Bye bye darkness, my old friend......

Hello darkness, my old friend,
I've come to talk with you again,
Because a vision softly creeping,
Left its seeds while I was sleeping,
And the vision that was planted in my brain
Still remains
Within the sound of silence.

Stille har der også været rigtig længe her på min blog. Det er som om jeg har været begravet under en tyk dyne, der har tynget mig ned. Jeg har kæmpet hårdt, og kæmper stadig for at kaste den af mig, og nogle dage er nemmere end andre.

Det er nu ikke fordi der ikke har været noget at fortælle, at jeg ikke har haft noget på hjerte, men nogen gange er stilheden, den allerdybeste og reneste stilhed, som findes helt derinde i skoven, hvor jeg kan trække vejret frit, at foretrække for den hårde og kolde virkelighed som jeg så længe har forsøgt at undgå.

De sidste seks måneder har budt på mange omvæltninger for mig, og dem der er allertættest på mig. Manden jeg troede skulle følge mig resten af mine dage, har jeg konstateret ikke vil blive denne alligevel. En hård beslutning, som landede hårdt og brutalt, og til dels uventet på hans bord så at sige, men noget der har været undervejs længe for mig. Kommunikation er en svær ting, og når den ikke fungerer så er der desværre to tabere. Det var hårdt at hive plasteret af, men jeg ved det er den rigtige beslutning i det lange løb, både for ham og for mig, men det svært pludselig at skulle indse at hjertet banker for en anden.

Nu vil tiden forhåbentlig læge de sår jeg har brugt flere år på at kradse i, og så ser jeg frem til forhåbentlig at løse den økonomiske ikke helt så gordiske knude, som venter foran mig. Med en gammel ekskæreste som tilsyneladende er gået under jorden i sit forsøg på at undgå at skulle finde en løsning på det hus, vi købte sammen i 2006, så er det en umulig opgave. Tænk at man når dertil igen, at man overvejer hvordan man får manden i tale....

Jeg skal bare ud på den anden side af det her mareridt.

For at gøre ondt værre, så har jeg måtte sige farvel til min trofaste følgesvend igennem næsten 16 år. Lille Cara Mia, som havde skrantet on/off igennem de sidste to år, hendes bagben blev sværrere og sværrere at styre om morgenen, og onsdag den 2. marts var hun ikke i stand til at sætte sig ned og tisse på morgentisseturen. Hun kunne heller ikke selv hoppe op i sengen da jeg havde hentet hende ind fra haven, så beslutningen blev taget. 

Nu ligger hun i et hjørne af haven, hendes yndlings med tanke på de mange *mange* gange hun har gravet dybe huller lige netop der. Indtil videre ligger hendes bold over urnen, men jeg planter en lille dværg-røn når vi kommer på den anden side af april, og så vil jeg have en lille beton schæferhund stående også.

Alt er ikke skidt.. Et mantra jeg har brugt meget over for mig selv det sidste år. Noget jeg har set meget frem til nærmer sig nu, hurtigere end jeg lige helt kan overskud. Jeg tager 15 dage til USA med mit hjemmeværnskompagni (Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjælland), og skal være med i den såkaldte ARCTIC EAGLE 2016 øvelse i og omkring Camp Grayling, Michigan. Det kommer der forhåbentlig mere om i et senere indlæg.

USA, dag 1. Kastrup -> Paris -> Minneapolis -> San Francisco.

Onsdag den 20. marts 2013

Telefonen ringer klokken 0400, hvor Claes ringer for at sikre at jeg kommer af sted til tiden. Har sovet ved Sanne i Brøndby for at minimere risikoen for at hænge fast i en snestorm eller isglatte veje helt ude fra Holbæk af. Fra Brøndby er der max 15 minutter til Kastrup, så intet burde kunne gå galt. Vi står op 0445 og render med at være i lufthavnen som til trods for tidspunktet emmer af aktivitet. Godt nok er alle butikkerne, undtagen Tax-Free lukket, men der er allerede alenlange køer ved bagage drop-offsne. Igen er heldet med mig, kort kø ved Air Frances pult, så jeg er superhurtigt videre og igennem bagagetjekket. Tænker stille for mig selv at det nok bliver en lang dag med mange køer. Har udregnet min flyvetid til lige godt og vel 20 timer, og så kommer transittimerne. Tør slet ikke tænke på hvor lang tid det så er.

Mit første fly er en Airbus A318 og jeg er spændt på at se hvor stor flyveren er.  0625 boardes der og jeg kan konstatere at A318eren er en ”standard” flyver. Nå.. I det mindste er der kakao og en croissant til morgenmad, og en interessant samtale partner. En dansk mormon på vej til USA for at besøge hendes kirke. Fik lige smadret et par fordomme der, så det var ret sjovt.  Hun skal videre til Salt Lake City og jeg får nævnt at jeg faktisk også skulle have været den vej. Uvist af hvilken årsag har rejsebureauet ændret min rejseplan, så jeg nu i stedet skal via Minneapolis, både ud og hjem.

Klokken er 1038 og jeg sidder i Charles De Gaulle i mit Airbus A330-200 (som stadig kun er en standard størrelse) og venter på at det er vores tur til at trille ud på airwayen. Ganske efter planen. Om end det for to timer siden ikke var sikkert jeg overhovedet ville nå det. Massive islag på vingerne på flyet i Kastrup, ikke kun på min afgang, men på alle fly gjorde at vi ikke kun var i kø til at kunne køre ud på startbanerne, men også i kø til ”de-icing procedure”. Sne på startbanen er åbenbart intet problem, men de flere centimeter tykke lag is på vingerne er åbenbart en udfordring J

Har aldrig oplevet det før, så det var noget af en oplevelse at se flyet ”bløde”, med den rødlige væske. Af sted kom vi dog, lettere forsinket, men heldigvis havde rejseselskabet lagt rigeligt tid ind for mit vedkommende, så hvor mine to sidekammerater der skulle videre til hhv. Salt Lake City og Houston var lidt pressede havde jeg god tid, og kunne tage mig tid til at se mig omkring. CDG har et Spa Area hvor man lige kan få en rygmassage eller en tur på en fodmassageskammel af en art. Interessant koncept.

Nu vil jeg læne mig tilbage i sædet og håbe at den unge franske kvinde der sidder ved siden af mig med sit skrigende barn får styr på det hele, så der da er lidt fred undervejs J

Oooh og flyveren i køen foran os er så en dobbeltdækker Airbus. Det må da næsten være den jeg har læst om i mine mange bøger. Man undres over at den ”fugl” overhovedet kan lette, men op kom den da.

Efter 10 timer er jeg nu i Minneapolis og efter en omstændig affære omkring bordercontrol og clerks der render rundt i køen og spørger om man har udfyldt sin ESTA og sin custom declaration, kommer man endelig frem til grænsekontrollen. I øvrigt lidt interessant at man betaler 14 dollars for at udfylde papirerne til ESTA hjemmefra, og at man så kan udfylde den free-of-charge i customs. Hrumph!

Efter paskontrollen kan jeg så konstatere at min bagage som jeg skulle hente og bringe igennem tolden ikke er dukket op. Skrankepaverne insisterer på at min bagage vil være i San Francisco, men jeg tvivler godt nok. Godt der ikke ligger noget vildt vigtigt i den, såsom mine dyre hiking strøvler eller alle mine langærmede trøjer og nye jeans...

Imens jeg sidder og venter i Minneapolis på mit sidste fly til San Francisco går det op for mig at Lene nok ikke aner hvad tid jeg lander i SFO. Heldigvis er der gratis Wi-Fi her, så jeg har sendt hende en mail, plus været inde og tilmelde mig udlandstelefoni på Onfones hjemmeside. Så burde der være en chance for at få fat i hinanden.

20ish SF Lokal tid
Endelig fremme. Flyet blev forsinket pga. vejret til trods for at vi fik at vide at vi nok kunne regne med at være der 15 minutter før. I stedet blev vi en halv time ekstra forsinket. Blev mødt af en storsmilende Lene ved bagagebåndet som kunne fortælle at hun havde ventet siden 1739 da både hende og Gina havde læst forkert i min mail (nu håber jeg virkelig at det er dem der har læst forkert, og ikke mig der har skrevet forkert).
Vi går over for at hente min bagage, som selvfølgelig viser sig at være endt i Atlanta, af alle steder, og først ankommer omkring midnat. Suk altså. De vil komme og levere den på Ginas adresse imorgen tidlig/formiddag, så nu er vi nød til at hænge ud omkring Menlo park til den er dukket op. Det havde jeg godt nok ikke lige brug for at få at vide efter 20 timers transport tid. 

