbar når jeg er i kjole. Føler jeg blegner når de er helt dullet op og jeg forsøger at være med på deres præmisser. Men giv mig et par lækre jeans og en nedringet trøje og jeg er i mit es igen. Er det ikke sært? Lige så snart jeg er tilpas i mit tøj kan jeg igen være hende den frembusende, forførende og inciterende kvinde, som uden at lægge skjul på sine egne fortræffeligheder udpeger sig en dejlig fyr i mængden. Men pludselig sidder jeg tilbage med en tanke om... Tænker mine venner sådan? Jeg har jo nærmest kun mandevenner. Bevares.. jeg er ved at komme efter det. Kan lige hurtigt remse en 4-5 kvinder som jeg regner for veninder.. Og nok 12 fyre som jeg regner for mine venner. Hvor mange af mine venner ser mig som det uanende stykke slagtekød? Hvor mange ser ikke mig for hvem jeg er men for hvad jeg kunne være? Det får nogen tanker til at rumstere i mit hoved. Og så bliver jeg vred. For hvorfor skal det være så besværligt for kvinder at have mandlige venner.. Og omvendt? Hvorfor skal det være så svært at være tomboy? (her ville jeg faktisk have lavet en lille opsummering, men det viser sig at selve tomboy emnet faktisk har lidt mere i sig, så klik på linket hvis du vil læse lidt mere om mig og det at være tomboy.)
I’m in the lions’ den, and the animals haven’t been fed. They look at me like a big chunk of meat, and I just want to hide, to disappear. To escape.
Nå.. Tilbage til emnet. Påstanden derude på det store Internet hedder sig at "vi vil have en alfahan", altså os kvinder. Hende som siger hvad hun mener, står ved sine holdninger, siger hvad hun vil have, og ikke mindst hvad hun IKKE vil have. Hende som tillader sig at drømme højt og gå efter drømmen. Hende der kan klare sig selv. Hende som er fremme i skoene. Hende som mændene drejer sig efter, ikke nødvendigvis fordi hun er den smukkeste i lokalet, men fordi hendes øjne udstråler selvtilliden og selvtilfredsheden. På den fede måde vel at mærke. Hende der jager, fremfor at blive jaget.
Kvinder der jager
Det er min påstand at de fleste mænd gerne vil have en kvinde der er indbegrebet af selvstændighed. Hun skal være socialt velfungerende, have styr på sin økonomi og sin arbejdssituation. Derudover må hun gerne være gudeskøn, men heldigvis er de fleste mænd i stand til at se dybere end det tykke lag foundation.
Men når det kommer til det gode gamle forførelsesritual, så forventer de samme mænd som ønsker ovenstående at vi kvinder sætter os tilbage i stolen og lader os charmere af deres silketunger (som ofte ikke er så silkebløde mere, eftersom de gerne lige skulle drikke sig mod til i et par timer imens de diskret har fulgt aftenens udkårne rundt i lokalet..
"Taler hun med andre.. Kiggede hun herhen.. Jaeh. Nu kiggede hun.. Hmm. Måske hun er interesseret.. Jeg napper lige en bajer mere, så prøver jeg lykken"..Ind imellem falder de så over en kvinde som fra aftenens begyndelse fanger deres blik.. Der følger dem med blikket i det hun går forbi ham til baren. Hende der pludselig tager kontakt, inden HAN er parat. Hvor herre til hest.. Hvad dælen gør han så?
Skræmmer det dem lidt? Eller bliver de nærmere opildnet ved tanken om udfordringen? Er sagen at mændene pludselig oplever at det er fedt at det ikke er dem der skal opsøge pigerne konstant. Smigrer det dem at de pludselig oplever at situationen vendes og DE efterstræbes? At vi vælger dem iblandt mange andre og retter al vor charme og kvindelige våben imod netop dem?
For nyligt faldt jeg over en.. Mja. En rigtig godte lyder bare forkert om en fyr, men i hvertfald en fyr som mig et øjeblik fik mig til at overveje om one nights stands EGENTLIG var så dårlig en ting. (der skal meget til.. Believe me. One night stands siger mig ingenting, primært fordi jeg normalt intet får ud af "Første Gang", sekundært fordi jeg ikke anser mig selv for "løs på tråden ;) )
Ca. 173 høj, tilpas trænet til man ved han tager sig lidt af sig selv (åh gud de overarme... Suk), cute lille røv, et skævt smil, plysset i den heeeeelt rigtige længde (I ved.. Der hvor man netop ikke kan få fat.. Gnam!) og let ubarberet (dammit. jeg er stadig hudløs på hagen!) og et sæt øjne der flere gange fik mig til at spekulere over om de mon var brune eller grå. I ved.. Sådan nogen man bare svømmer hen i. Men typen jeg normalt ikke ville have vendt mig efter på gaden, hvis ikke lige jeg havde set ham i øjnene, og set hvad der gemte sig derinde. Følte mig totalt overfladisk fordi jeg tillod mig at falde i svime over hans krop.. Lige præcis sådan som jeg ikke selv troede jeg var. Suk.
Som en ægte alfahun må man så springe til, komplimente de ting der nu skal komplimenteres og her var i hvertfald en fyr som ikke helt var vant til at kvinderne tog initiativet. Og netop det opildner sådan nogen som mig. Hvor det føles helt naturligt at være hende der er fremme i skoene, hende der silkesmooth fanger hans opmærksomhed, når det er hende der får ham til at rødme klædeligt, hvor man oplever at han tager det i stiv arm uden pludselig at føle sig tilsidesat på sin mandighed..
Jeg sidder lidt tilbage, her en stille søndag kl sent sent om aftenen og tænker at det vel egentlig er alfahanner der formår at lade ovenstående ske.. At de for en stund tilsidesætter deres normale behov for at jage og bestemme og pludselig være den jagede. For alfahannen ved jo godt at hvis først hunnen føler sig tryg og sikker, så er byttet så meget desto saftigt og tilfredsstillende. De usikre fyre stejler ofte ved pludselig at blive bestormet af en sprudlende kvinde der helt tydeligt viser hvad hun vil. Men okey. Jeg ved godt jeg generaliserer, men det siger min erfaring mig bare.
Men vil beta-mændene have en alfahun? Og vil alfahannerne have en alfahun? Tør de? Magter de det? Og er der en sammenhæng imellem at jeg er temmelig meget tomboy og det at jeg opfører mig temmelig meget alfahun-agtigt når jeg ser noget jeg gerne vil have? Så mange ubesvarede spørgsmål. En ting er dog sikkert....
 |
| Venligst udlånt af scott@bigblocks.co.uk |
Eller i hvertfald en der kan give mig plads, lytte til mig, respektere mig, forgude mig, beundre mig en smule, have en engels tålmodighed, alt i alt.. Kunne rumme mig og min til tider.. øhm.. sprudlende personlighed. Er det virkelig for meget forlangt? :)
Vil du læse mere ? Østrogen-indlæg | Endnu et Østrogen-indlæg | Diskussion på jubii omkring fysiske træk der tiltrækker kvinder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar