Kyllingfiletter og bingoflapper

Så jeg er på 4. dag i træk hvor jeg klør på med træningen. Min løbetræning er jo sat på standby efter mine smerter sidste tirsdag men til gengæld afreagerer jeg så på styrketræningen. Ja efterhånden bruger jeg et sted imellem 2 og 2½ time i motionscenteret om dagen og det er langsomt ved at gå op for hvad det er folk mener, når de siger de bliver høje på træning.

I forgårs faldt jeg over et gammel nummer af Træning & Fitness, hvor overskriften der fangede mig var "10 tips til toptunede mavemuskler". Der var en interessant artikel om at få sixpacken frem hvilket lyder lyder enormt ristende når man render rundt med en dunk som min ;)

Herudover var der en artikel om fire øvelser der vil reducere/fjerne de fantastisk dejlige "bingoflapper" som mange kvinder render rundt med. "Bingoflapper?, tænker du måske. Mja. Det er det lidet flatterende udtryk om den omskudshud der findes på overarmene. Noget kalder dem vidst også pludderhud/vinkedeller/farmorarme. Jaeh. Kært barn har mange navne.

Med risiko for at begynde at lyde fanatisk så er jeg i min søgning på nettet faldet over en rent ud sagt fantastisk træningshjemmeside. Her har jeg fundet de fire øvelser som Træning & Fitness anbefaler, men herudover viser de ikke mere end ti øvelser som alle medvirker fastere og større triceps.

De fire der nævnes i bladet er:

Tricep Extension
Description:
- Stand in front of pulley.
- Grasp handle in hand, palm up.
- Pull up, bending at elbow.
- Straighten elbow and repeat.

*Can also be done with palms facing down.


(Denne laver jeg let foroverbøjet, med et todelt reb, som der var vist i bladet. Men denne illustration er den bedste jeg kunne finde.)

Overhead Extension (One-arm extension)Description:
- Stand with feet hip distance apart.
- Begin with weight straight overhead in both hands.
- Lower weight to center of upper back.
- Keep elbows close to ears and pointed up.
- Straighten and repeat.




Dumbbell Kick-Back
Description:
- Stand, leaning over chair or table, arm back, elbow bent, as shown.
- Hold weight in hand.
- Straighten elbow through available range.
- Return to start position.


Skull-CrusherDescription:
- Lie on back.
- Hold barbell in hands as shown.
- Bend elbows, lowering barbell toward forehead.
- Straighten elbows and repeat.

Så i dagens anledning tænkte jeg at jeg ville fortælle lidt mere om hvad mit træningsprogram efterhånden indeholder. Jeg starter min træning med 20 min opvarmning på motionscyklen. Herefter ryger der gerne 3x10 sæt igennem med mave- og rygbøjninger.

Herefter burde jeg tage 10 minutter på hhv. crosstraineren og gåbåndet,men eftersom jeg helst ikke foretager mig noget som helst som giver vrid i mit knæ, så er de begge skrottet. Ligeledes romaskinen som giver sammenpresset knæled, ud til højre med den. De må komme på sigt.

Efter de indledende mave- og rygbøjninger er det som hovedregel tid til en tur på løbebåndet. Normalt ville jeg følge Forsvarets løbeprogram, men det er sat lidt på standby jo, så i stedet går jeg bare og får pulsen lidt op igen. Et sted imellem 10 og 15 min her. Og SÅ begynder det sjove ;)
Jeg kører (selvfølgelig) et program som involverer samtlige maskiner i centeret, hvor jeg dog skåner mit knæ en smule, men til gengæld klør jeg på for fuld skrue på ben og overkrop. Har nu været i gang i ca. 14 dage og resultaterne er så småt ved at vise sig. Heldigvis var jeg i forbindelse med genoptræningen af mit knæ også gået igang med mave og ryg (se evt. mit indlæg om "Projekt MOTINF", hvor i jeg gennemgår dette lidt mere), og det er nået dertil nu, at jeg rent faktisk kan se på min mave og tænke ..o0(Hmm. Ikke dårligt!) ;) Musklerne i armene er begyndt at titte frem så småt, hvilket jeg virkelig er glad for. Kan bliver helt barnagtig stolt når jeg viser mine begyndende triceps og biceps markeringer frem, og jeg ser sgu lidt frem til den dag jeg er mine "bingoflapper" helt til livs samt kan tage røven på mine nye kolleger i MOTINF ;) Udover almindeligt benpres, kører jeg også benpres på benene enkeltvis, og forsøger at træne musklerne henimod at kunne klare en sprint. Har set en video på bt's motionsside om dette, og generelt vil mine benpres øvelser være med til at lette min opstart på løbetræningen, når jeg prøver på det igen. Ja i teorien i hvertfald ;)