Afsted til toget der kører ned til rentalcars afhentningen, og her går jeg så i svime over alle de muskelbiler der står overalt. Bevares, der er da en enkelt VW hist og her, men de overskygges af Mustanger i alle farver (min yndlings var naturligvis en azurblå..) samt den ene firhjulstrækker større end den anden. Vi har lejet en Ford Escape, som viser sig at være helt fantastisk at køre. Den er nærmest lydløs og ENORM!

Efter lidt omveje, affødt af en total mangel på stedsans og en manglende evne til at tyde de amerikanske vejskilte når vi frem til Gina, som bor i det nydeligste lille parcelhus kvarter. Familien viser sig at være enormt søde og efter lidt snak og visen rundt går vi i seng, da Ginas familie rejser til Bruxelles imorgen. 

Er helt smadret, især i mine ben, og kan slet ikke vente med at smide mig i sofaen som jeg har lånt. Så meget desto ærgerligt at jeg ikke kan falde i søvn nu. 

Island.. Er det snart den 24. ?

Vi skriver i dag 7. oktober og turen til Island blev med et lidt mere håndgribelig. I postkassen lå rejsepapirerne fra North Travel som jeg har haft et par rigtig gode samtaler med vedr. vores svip tur i uge 43 til Island. 8000, alt i alt for fly med Iceland Express og 6 dage på et 3-stjernet hotel ved navn Foss Baron Hotel. Det er ikke noget fancy men pæne værelser, en fornuftig placering og morgenmad inkluderet :)
Herhjemme kan vi ikke helt blive enige om vi skal reservere bil hjemmefra eller blot droppe forbi Europcar i lufthavnen, så jeg er så småt gået i gang med at undersøge om jeg har nogen rabatordning med dem eller anden udlejer igennem diverse foreninger og rabatordninger. Kun tåber betaler fuld pris jo ;) Måske en god pris kan overtale ham til at vi får det på plads hjemmefra.

Den blå lagune

Udover at der selvfølgelig er mange ting vi gerne vil se, se evt. min første post om Island, så skal der også være tid til det hele ideen startede med, nemlig wellness. Det er nu fastlagt at vi som det første på vores tur på Island tager forbi den blå lagune og slapper lidt af oven på flyturen. Herefter tager vi turen ind til Reykjavik (i vores lejede bil) og finder os til rette. Herudover er intet andet fastlagt end hvornår vi skal sidde på flyveren hjem igen. Det er temmelig atypisk for mig, for jeg kan virkelig godt lide at have en nogenlunde fastlagt plan for hvad og hvornår. Kæresten minder mig igen og igen om at det er meningen at vi skal slappe af og nyde at komme lidt væk sammen, men Island rummer så mange muligheder og seks dage er bare slet ikke nok til mig. Især ikke nu hvor landet er inden for min rækkevidde og drømmene folder sig ud i fuldt flor. De er farlige, de dersens rejsedrømme. Jeg har en ide om at vi skal ind og have en ”couple treatment”, for om nogen trænger kæresten til at få løsnet musklerne op. Under alle omstændigheder skal jeg ind og have en de luxe ansigtsbehandling når vi er ved lagunen. 15.000 islandske træpenge (ca. 700 kr) for 90 minutters forkælelse. Det tror jeg godt jeg under mig selv.

Jeg tror faktisk ikke jeg kan vente. Suuuuk !

Island - Landet af is og ild.

En fantastisk gave.. som bare blev bedre og bedre!

Min dejlige kæreste gav mig til min fødselsdag i august den gave at han gerne ville invitere mig på et wellness-ophold. Det der startede som et weekend-ophold et sted i Danmark blev snart til tanken om en miniferie i udlandet, da det kostede kun en brøkdel mere end hvad et wellness-ophold koster i Danmark.

Bláa lóninu (Blå lagune)

Min kæreste foreslog så lidt ud af det blå at vi kunne tage til den blå lagune på Island og så var jeg helt oppe i skyerne. Jeg har i mange år gerne ville til Island. Både for at besøge min fætter som bor deroppe, men også for at opleve de helt fantastiske og ikke mindst unikke omgivelser som Island kan byde på.

Fasinationen af Island
Steder som Geysir og Katla, det var de to første steder jeg kan huske jeg læste om og de to første ord jeg lærte på islandsk var ”bjór” og ”hestúr”, øl og hest. Har faktisk ikke rigtig lært andre, andet end en rædsom udtale af forskellige islandske lokaliteter, men det er jo også op ad bakke med det mildelst talt hardcore islandske sprog. min mor prøvede at lære mig at tælle til ti, og husker jeg ikke helt galt lærte jeg det også. Men ligesom så megen anden viden er den røget til fordel for noget endnu mere ligegyldig trivia viden.

Surtsey

Efterfølgende har man jo set billeder og film af den storslåede vilde islandske natur og jeg har et ønske om at opleve Geysir og Strokkur, Surtsey og Heimaey, Gullfoss, Hekla, Mývatn, Eyjafjällajökull og ikke mindst bade i de termiske kilder i Bláa lóninu (Den Blå Lagune). Min indre hestepige benægter heller ikke at en tur på en islandsk hest ville være et formentlig fantastisk ferieminde :D Ydermere er den islandske historie altså noget for sig selv.


Den islandske gren af familien.
Jeg har lidt familie på Island og mor har desuden fortalt om min onkels tidligere kone, Soffía Kjaran, hvis morfar vist har siddet i det islandske Alting. (som en lille anekdote skrev hun faktisk til mig på facebook i starten af 2011, for at høre om jeg mon var datter ”af den Lise Bang”). Min onkel Jens Åge boede en del år på Island med sin første kone og blev her far til Hjörthur Þór (i daglig tale Thor) og min mor og jeg har desværre ikke haft kontakt til ham de sidste mange år. Vi har hinanden på facebook men derudover har der ikke været meget kommunikation.

Interessen for Island har jeg igennem min mor. Hun har siden jeg var helt lille gjort sit til at jeg blev glad for at læse. Igennem min opvækst har jeg tygget mig igennem alverdens fantasy, eventyr og hestebøger, men min mor opfordrede mig også til at prøve de nordiske sagaer.

Dette krydret med Valhalla’s tegneserieunivers ledte mig videre til vinteraftenerne hvor jeg opslugt læste sagaerne om vikingernes færden og hærgen i hele verden og som dansker har jeg altid været stolt af vores tilnavn som vikinger ude i den store verden. Interessen for vikingerne deler jeg heldigvis med min kæreste, som dog i en hidtil uset grad sluger al skønlitteratur omkring vikingerne, endda til en grad hvor jeg nogle gange ikke forstår hvad han siger når han disker op med alle de for mig ukendte udtryk.

Pt. er vi nået så langt i vores forberedelser at vi ved vi skal rejse mandag den 24. oktober og vi gerne skulle være tilbage igen den 29. oktober. Vi skal besøge min fætter Hjörthur i Reykjavik, og han har indvilliget i at være tourguide for os for en dag, så det glæder jeg mig meget til. Herudover er mit håb at kæresten ikke løber fra sit løfte om en ridetur, og så skal vi i Den Blå Lagune og på sightseeing på øen i lejet bil. Håber snart at kunne tilføje lidt mere :)

Diverse pandekage opskrifter m.m.

Fra tid til anden falder jeg over en lækker opskrift og nogen af dem vil jeg gerne dele med jer. Har ikke lavet dem alle sammen endnu, men skulle du have lyst til at lave en af opskrifterne og dele noget med mig, skal jeg da være den sidste i verden til at stoppe dig! :)

Vil starte med at dele opskriften på de berømte Little Mule pandekager, som egentlig er en "Grandma Doris" opskrift. Er ret sikker på den oprindelig stammer fra denne opskrift, men nok om det. Denne hjemmeside er i øvrigt et rigtig fedt sted at finde lækre opskrifter. det er egentlig en formidler af B&B's over hele verden, meeeen.. heldigvis også et sted hvor de forskellige B&B's deler deres madopskrifter!

Grandma Doris's Pancakes
Ca. 20 stk

7,5 dl mel
5 dmælk
1 1/4 dl kærnemælk (Grandma just adds 2 tsp vinager to make the milk sour)
2 æg
2 spiseskeer bagepulver
½ tsp soda (eller natron - det bruger vi)
2 spiseskeer sukker
1½ teske salt
(olie)

Blandes og steges som små pandekager. Kom eventuelt en smule olie i dejen så panden ikke skal olieres. Vendes når de bobler op.

Søgte på et tidspunkt på nettet for at se om jeg kunne finde den originale opskrift og da faldt jeg over endnu en Grandma Doris opskrift som ser meget interessant ud.

Grandma Doris's Favorite Cranberry Bread

Ingredients
(2) cups sifted all-purpose flour
(1) cup sugar
(1½) t baking powder
(1) t salt
(½) t baking soda
(¼) cup butter
(1) egg, beaten
(1) t grated orange peel
(¾) cup orange juice
(1½) cups light raisins
(1½) cups dried cranberries

Directions
Sift flour, sugar, baking powder, salt and baking soda into a large bowl. Cut in butter until mixture is crumbly. Add egg, orange peel and orange juice all at once; stir just until mixture is evenly moist. Fold in raisins and cranberries.

Spoon into greased 9x5x3-inch loaf pan. Bake at 350° for 1 hour and 10 minutes, or until a toothpick inserted in the center comes out clean.

Remove from pan; cool on a wire rack.

Det er vist ingen hemmelilghed for dem der kender mig bedst at jeg har en svaghed for citrus-frugt, både i kager, drikkevarer og madlavning. Har fundet en opskrift på Lemon Souffle Pancakes som jeg glæder mig til at lave en dag


Lemon Souffle Pancakes

Ingredients
(1) C + 2T Flour
(3) T Sugar
(1 1/2) tsp Baking Powder
(1/2) tsp Salt
(5) Lemons, Zest of
(1/2) tsp Ground Nutmeg
(3) Eggs, separated
(3/4) C Ricotta Cheese (non fat works)
(6) T Buttermilk
(6) T Butter (unsalted), melted
(2) T Fresh Lemon Juice
(1) tsp Real Vanilla

Directions
In a bowl mix together the flour, 1 tablespoon of sugar, baking powder, salt, nutmeg and lemon zest. In a small bowl, mix the ricotta cheese, butter milk, melted butter, lemon juice, real vanilla, and egg yolks...whisk until smooth.

Add the egg and cheese mixture to the flour mixture, and blend until smooth. The batter will be heavy and dense.

In a bowl, whip egg whites until soft peaks form. Add in the remaining 2 tablespoons of sugar and continue beating until stiff peaks form.

CAREFULLY fold in the egg whites into the batter. Do not mix until the batter is fully combined. A few dots of egg white is ok. Cover and refrigerate for up to 1 hour.

Prepare the griddle or large nonstick frying pan with cooking spray and place on the stove at medium heat.
When the pan or griddle is hot, spoon about 3/4 to 1 C of batter on to the pan and smooth to a pancake, about 5 inches to 6 inches in diameter. Cook until large bubbles form on top. About 2-4 minutes.

Turn pancakes and cook until the remaining side is golden brown. When fully cooked, remove pancake from pan to a warm dish and keep warm until all pancakes are complete.

Great served with your favorite fruit syrup and a sprinkle of confectioners' sugar.

Denne her skal jeg vist også forsøge mig med...

Lemon-Raspberry Muffins

Ingredients
2 c. flour
1 c. sugar
1 T. baking powder
1/2 t. salt
2 large eggs
1 c. milk
1 c. canola oil
1 t. lemon extract
1 c. fresh raspberries

Directions
Preheat oven to 400.
Line muffin pan with paper baking cups.
In one bowl, blend flour, sugar, baking powder, and salt.
In another bowl beat the eggs, milk, oil, and lemon extract until smooth.
Combine the 2 mixtures until just moistened. Stir in the raspberries.
Fill paper baking cups 3/4 full and bake for 15-20 minutes.
Cool 5 minutes before serving warm.

Anne Bang to the rescue!

Lyngby - Aab, på den igen.
Nys hjemmekommen fra London havde jeg blot en enkelt fridag sammen med kæresten inden vi søndag stillede på Lyngby Stadion til en tørn i de orange vagt-jakker. Dagens program bød på Lyngby mod nedrykningstruede Aab, hvilket afstedkom en del hektiske episoder. Det startede nu meget godt. Aab troppede op med godt 400 fans der ankom i god ro og orden og der var intet at bemærke i vores ende af stadion udover en enkelt fan som jeg kunne konstatere havde noget "tyndt og aflangt" i en inderlomme til trods for at han blev ved med at insistere i sin halvkoger at han ikke havde noget. Jeg fik straks blod på tanden og tænkte at nu var der sgu bid. Han havde da et romerlys med ind. Men næh ej. Efter at have tømt den ene lomme efter den anden og hele tiden kunne mærke den aflange form uden på jakken uden at kunne lokalisere den finder jeg endelig de to rør. Som viser sig at være to insulinsprøjter. Med en bemærkning om at det nok vil være en god ide at han huskede at han altså havde sin insulin med sig blev han vinket ind på stadion.

Kampen forløb i nogenlunde god ro og orden, men vi havde hele tiden en fornemmelse af dele af fangruppen havde planer om at storme banen, og efter at Aab kom på 1-1 og i slutningen af kampen rent faktisk scorede i 90. minut til 1-2 brød helvede løs. Vi var tre mand til at holde en 70-100 mand i ave, hvoraf i hvertfald 30 havde et ønske om at komme ind på banen. Ikke morsomt. Udover faren for at blive slået med et flag, blive spyttet på, finde sig i diverse fornærmelser er der også altid riskoen for at modtage en knytnævne i synet. Jeg slap let og kunne nøjes med at blive spyttet i øjet. Klamt, men altså hvad kan man gøre? Vi fortsatte med at skubbe folk stille og roligt ud over hegnet og bad dem om at tage det roligt. Det er sgu lidt af en balancegang, både at være bestemt men også venlig og forstående. For de var jo jublende glade og det skulle de jo have lov til! Bare ikke inde på græsset! Der udspillede sig de vildeste jubelscener på Aabs fanafsnit, folk der hoppede rundt om sig selv, fans der krammede som gale, voksne mænd der stod og græd, skrig og skrål, udbrud som "det er så vigtigt, det er så vigtigt!" kunne høres konstant.

Omvendt var de til gengæld også vrede over at de ikke måtte hilse på spillerne efter kampen, som blev afvist af kontrollørkorpset bag os, alt i mens vi forsøgte at holde folk ude af banen. Da der var faldet lidt ro på kom de fleste til deres fornuft igen, et par rørte tårer blev tørret af kinden på en fan lige foran mig og jeg fik efter kampen en uforbeholdende undskyldning fra ham der havde spyttet på mig samt et par gode samtaler med flere fra fangruppen. Det var interessant at opleve en anden fangruppe på tæt på og den lettelse der var at spore hos dem. De kom til Lyngby med kniven for struben og efter at have været bagud 1-0 stod de pludselig som vindere af kampen. Lettelsen var til at føle på. Under alle omstændigheder har turen hjem helt sikkert været sjovere end udturen.

Efter kampen og vores debriefing satte kæreste og jeg os ind i min bil og satte kursen imod Nordvestjylland. Det tog næsten 5½ time, men så var der også lige tid til en tur forbi Burger King Herning. Det er snart standard på mine Jyllands-ture :)

Næste stop Kiltmøller!


Taken og Lene



Det er ikke uden grund at jeg kærligt bliver kaldt for "Stifinder" af Lene fra Little Mule. Udover jeg selvfølgelig kører forkert en gang imellem så nærer jeg også en stærk lyst til at "køre efter næsen", dvs. ikke nødvendigvis følge den normale rute eller sidde med næsen i et kort. Synes det er meget skægt at se nye steder, opleve nye ting og måske falde over lige præcis "den" finurlighed der gør den lange tur lidt sjovere.

Denne gang kørte vi over Vejle (men drejede af for tidligt, så vi missede den normale afkørsel), hvilket bevirkede at vi tog en lille detour inden vi faldt ind på rute 28 mod Billund. herefter kørte vi over Skive, videremod Thisted og så til sidst til lille hyggelige Klitmøller, som udover at være danmarkskendt for Little Mule ;) også er kendt i surferkredse som Cold Hawaii.

 Anne's aflastningsservice, hvordan kan jeg hjælpe?