Alt denne træning har givet mig endnu et lille boost omkring mig selv og min krop, og jeg ville sgu forkæle mig selv lidt.

Derfor havde jeg aftalt med en veninde at vi skulle på shoppingtur og en tur i Change. Inden vi nåede så langt kom vi dog lige igennem Gina Tricot og H&M, hvilket kan være rigtig farligt. Især når man som jeg egentlig gerne VIL klæde mig feminint, men har problemer hver gang jeg skal "klemme" mig ned i noget af det jeg synes er pænt. har aldrig været i Gina Tricot før, men det skal jeg helt klart igen. Fandt en fin lille sort kjole med blonder foran, samt en hvid trøje med halvåben ryg og en fin fin blondekant. I H&M fandt jeg bl.a. en rigtig flot sort kjole og jeg kunne glædesstrålende konstatere at mine mavebøjninger i hvertfald også kan ses når jeg prøver tætsiddende skjoler. haps. Lige ind i skabet med den. Så er der kjole til julefrokosten ;)

Turen i Change var.. Hmm. Grænseoverskridende er nok det bedste ordvalg.

En ting er at jeg gik fra en 80B til 80D og ekspedienten egentlig ville have mig op i en dobbelt D, hvor jeg sgu satte grænsen. Dobbelt D ? What the hell! Gu er jeg ej.. Hrumph.

Noget andet er at man da ikke skal være genert... Alligevel sjovt så hurtigt man vænner sig til at der står en komplet fremmed kvinde og rager en på patterne. :/ Nå. Jeg fik prøvet et bjerg af bH-er og endte ud med to. En sort og en hvid, som begge kan ændres så de kan være med halterneck, stropløse eller med kryds på ryggen. De bH-er jeg bedst kunne lide viste sig at være push-up, og så er det vi kommer ind på kyllingefiletterne.... For med til en hver push-up bH med respekt for sig selv hører et orentligt bH-indlæg..

Og dem hun lige fik hevet frem mindede sjovt nok mest af alt om.. ja.. Kyllinge filetter. Både i farve, form og størrelse. Men er du vimmer de gør en forskel. Jeg har pludselig fået kavalergang. Hvad sker der lige for det ? Selv med 20%'s rabat blev det sgu 600 kr. Det er vist første gang jeg bruger så meget på et par bH-er ;) Er de så pengene værd? indtil videre ja. De sidder fantastisk, især lægger jeg mærke til at jeg faktisk ikke kan mærke jeg har den på, der er ingenting der strammer, ingen bøjler der generer og det er mig rent faktisk en GÅDE at jeg har kunne holde ud at gå i for lille bH i alle de år. Der skal ryddes op i skuffen derhjemme, men et par af mine gamle beholder jeg. Så må jeg bare leve med irritationen de dage jeg har dem på ;)

Nå. Jeg har sikkert mere jeg vil tilføje dette indlæg, men det må komme på senere :)

Støttekoncert til fordel for sårede soldater og deres pårørende

Fredag den 24/9-2010 er for mig en skelsættende dato.

Det var dagen hvor vi for første gang i Danmark oplevede en dansk soldat tage bladet fra munden og igennem sin musik fortælle om sine oplevelser før og under sin udsendelse i de kongelige danske sandfarvede klæder.