Optimum Conclusion - "Obi"

Nu skulle vi ikke surfe men derimod aflaste Lene lidt, som netop var kommet hjem fra sygehuset efter at have fået fjernet livmoderen. Hæftet sammen på mavsen var overskuddet til at håndtere husets to hunde ikke så stort og de savnede nok egentlig også deres daglige morgenstrandture. Derfor tilbød jeg min hjælp og derfor indfandt kæresten og jeg os på matriklen sent søndag og de næste par dage bød på ture til strandene med hundene og hygge i køkkenet, hvor der både blev bagt mors egne grahams flutes, lavet den berømte Chokoladekage, disket op med Kylling i Hvidvinssauce og til stor glæde for alle beboere (ikke mindst kæresten og Rene) hjemmelavet pizza :) (Opskrifter kan fremskaffes på opfordring)

Der blev også tid til en tur forbi et bunkeranlæg ved Hanstholm men ellers blev det meste anden "fritid" brugt på at slappe af og se film og læse. Havde egentlig planlagt at jeg ville ud og ride lidt, men med lidt problemer med maven og en generel utilpashed som følge af en lurende forkølelse kunne jeg bare ikke tage mig sammen. Ærgeligt, for var jeg kommet op havde jeg helt sikkert glemt alt om snot og mavepine, for til hest er der ikke altid tid til at sidde og fundere over sine problemer. Man skal koncentrere sig om hesten ellers tager den sgu røven på dig :)

Denne gang blev det til en nussetur med Taken og Obi og så må ridningen vente til en anden gang.

Fredag er det tilbage på pinden til en perlerække af vagter på hele 5 i rap.  

London Baby !

 Mæt på oplevelser og en lille smule træt i fødderne landede jeg i lufthavnen fredag den 19/3. Vel hjemme efter 5 dage i London der virkelig bød på lidt af hvert. Champions League kamp imellem Chelsea FC og FCK på Stamford Bridge, sightseeing med tøserne, Light shopping i Oxford Street, ganefugtning med et par kølige Gunniess på diverse beværtninger i London, et par timer i sommeren i 63 med Baby og slænget på Hotel Kellerman.

De spæde forberedelser
Men for at starte fra en ende af så startede det hele engang tilbage i vintermånederne hvor det blev fastslået hvornår og hvem FCK skulle møde i denne runde af Champions League. Straks datoerne var fastlagt begyndte en hel masse mennesker at booke flybilletter til London inden prisen steg som man havde forventet at de ville. Det betød at rigtig mange mennesker bookede fly og hotel allerede inden man var sikret en billet til selve Stamford Bridge. Lidt af en satsning at tage, men sådan er livet nogle gange. Vi var en lille flok på seks mennesker som havde besluttet at tage derover sammen og se kampen, og vi besluttede at lave en lille ferie ud af det, hvorfor vi ville ankomme allerede mandag den 14/3 og rejse hjem igen den 18/3. På den må kunne vi både se fodbold, komme på sightseeing og endda opleve Sct. Patricks Day i London. Som sagt så gjort. Flybilletterne blev bookede, der blev fundet et passende vandrehjem, og vi gjorde hvad vi kunne for at holde omkostningerne nede.

Jeg aftalte med de fem andre at jeg ville bruge min fridag på at stille mig i kø ved Parken, men det var der ca. 2000 andre der også havde tænkt. Og nogen af disse havde ligget i kø fra dagen før og ydermere Away-cards med for flere 100 personer, hvorfor der for blot de første der havde stået/ligget i kø forsvandt rundt regnet en 5-600 billetter fra udsalget. Det var så ensbetydende med at der var rigtig rigtig mange der gik forgæves. Ret skal være ret. Vi var så mange interesserede at der ikke havde været billetter nok til os alle sammen alligevel. Jeg stod jo i kø fra lidt i 9 hvor køen startede lidt efter SATS. Da kl var 1150 var vi nået til C9, og jeg var nød til at køre da jeg havde en aftale kl 12 på Kastellet. Det var lidt før da at det blev sagt at der var 150 billetter tilbage, og med over 500 foran i køen var der en del af os der brød op. Efter mit møde kørte jeg tilbage for at blive skrevet på ventelisten.. Der var STADIG kø kl 1345. Denne gang fra C4 af. Det der var lidt sjovt, om man kan sige det, er at det umiddelbart virkede som om jeg kom samme sted ind i køen. I hvert fald stod den samme flok forfrosne mennesker lige foran mig i køen, som da jeg forlod den næsten to timer tidligere...

Da det kom til stykket fik vi ikke alle sammen billetter til FCK afsnittet. Ydermere faldt to af deltagerne fra af økonomiske grunde, så vandrehjemmet blev ændret til et billigt hotel og de to af os der manglede billetter købte igennem stråmænd billetter til det neutrale afsnit på Stamford Bridge. Fodbold skulle vi i hvert fald ind og se!

Touchdown London
Om mandagen den 14/3 ankom jeg et par timer tidligere end de tre andre, da jeg fløj Norwegian og de kom med Easy Jet. Timerne blev brugt på at snuse rundt i Gatwick Airport’s små kiosker, skrive et par postkort, læse i den nyindkøbte Clive Cussler bog (The Silent Sea) samt nydt en lille Ben & Jerry’s forfriskning. Ventetid behøver ikke være kedeligt, men det trak godt nok ud. Havde kalkuleret med at skulle vente i en 1½ times tid, men sad i næsten 3 timer og glanede. Fra lufthavnen tog vi Gatwick Express til London Victoria og herfra til Paddington, hvorfra vores hotel kun lå et lille stenkast fra i det pæne Sutton Gardens kvarter. Hotellet hed Linden House Hotel og det var en blandet fornøjelse. Det var dælenme billigt (fem dage for 800 kr pr. person inkl. Morgenmad), men der var nærmest intet plads på værelset (Værelse 18 på første sal), sengene var en smule ”bulky”, der var ingen dyne (men det er vist standard på de billige hoteller) kun et tæppe (som til gengæld lugtede rent, imod sætning til hvad jeg er blevet budt i Edinburgh), morgenmaden bestod af kaffe, juice, ristet toast, smør, et lille marmelade udvalg (mit kongerige for en skive ost!) og ingen af de ellers temmelig kritiserede overkogte blødkogte æg, som ellers nævnes i de reviews der kan ses i ovenstående link. Hotellets personale var enormt hjælpsomme og imødekommende og da jeg kom ned og spurgte efter et par ekstra tæpper da vi var to der ellers skulle dele et tyndt tæppe var der overhovedet ingen sure miner, blot et strålende smil og et Offcause you can! Og vupti.. To stk. nyvaskede bløde tæpper til at supplere med. Badeværelset var småt, men rent og pænt at se på og der var rengøring hver dag.

Sightseeing og shopping med tøserne
Dag to i London blev med Mikkel på hotellet med en let forstuvet fod, hvor vi tre tøser tog tuben ind til centrum så vi kunne fange en Hop On - Hop Off-bus så vi kunne få set lidt af London’s seværdigheder imens vi hvilede benene lidt. Vi hoppede af ved Tower of London med intentioner om at komme ind og se slottet indefra efter en let frokost, men 19 pund var lige i overkanten mente vi, hvorfor vi hyggede i deres souvenir shops og hovedrystende grinede af deres mange William & Kate souvenirs (prinsen skal giftes i år og det fejres med diverse underlige souvenirs). Vi indtog vores første rigtige måltid på engelsk jord på en hyggelig pub lige ved Tower. Kan ikke huske navnet, men jeg nød min fish and ships med en kold Foster til (som dæleme hurtig blev flad) og pigerne fik sig en rigtig pub-burger :) Efter maden stod den på River Cruise nedad Themsen til Embankment hvor vi tog tuben ind mod Mikkel som havde fået forvildet sig ind på en pub. En aktivitet han primært fordybede sig i. Vi piger shoppede og Mikkel drak bajere :) Tror han mente det var en udemærket arbejdsfordeling.

Det er kampdag, klokken den er kvart i bold...

Stamford Bridge

Onsdag bød på lidt mere shopping og aftensmaden blev indtaget med pigerne på en lille italiensk restaurant i en sidegade til Oxford Street. Herefter tog vi bussen tilbage til hotellet for at klæde om til ugens foreløbige højdepunkt. Her erfarede vi at man altså går glip af meget af London ved at tage tuben. Busserne kører ganske vist lidt langsommere, men man får set så meget og får hurtigere en ide om hvor tingene befinder sig. Nå. Hvorom alting er, så tog vi til Earls Court hvor vi mødtes med en hel masse andre FCK fans som hyggede sig med sang og fadbamser på diverse pubs i hele gaden. En del gik turen til Fulham Road og resten af os tog tuben som godt nok var pænt proppet med fodbold fans. Heldigvis var vi ikke de eneste FCK fans og de engelske fans var ret snakkesaglige, så det var en underholdende tur. Vi brød op med fangruppen ved stadion og begav os rundt til Sydtribunen hvor vi skulle sidde, heeeeelt oppe under taget. Det var i det hele taget ret interessant at se hvordan en så stor mængde foldboldfans også kan håndteres. Op til tribunen passerede vi et par ”bombe” hunde som formentlig skulle sniffe efter pyroteknik og en af dem var så bedårende at jeg simpelthen måtte ned på knæ og hilse på den. Den var superkælen og efter et par klap og et par hengivne hageslik måtte hun tilbage på jobbet :) Den tur ned på knæene tog i øvrigt grusom hævn resten af aftenen hvor jeg humpede rundt, som var jeg netop opereret. Det hjalp aldeles heller ikke at vi skulle sidde på femte bagerste række på øvre tribune. Der var temmelig langt ned. Udover de to nuser hunde var politiet også pænt repræsenteret med heste. Man havde valgt at adskille Away-køen (med de farlig-farlige FCK fans ;) ) fra de almindelige Chelsea fans med en hel række af politiheste. Generelt var der ret meget politi fra Metropolitan Police til stede. De var nu ret friske og jeg fik da taget et billede sammen med dem.

Selve kampen er der ikke så meget at sige om. Den endte 0-0 og begge hold havde muligheder for at kampen kunne være endt anderledes. Det der dog skal siges er at det virkelig var svært at sidde på en neutral tribune omgivet af primært Chelsea-fans og så have in mente at vi ikke åbenlyst måtte støtte vores hold (vi var på forhånd informeret om at kontrollørerne ville være meget opmærksomme på om der havde forvildet sig FCK fans ind på det neutrale afsnit, da det ikke var tilladt. Vi ville blive fjernet med det samme.) Så det var med meget tænder skæren og holden fast i hinandens arme når der skete noget nervepirrende på banen. Da kampen nærmede sig afslutningen gav vi dog hul i det og støttede åbenlyst. Det var simpelthen umuligt at lade være. Efter kampen besluttede jeg mig for at tage direkte hjem i seng. Et smertende knæ og et par trætte fødder ville hellere se dyner end min hals ville se bajere, så jeg begav mig humpende ned i mod undergrundsstationen. Et lille stop i deres Megastore (og jo. Den var temmelig stor.. Synk) måtte jeg dog have. Købte et krus og en lille pin med derfra og ellers var det bare skægt at se alle de forskellige ting de havde til salg. Ligesom i Glasgow kunne man også her købe et blåt strømpebånd dog her med Chelsea reklame på. Igen overvejede jeg at købe et, men altså. Penge vokser ikke på træerne :)

Sct. Patricks Day i London?


Fra en af de første danselektioner med Johnny



Torsdag var det jo Sct. Patricks Day og det betød at der rundt omkring i London var små indikationer på dette. Det var ikke så overvældende som jeg havde regnet med, men ind imellem kom der lige en flok berusede irere væltende og generelt var de meget festlige :) Jeg var på en lille tur rundt på egen hånd da jeg var på Leicester Square for at købe billet til aftenens kunstneriske indlæg, nemlig Dirty Dancing som musical. Jeg kan kun sige at jeg var rigtig godt underholdt og et par gange rejste hårene sig sgu i nakken på mig. Bl.a. da hele salen sang med på Kellermans afskedssang, det var sgu fedt. Baby’s søsters fantastiske performance var også mindeværdig. På den rigtig fede måde. :)

Afsluttende scene.
"nobody puts baby in a corner"

Det var rigtig fedt at opleve Dirty Dancing på lige præcis den måde, ikke mindst fordi DD jo står som et ikon for mange af min årgang og selvom man har set filmen mindst 50 gange så kommer det meget tættere på når man pludselig ser det foran sig.

Det sker lige her og nu og du kan være en del af det. Det var uden tvivl ugens absolutte højdepunkt og jeg kan kun anbefale alle at se den hvis de kommer til London. En helt anden ting er at Ghost også kommer som musical i år, nærmere betegnet har den premiere i maj måned. Det skal nok blive interessant.

En ting er sikkert. Det var rart med et afbræk fra dagligdagen. Nu står den på et par dage hjemme og så en smuttur til Little Mule i Klitmøller som hundesitter og køkkenhjælp et par dage. Det bliver så kæresten og min første "ferie" sammen så det glæder jeg mig enormt til :)

Når omgivelserne smuldrer

Man vænner sig aldrig til det.. Bildte jeg mig nogensinde andet ind?

Hvorend jeg vender og drejer mig har min venner og veninder knas i deres parforhold eller kæmper med mentale udfordringer af større eller mindre slags..

Ord som seperation, statsforvaltning, parterapi, bipolar, psykriatrisk skadestue, depression, ja generelt kaos og formørkelse er alle efterhånden blevet en fast bestanddel af mit daglige ordforråd.

Alt imens mine omgivelser kæmper med deres overvældende problemer og jeg som altid prøver at være der for dem er jeg glad for at jeg selv har en fyrværkerisprudlende farvestrålende spand der bugner med glade forelskede sommerfugle der boltrer sig i overskud.

Uden dette.. Uden ham.. Så ved jeg ikke hvordan jeg skulle kunne kapere al denne ulykkelighed.

Man vænner sig aldrig til det.. Så meget er ganske vidst.

Indbrud i Fabyen... Forbandede tyveknægte :(

Så jeg har haft indbrud i min bil her den 28/11. Det er aldrig sjovt, især ikke når man først opdager det kl. 15:30 om eftermiddagen efter bilen formentlig har stået med smadret siderude siden en 2-3 stykker om natten i snevejr, og man ydermere forventes til middag hos farmand kl 16:00.

Heldigvis var det frostvejr, så ingen nævneværdige skader på betrækket. Men en smadret siderude, et handskerum der pludselig fylder meget mere når indholdet er spredt ud over et større område og glas ude over begge forsæder.

Status blev:

• et mistet Pioneer DEH anlæg, (som ellers har fulgt mig trofast igennem de sidste 5 år og givet mig mange gode og mindeværdige timer på de danske landeveje), flået ud af mit instrumentbræt, heldigvis uden at beskadige ledningerne/stik. De smadrede så min kopholder, hvilket ikke var det store tab da den ikke blev brugt vildt meget, men stadig!
• en mistet Bjørn Borg pengepung (heldigvis var det sidst på måneden og mit dankort havde jeg i min lomme og det har efterfølgende vist sig at mit kørekort lå i min lille taske) med diverse medlemskort samt sygesikringsbevis. Nu er det bare bittert at det er den eneste pung jeg har været glad for igennem tiden :/
• et stk.manglende Brobizz
• et ukendt antal CD-er
• mine elskede Barito køre-/solbriller

Jeg ringede straks til politiet og meldte det, og kunne efterfølgende konstatere at forsikringen havde lukket, så det måtte vente til om mandagen. Kæresten og jeg tapede hullet til og sneglede os til Smørum til lækker mad og et par timers hygge med familien.

Mandag morgen tog jeg kontakt til Carglass via deres Online bestilling. De ringede efter en times tid og havde en mand ude ved mig på jobbet allerede ved 9 tiden og kl 10 kunne jeg køre min nystøvsugede og velduftende Fabia på plads på parkeringen igen. Onsdag ringede de fra Taksatorringen og vi fik sporet os ind på hvad jeg skulle gøre omkring et nyt anlæg og allerede torsdag havde jeg en aftale med taksatoren i Autohuset Glostrup. Efter at han havde taget sine billeder blev jeg sendt af sted igen med en besked om at jeg ville blive kontaktet omkring anlægget, som jeg havde valgt skulle være et Sony MexBT5000. Det blev jeg så allerede torsdag eftermiddag af Carsound og det viste sig snart at det anlæg jeg havde set mig lun på ikke var muligt at få, hvorfor jeg blev tilbudt et Sony MexBT5700 som kunne nogen lidt andre ting, men kunne de ting jeg havde sat som krav til et nyt.

Sony Mex-BT 5700

Som plaster på såret fik jeg et par 100 krs ekstra rabat oven i de 32% rabat de kunne tilbyde i forvejen. Det betød at jeg kunne glæde mig til at sætte et anlæg til lidt godt og vel 3499 for en brugerbetaling på 500 kr. Det er absolut 112% i orden. (anlægget kan fås på tilbud rundt omkring til en 2500 på en god dag)

Var på værksted igen om torsdagen og fik sat den nye kopholder i og næste dag kom anlægget med Post Danmark og jeg måtte fluks ringe til Jesper og aftale at han kom og satte det i.