Martin Hoffmann Milo, også bedre kendt som M.I.L.O havde ud af egen pengepung stablet et støttearrangement op i Amager Bio, hvor der udover ham også deltog musikere som Rene Ibsen, Mund de Carlo og Terminal. Billetsalget gik dog ikke helt som forventet.
Facebookgrupen havde 550 "deltagere" men der troppede kun lidt over 200 op om fredagen, hvilket var en lidt flad fornemmelse. Koncerten startede med at Rene Ibsen troppede op på scenen iført M/84 kampbukser hvilket jeg må erkende jeg blev en kende forarget over. Nå. Nok om det. Det var til tider svært at høre hvad han sang om, men jeg fangede da så meget at der var en sang hvori han nævnte de soldater der døde fra hans hold (Casper og Sophia) og alt i alt var det en kende rørende. Stod i hvertfald selv med en klump i halsen og sendte en lille tanke til Afghanistan.
Herefter kom Mund de Carlo på scenen. Nu er jeg ikke såååå velbevandret i rapgenren, så jeg vil tillade mig at lyde som en komplet blondine og kalde deres band for en rap-konstellation, begående af rappende og syngende forsangere akkompagneret af et godt gammeldaws band, som kunne deres shit. De to forsangere hhv. sang og rappede sig igennem deres numre, og jeg var absolut underholdt. Igen.. Lyden var ikke fantastisk, det kunne være svært at høre teksten, men hele drivet og fornemmelsen kunne man ikke tage fejl af. De kunne sgu lide det de lavede og det samme kunne vi publikummer. Aftenens højdepunkt var helt klart M.I.L.O og de 220ish publikummer løftede næsten taget da de indledende toner til Farvel til 09 lød over højttalerne.

Det er i min bog det ultimativt bedste nummer han har lavet til dato, selv om Dansk Flag på min skulder følger godt efter og Når De Vender Hjem stadig giver mig kuldegysninger når der åbnes ild selv efter jeg har hørt nummeret mindst 100 gange. Meget kan man sige om M.I.L.O men hans tekster er ærlige, personlige og rammer plet for en skare af mennesker som normalt nok har en fornemmelse af at være glemte i det danske samfund.

Tilbage til koncerten. Var derinde med en gammel kollega, som selv er tidligere udsendt med KFOR, så det var lidt specielt og det føles lidt mere alvorligt og tæt på. Især når selvsamme nu efter så mange år døjer lidt med PSTD og man ved hvor svært det har været for ham. Som M.I.L.O siger i Farvel til 09 om veteraner "Det kan være svært at bevare roen indeni", og det har bl.a. han måtte sande.

Jeg bakker 110% op om vores drenge og piger dernede, og jeg ved at situationen nu for de hjemkomne er en helt del anderledes idag end dengang (hvor en debriefing efter missionen tilsyneladende bestod i at samle alle de hjemkomne soldater i et auditorium og spørge ud i plemnum, om nogen havde behov for psykologhjælp. gad vide hvor tit nogen rent faktisk rejste sig op og mandigt proklamerede at det havde han...), til i dag, hvor der arbejdes mere med folkene inden de "slippes fri i lokalsamfundet" igen, og vil jeg vil gøre mit til at samfundet tager hånd om deres folk når de vender hjem.

Så koncerten rammer alligevel tæt på, også for mig.. Men faktum er jo at jeg ikke selv soldat, aldrig har været udsendt, ingen familie der har været udsendt etc. og heldigvis ikke har oplevet at miste en ven i krig, så et eller anden sted kan man spørge hvorfor jeg brænder sådan for sagen.

Har svært ved selv at sætte fingeren på det, men det bunder nok i at jeg selv ville have det pisse dårligt ved at have været udsendt og så komme hjem og opleve et Danmark herhjemme som ikke selv havde taget stilling og kun havde lort at lukke ud om de udsendte, de faldne og den "på forhånd tabte sag".

Derfor har JEG taget stilling. Jeg kører bl.a. rundt med den lille gule sløjfe og tager mine diskussioner om primært krigen i Afghanistan som jeg efterhånden har en del viden om, og gør mit til at udbrede budskabet omkring STSOP (Støt sårede og pårørende, som også var tilstede ved arrangenmentet i form af en lille bod hvorfra der solgtes diverse effekter).