I dag skriver vi så mandag den 13/12 og jeg har nærmest nervøse tics hver gang jeg har sovet hos kæresten i Avedøre og kommer ned til bilen om morgenen og med en knude i maven lige lader blikket falde hen over ruderne for at se om de stadig er hele. Kommer de igen bliver de skuffede. Jeg lader IKKE mit anlæg sidde i mere .

Udover det selvfølgelig er pisse bittert og det har givet mig en del hovedbrud, så prøver jeg at se det bedste i situationen. Havde igennem et stykke tid tænkt på om ikke det var ved at være på tide at udskifte mit anlæg, da det ikke kunne afspille mine .wma-filer plus jeg godt ville se om ikke jeg kunne få en velfungerende bluetooth funktion med mulighed for håndfri til min mobil. Slap altså med 500 for et fedt nyt anlæg, jeg havde friskade, så ruden kostede mig ingenting, og forhåbentlig får jeg nok penge fra forsikringen til at jeg kan købe mig en ny pung og et par nye kørebriller.

Det kunne være gået meget værre jo.

Når man tvinger sit hjerte åbent igen..

Jeg undrer mig over hvorfor jeg skal have det sådan.

Når de forbudte ord glider fra mine læber i et hviskende favntag og jeg allerede i det de forlader mig føler panikken indfinde sig.

Fortumlet imens min hjerne er i vild diskussion med sig selv; en primitiv instinktiv del der panisk skriger "flygt, gem dig for smerten som du ved kommer", en anden der med lidt mere rationelle og insisterende argumenter forsøger at overbevise mig om at jeg blot igen er ved at lade mig forblinde i flyvske drømme om et familieliv.

Hvor jeg gang på gang må tvinge mig selv til at lade fornuften tage over og igen og igen fortælle min paniske side at det her er værd at tro på. At intet godt kan blive hvis ingen risiko tages. Tvinge mig selv til at tro på at det blot er min hjerne der forsøger at skærme mig for mere smerte. Fornuften insisterer på at jeg skal turde turde det. Turde at tro på det, turde at tage chancen. Turde at lukke mit hjerte op for den potentielle smerte ved at elske en anden

Lukker langsomt mine øjne og ser hans foran mig. Trækker vejret dybt og mærker efter inden i. Fortæller mig selv at vi hører sammen. At det ér meningen. Det føles jo rigtigt. Burde jeg så ikke tage chancen?

En omtumlet uge.. Stopper det nogensinde?

Noget af en uge jeg har været igennem ellers....

En weekend i trøjen
Har været på kursus med hjemmeværnet i weekenden, på to af mine "RLU-er" (resterende lovpligtige uddannelser) i hhv. Elementær Brandbekæmpelse samt miljø-modulet. Lærte en del, fik leget en del (jeps.. vandkamp bliver en del sjovere når håndslukkere bliver involveret) ;D..

Men vigtigst af alt. Mødte en masse nye spændende mennesker og gik genopfrisket et par bekendtskaber fra gammel tid. Har fået et par kontakter i HVK VAL og fra selve distriktet, hvilket jeg håber bliver en hjælp når jeg og vores ROF (Rekrutteringsofficer) snart søsætter vores FUT-projekt (Fysisk uddannelse og træning).

Bl.a. et par interesserede i at deltage i selve HIS-FUT-ten (HIS = Hjemmeværnets Reaktions Styrke) samt en mulighed for at tilbyde de interesserede i vort kompagni at deltage i en march træning andetsteds inden for distriktet, så ROF og jeg ikke skal tænke på det. Herudover fik jeg en snak med vores underviser omkring mit mulige indtræden i instruktørkorpset, hvilket jeg dog vælger at sætte på standby til jeg har udlevet mit HIS-eventyr. Indtil da har jeg sgu nok ikke tid til det.

Halloween
Lørdag var jeg til halloween-fest hos min veninde Pia og hendes slæng, som altid er gode for en spas fest. Det indebar bl.a. de mest syrede udklædninger, nogen temmelig morbide andre bare helt vildt gennemførte. Det indebærer også ting som at voksne mænd gør rimelig underlige ting, så som at lade sig iklæde miniskirt, top og cheerleader pomponer.. Eller slikker små grå af hinandens lår. Enormt underholdende, men man skulle nok have været der. :)

Her er lidt blandede billederne fra aftenen

Gitte, Pia's søster i det nok mest suspekte og gennemførte outfit.



Gitte, som zombienaughty nurse.. Damn.

Pia havde valgt af afpejle hendes skizofrene personlighed i et engel/djævel kostume, som hun helt sikkert var pænt fræk i ;)



Pia, som et mix af engel og djævel

Mikkel havde valgt at finde plys-dragten frem og give den som "farlig farlig" tigermis. Nu er løvinder jo så konsekvent ikke bange for tigermisser, så det tog jeg i stiv arm ;)

Mikkel, den farlige farlige tigermis og jeg selv.



Jeg valgte at tage springet og hive mit cowgirl outfit ud af skabet. Blev enig med mig selv om at min røv ikke så sååå stor ud mere, så nu kunne jeg bære det ;) Supplerede med min egen fine show-cowboyhat fra Mustang og Wickies fine sølvøreringe. Herudover var hun så dejlig at lægge en fin øjenmakeup på mig.


Mig selv, i mit cowgirl outfit.



"Naughty Nautical" looket.

Sku' gammel venskab ren forgå

Aftenen bød også på et tiltrængt gensyn med en nær gammel ven, hvilket viste sig at være en blandet fornøjelse. Aftner med ham er altid fantastisk intense, for vi kan snakke sammen som jeg kan med de færreste mænd. Der er bare en forståelse, en stiltiende accept, en følelse af "ind under huden på hinanden" og en strømlinet tankegang, som gang på gang overrasker os begge og vi bruger hinanden som sparringspartnerne på vores respektive problemer i dagligdagen. På en eller anden suspekt måde er han nok det nærmeste jeg kommer på en "soulmate".

Vi er ydermere begge på steder i vores liv som gør at vi kan spejle os i hinanden. Det gør ondt på mig at se ham, at høre hvor han er nu, og høre at han sidder lige så fast som jeg gør, omend hans situation er en del mere kompliceret end min. Udover at jeg bliver ked af det på hans vegne så virker det desværre også som en spotlight på mit liv, som jeg føler er sat komplet på standby.

Et liv på standby.. Vent slut
Et standby jeg kæmper en brav kamp for at slippe ud af, hvilket er svært når man hænger fast i sin fortid som jeg gør, en fortid der som hængedynd ihærdigt forsøger at holde mig tilbage, og bare ikke vil slippe sit tag. En fortid som forfølger mig og ikke tillader mig at komme videre.

Så det er svært.. Nu to dage efter har jeg stadig svært ved at slippe melankolien (og så kommer der poster som denne ud af det... ) og roder dybere og dybere i den mentale lykkepose efter de positive sider ved det hele. Det er som om at det hele glider nemmere, hvis jeg bare kan ignorere alle mine problemer og bare tage en dag ad gangen (sådan er virkeligheden bare ikke .. :( )

Men jeg kæmper videre, Hvis ikke jeg tror på det, hvem gør så? En eller anden dag er det hus solgt, og jeg kan starte på et nyt (og absolut tiltrængt) kapitel i mit liv. Så mangler jeg bare at finde ud af det der med kærlighedslivet.

For at citere Trine:

Jeg er så bange for smerten ved nederlag og hjerteproblemer, at jeg låser mig selv og mit hjerte inde i et fængsel, der til forveksling ligner en lillebitte lejlighed.
Jeg frygter at blive sårbar, at ting skal gøre endnu mere ondt end de gør i forvejen - og den form for altovervældende angst har gjort mig hård, kynisk og forbeholdende umedgørlig.

Jeg vil så gerne turde lukke op, men jeg frygter at åbner jeg først op, så er det som Pandora's æske. Jeg vil ikke være i stand til at lukke den og guderne må vide hvem Jeg er når først alt roddet er sluppet ud og har raseret mit indre endnu en gang. Næh nej.. Æskerne skal holdes lukkede.

Ser frem til weekenden
Nu er det så tirsdag. Jeg ser frem i mod fredag som vil byde på min første øvelse med gutterne fra min MOTINF deling (mig, min 2. kvindelige gruppekammerat og 28 gutter i BSO i Høvelte øvelsesterræn.. Åh gud jeg håber jeg når at få min HIS-udrustning ellers bliver der trængsel i en af drengenes soveposer ;) ) . Den står altså på underholdning i grønt i Høvelte Øvelsesterræn. Udover vores indsættelse (assistance til kontrol af MOTINF Ballerup) ved jeg at Esbern Snarre øvelsen også foregår samme weekend, så det bliver interessant om det er noget vi vil mærke noget til. Jeg ser i hvertfald frem til en weekend hvor jeg går glip af J-dag, FCK - AC Horsens samt den længe ventede julefrokost med Semper Danica. Det har BARE at være lærerigt og underholdende i Høvelte ;) Og ikke mindst.. Det bliver en tiltrængt pause at kunne koncentrere sig om noget andet end økonomi og tankerne der flyver igennem hovedet på mig om mændene i mit liv :)

Jeg elsker dig. Et gæsteindlæg so-to-speak.

Har længe tænkt på at dele dette blogindlæg. Fandt det tilbage i maj 2010 og det ramte virkelig hovedet på sømmet for mig, set i forhold til hvor mit standpunkt var den gang. Det er smukt, dybfølt og medrivende. læs med.. Og nyd Trine's håndtering af det danske sprog.

Jeg elsker dig


Hvad fanden er det lige som sker for dét der kærlighed?
Jeg undrer mig meget!

Èn ting er at mit hjerte er gået i tusinde stykker over at den kærlighed jeg kendte og det liv jeg levede ikke eksisterer mere.
Èn anden ting er, at jeg ikke længere ved hvem jeg selv er, og drøner forvirret rundt i en febrilsk jagt på at huske og finde mig selv igen.
En tredje ting er, at der er ting der har gjort så ondt at mit knuste hjerte har muret sig inde og kun tør spionere ud på resten af verden fra et usynligt kighul.

Jeg er frosset til is, stivnet i en grimasse som jeg havde forestillet mig ligner et smil, men som mest af alt ligner at jeg står og snerrende viser tænder.
Jeg er så bange for smerten ved nederlag og hjerteproblemer, at jeg låser mig selv og mit hjerte inde i et fængsel, der til forveksling ligner en lillebitte lejlighed.
Jeg frygter at blive sårbar, at ting skal gøre endnu mere ondt end de gør i forvejen - og den form for altovervældende angst har gjort mig hård, kynisk og forbeholdende umedgørlig.

Men det har jeg bare lige glemt at fortælle mit hjerte.
Mit hjerte er åbenbart mere naiv end jeg selv er, for uanset hvor mange forbehold jeg beder det om at tage reagerer det spontant med heftige hjerteslag hver gang han er der. Ham. Fyrbøderen.

Mit dumme, naive hjerte har taget fusen på mig, og insisterer på at føle alle de forbudte følelser som min hjerne trygler om at lukke af for.
Dét hjerte jeg troede var ødelagt og trampet itu er åbenbart stærkere end jeg selv var klar over - og uafhængig af resten af mit system har det bestemt sig for at tro på det.
Kærligheden.
Mit hjerte tror på den kærlighed som jeg selv havde mistet al tillid til.

Hvordan kan mit hoved og mit hjerte arbejde så modstridende? Hvor kommer det fra - håbet? Tør jeg stole på at mit hårdt prøvede hjerte kan blive ved med at være så stærkt, som det tilsyneladende er? Hvordan kan det være, at uanset hvad jeg som menneske står i insisterer mit system på at tro på det gode, uagtet de erfaringer jeg har gjort mig?
Vil det i virkeligheden sige at Løgstrup havde ret?
Jeg undrer mig meget!

Mit dumme, naive hjerte har indgået en alliance med min mund, og de skrøbeligste, mindblowing blændende udenfor-al-fornuft og allermest fantastiske ord flyder fra mit forrædderiske hjerte - hele vejen ud gennem mine illoyale læber.
Jeg elsker dig.

Mit hjerte tror på det. Min mund siger det.
Mit hovede og jeg selv undrer mig!
Men lige om lidt må jeg sande, at mit dumme, naive hjerte har ret - og resignere.

Sommerfugle

Her i skabet gemmer jeg mine æsker.
De fleste uberørte, støvede, næsten glemte.
Så længe siden jeg har skulle bruge noget heri.
Ude af syne.. Ude af sind.

Andre helt fremme, tydeligvis ofte åbnet og rykket rundt.
1000 forme og farver, smukke i deres pragt.
Små fine æsker der så nydeligt står stablet.
Der skal være orden i sagerne!

Ah se. Her er én. Skrammet og bulet, mærket af tidens tand.
Tung som arvesynden.
Det skrumler og rasler derinde, lyden af ting der vil ud i det fri
Heldigvis er låsen solid!

Men perlen i min samling er denne!
En lille sølvfarvet æske med de fineste dekorationer
Skinnende blank på ydersiden, hård som stål, men let som sne.
Overfladen præget af mærker efter hammeren der skabte dens forunderlige form.

Åbner du den, Forsigtig nu!
Forundres du over det smukkeste, silkebløde kongeblå fløjls-for.
En lille skat i sig selv.
Større er dog skatten inden.

Rundt flyver de, se dem!
De små, de sarte, nogen blege som kun tiden kan.
Andre store, stærke og farvestrålende
Sprudlende af liv flagrer de rundt.

De smukkeste livsbekræftende af alle slags
Flakser rundt i mit lille kongeblå univers.
Rumsterer, oprører, berører, forfører, forvirrer mig
Med deres flyvske uskyldige leg.

Mest af alt vil jeg bare lade dem flyve
Men jeg gemmer dem til den dag jeg er parat.
Endnu en gang må jeg sande
At tiden ikke er moden til at slippe dem fri.

Så jeg stiller den smukkeste æske af dem alle
Tilbage på plads i baghovedet
Lytter sørgmodigt imens
Sommerfuglene nødtvunget falder til ro i mørket.

Skønheden & Udyret - en musical



Venligst udlånt af http://www.skonhedenogudyret.dk/

 Så min roomie og jeg var ultra impulsive i går. Vi diskuterede om vi skulle tage ind og se forpremieren på Mastodonternes opsætning af Disney eventyret Skønheden & Udyret på Tap1 (Carlsberg Tappehal). Fra tanke til handling er der ikke langt i mit hoved, hvorfor vi efter 15 min var i fuld gang med at hoppe i noget "teater-tøj". Det skulle sig senere vise at vi var en smule "overdressed for the occasion", men det viser bare at vi har klasse og det har resten af pøblen ikke! :)

Efter at have nydt en lækker unghane med sæsonens grønsager begav vi os op på vores pladser, som rent faktisk var anmelderpladser (han meldte afbud.. Vores held). Ganske fine på 10. række, godt og vel midt for. Vi var skam tilfreds med udsynet.

Forestillingen startede og vi kunne konstatere at musikken absolut ikke fejlede noget, hvilket jo er ret heldigt med tanke på at det er en musical :D

Noget jeg især vil huske tilbage på med mit glade barnesind er de mange imponerende kostumer, som virkelig var fantasifulde og ikke mindst smukke. Gaston var måske lidt "plastik" og virkede ikke så "skovhuggeragtig" som man måske kunne have håbet. De små sukkerknalder var simpelthen bedårende, og servietterne ikke mindre end geniale! Lumiere's lysestagehænder var godt gennemtænkte og Clocksworth's ligeså.

Venligst udlånt af http://www.skonhedenogudyret.dk/

Jeg har et par roller jeg gerne vil kommentere lidt på.

Belle (Julie Lund)
Skuespilsmæssigt har jeg intet at udsætte. Hun portrætterer den uskyldige men dog kloge unge pige på en måde så man kun kan holde af hende. Det eneste sted jeg mener hun falder igennem er i sangene, hvor hun ind imellem udfordres ud over hendes evner. Hun har problemer med at nå de høje toner, men derudover en smuk smuk stemme.




Le Fou (Magnus Vilhelmsborg Gøl)
Simpelthen fantastisk. Lige i øjet.

Gaston (Thomas Michaelsen Brøchner)
FANTASTISK præstation. Min veninde og jeg var begge rørende enige om at han var spot on i forhold til tegnefilmen selvom vi godt kunne have forventet større overarme ;) Måske lige lovlig meget læbestift, men han var så godt karikeret, lige fra den stoltserende gang til ansigtsmimikken som var hylende grinagtig. Og da han viser salen sin fantastiske "hårpragt" på brystkassen var vi flade af grin.

Udyret  (Martin Alber)
Man sidder lidt med samme fornemmelse som man gør når man ser auditions til Talent. Man krummer lidt tæer, tænker "er du klar over du risikerer at komme på nationalt tv" og "hvorfor er der ikke nogen der har fortalt ham at han synger elendigt"? Synd.

Clocksworth (Steen Balslev)
Se her er en præstation som fortjener et ekstra bifald. Til trods for at Skønheden & Udyret nødvendigvis må kategoriseres som en børneforestilling gjorde Clocksworth figuren sit til at vi voksne fik lidt ekstra at grine af. Episoden hvor han bliver overrasket i at stå og lege med "sin lille viser", som en lille nysgerrig dreng er simpelthen ubeskrivelig. Igen. Vi skreg af grin.

Absolut anbefalelsesværdig. Både for børn og barnlige sjæle :)

http://www.facebook.com/video/video.php?v=1568060928837&ref=mf

At være eller ikke at være.. en Tomboy?

I forbindelse med min selvransagelse omkring det at være en alfahun, er det gået op for mig, at det måske kan have sin oprindelse i min opvækst. Jeg har altid selv betegnet mig selv som en tomboy, men nok uden helt at vide hvad det indebar.

Lad os starte med at se hvad Urban Dictionary fortæller om tomboys:

A girl who dresses and sometimes behaves the way boys are expected to, often into more masculine things like "stronger" sports, computers, or cars. Stereotypically wears jeans, baseball caps, and denim vests/jackets. Often brought up with a lot of brothers or a child of a single father. 

1. wears jeans all the time without thinking twice
2. thinks twice before wearing a skirt, then thinks again and decides not to
3. never to be seen in a skirt or dress of ANY kind
4. has mostly guys for friends
5. doesnt mind getting dirty once in a while
6. complete opposite of a girly girl

despite hangin out mainly with boys, a large number of boys find tomboys attractive.jealous preppy girls usually get jealous and try to spread rumors that tomboys are lesbians, but in all actuality, its the preppy slut who looses because tomboys dont care SHIT about what other think of them and the guys still like them!

Jeg er nok et klassisk eksempel på en tomboy. Jeg voksede op med en hårdtarbejdende mor og en stedbror som ikke altid var lige sød. Ret tidligt blev jeg ret hård i filten. Jeg legede med drengene, fremfor pigerne og jeg har slet ikke tal på alle de timer i sandkassen foran lejligheden som blev brugt på de grønne plastik soldater. Ricky og jeg udkæmpede de vildeste slag dernede :) I skolen hang jeg primært ud med drengene, når jeg havde fri var jeg gerne sammen med min onkel Jens eller min stedfar Benny. Med Benny hørte jeg Led Zeppelin, Beatles, Elvis etc. og lørdagene foran flimmeren med Premier League og "dong"-bold er et af mine få gode hyggelige minder fra min barndom. Det er nu skægt. Min første fodbold kamp husker jeg som var det i går. 17. april 1995 FC.København møder Brøndby på Brøndby Stadion. Min stedfar var ikke decideret Brøndby fan, men holdt med dem "fordi de var herfra vestegnen" og man skulle støtte de lokale. Det samme hørte jeg i skolen og det var mig en gåde at ikke flere var for de hvide fra KBH. Vi tog som sagt ind og så kampen og det var jo dybt facinerende for en lille tøs som mig.

Pludselig at opleve stemningen og rent faktisk få lov til at følge spillet live istedet for at skulle være tvangsindlagt til kommentatorer som allerede dengang var intetsigende at høre på. At kampen så skulle gå hen og blive så mindeværdig med Lars Højer der scorede til 2-2 på straffe for så at se Per Frandsen lukke og slukke i det 69. minut var ikke mindre end epic. Har hængt ved lige siden. Haft min del af udebaneture med fanclubben for i en årrække at have ført en temmelig tilbagelænet casual fodbold fan stil, for de sidste to år at blomstre op sammen med vennen Jesper. Vi to har efterhånden en del kampe i bagagen sammen. Og nogen epic branderter.. Hold da fest.

Så en lille opsummering af mig..

Vi kan starte med min hund. Jeg har en hund som man kan klappe så det runger i ribbenene. En hund som når den skal have sele på, skal i army-mønster og absolut ikke pink. Hvor vi snakker patruljelinier frem for flexlinier. Hvor vi begge får et kick ud af forsvarsarbejde og glammen så mundvandet står omkring hendes kæber. Jeg har tidligere trænet hende i Schæferhundeklubben, hvor jeg stadig er medlem, men nu kun deltager til hyggekonkurrencerne.

Jeg er medlem af hjemmeværnet, pt. i en MOTINF deling (2. MOTINFDEL Jonstrup), hvor jeg arbejder henimod at måske kunne stille min arbejdskraft til rådighed for ISAF styrken.

Jeg er fodboldfan, og kan ind imellem findes på lægterne i Parken udspydende perfide og sjofle kommentarer imod hhv. modstanderen eller disses fans, som absolut ikke hører hjemme i munden på en pæn pige.

Jeg arbejder i vagtbranchen. Både i et kontorjob, men har også en lille bi-gesjæft som vagt på lyngby stadion samt til diverse gymnasiefester rundt omkring hvor de har brug for "A Female Touch" (visitering etc).

Godt og vel 80% af mine venner er fyre.. I alle aldre. Noget der til tider har været svært at kapere for kærester i gennem tiden. Nogen af mine venner er ydermere gamle kærester og jeg har fuld forståelse for at DET kan være en svær pille at sluge ;) Men sluges.. Det skal den. :)

Jeg styrketræner pt. mindst 3 gange om ugen, selvfølgelig konditionstræner jeg også da mit mål også er at smide nogen kilo, men det der virkelig kan få mig op og ringe pt. er når der ryger nogen kilo igennem musklerne.



Min Fabia anno 2005

Jeg går en smule op i min bil. Godt nok ikke så meget som tidligere, men har altid haft en fascination for motorer (gerne de store af dem og især dem der kan køre stærkt :D ) og benytter gerne lejligheden til at smække "hjelmen" op på PMV-er etc. når jeg har muligheden. Fantastiske maskiner! Har selv en lille Skoda Fabia Combi 1,9 TDI PD, som er stylet med blød hånd (omend stylingen er lidt skrammet efterhånden), men den har da både øjenskygger, malede kalibre og tromler (ja.. Og jeg HAR faktisk flere gange fortrudt jeg gjorde det), jeg havde også nogen MEGET specielle baglygter til den, men dem smadrede den tidligere ejer af Skoda Svinninge da han valgte at placere sin Octavia i siden på min bil... Jeg har sorte sidestolper (noget freaking klamp fra tyskland jeg IKKE kan anbefale.. Det er ydermere ikke til at få af.. Suk). Har sat læderrat, læderknop, instrumenteringsskiver i aluminium i og den daværende kæreste fik lov at muntre sig med at smide højtalere i for en mindre formue.. Suk. Nå. i det mindste kan jeg da høre min musik for fuld udblæs nu. 16" alufælge og hvis jeg selv skal sige det, stod hun helt pæn dengang det hele var nyt
Jeg snakker som en havnearbejder. Det er hvad man får ud af at blive opdraget af mænd :) Hele min omgangstone er temmelig øøh.. Maskulin.. Kan vist ikke sige det pænere.

Jeg spiller computerspil. Altså jeg har spillet World of Warcraft ret intenst men droslet voldsomt ned efterhånden som interessen ebbede ud og andre mere interessante fritidsinteresser kom på bordet (se afsnit omkring Projekt MOTINF ;) )

Makeup og tøj har aldrig interesseret mig specielt meget, medmindre det da lige et grej til mit hjemmeværnsvirke, nye fodboldtrøjer/sokker etc. Det er dog ved at vende. Har rent faktisk et par kjoler i skabet nu, men jeg gør stadig tingene på min måde og jeg er faktisk stolt af at skille mig ud. Hvis ikke det er tomboyish, så ved jeg ikke hvad der der.. :) Og jeg er stolt af at sige at jeg i en alder af 32 stadig er en tomboy..

Sidst men ikke mindst.. Når min bedste ven engang nosser sig sammen til at blive gift.. Så har han lovet at jeg skal være hans "Best Man". Og jeg er ydermere blevet udfordret til at dukke op i jakkesæt.. Meeeeeeeeen... Der tror jeg sgu jeg trækker grænsen :)