For en ting er at man kan være uenig i det grundlag vi er draget i krig på og i det hele taget være uenig i at danskere skal kæmpe for en sag som flere og flere mister troen på, noget andet er at vi som folk bør og skal bakke op om vores unge mennesker som vælger at tage den kamp. Vi skal bakke op om dem imens de er afsted og ikke mindst når de kommer hjem, og for manges vedkommende pludselig står uden forsvarets sikkerhedsnet. Nogen kommer hjem og forventes at kunne fungere i samfundet fra dag 1, og det er simpelthen utopi at tro at alle kan vandre psykisk uskadte væk fra krig. En helt anden ting er at jeg i "Livet efter Krigszonen" læste at 90% af alle amerikanske soldater der har været i kamp kommer hjem med en mindre hjerneskade, som følge af hjernen udsættes for rystelser når der eksploderer bomber/granater etc. omkring soldaterne, så selv når der ingen umiddelbar skade er at se, så gemmer der sig små skader i hjernehinden. Det er stof til eftertanke.

Status er nu at der planlægges en koncert med M.I.L.O og co. i Jylland og jeg kan kun håbe på at opbakningen derovre er større end den var i København.

Alle billeder er venligst gengivet med tilladelse fra M.I.L.O

Bogormen Anne

Jeg må jo nok indrømme at jeg læser en del.. Er lidt af en bogorm, og hvor andre nok bruger flest penge på musik og sprut, så kan jeg finde på at gå på saxo.dk når jeg vil forkæle mig selv.

Yndlingsgenren er helt klart krimi og spænding, gerne med et twist af det overnaturlige. Dean Koontz er helt sikkert et hit, men Clive Cusslers serier om "NUMA" er også ret interessante (og da jeg foretrækker at læse dem på engelsk, bliver jeg også temmeligt voldsomt udfordret, da mit kendskab til engelske maritime fagudtryk er begrænset . Det hjælper på det efterhånden dog )
Herefter kommer krigsfiktion/krigsskildringer hvorfor forfatterne Andy Mcnab, Chris Ryan og Tom Clancy pryder en del af mine bogrygge. Herudover diverse bøger om krigspsykologi, følgevirkningerne af indsættelse i krig(-slignende situationer), med hensyn til PTSD etc. samt "rejse-beskrivelser" af de danske soldaters oplevelser på internationale missioner, hvor jeg efterhånden har fået samlet mig en interessant samling. Bl.a. kan jeg stærkt anbefale "I morgen angriber vi igen" af Kim Hundevadt, hvis man vil have et dybere indblik i danskernes indsats i Afghanistan. Nå..

Så tit jonglerer jeg et par bøger ad gangen, alt efter hvad humøret lige er til. Pt. går aftentimerne ofte i selskab med en af fire bøger:

De Danske Tigre, af Lars Ulslev Johannesen
Lars Ulslev Johannesen var øverste mand i den enhed, som var sendt til Afghanistan for at afløse briterne i Musa Qala. Det tog dog også længere tid end beregnet, for den danske enhed kom straks under beskydning - og da de endelig nåede frem gik det rigtig galt. Talebanerne var her og der og alle vegne. Englænderne kunne ikke komme ud, og det var svært at få hjælp. I næsten 2 måneder var danskerne under belejring, og det varførste gang danske soldater var i egentlig krig siden 1864.

De danske tigre er en øjenvidneskildring af første karat, fortalt med indsigt, intensitet og sans for detaljen - samt med en karakteristisk galgenhumor. Man er med bag sandsækkene og i mandskabsvognene. Det er med livet som indsats.

Livet efter krigszonen, af Laurie B. Slone m.fl.
Livet efter krigszonen omsætter den nyeste videnskabelige og kliniske viden til nyttige, praktiske råd til danske soldater og deres pårørende. Den er skrevet af Matthew J. Friedman og Laurie B. Slone, de ledende forskere på det amerikanske nationale center for PTSD under krigsveteranministeriet, som er nogle af de mest anerkendte eksperter inden for de stressreaktioner, soldater verden over oplever efter at have været udsendt til en krigszone.

Livet efter krigszonen fortæller i overskuelig form om den normale følelsesmæssige proces omkring en udsendelse, hvorfor ´Battlemind´-mentaliteten kan give problemer i det civile samfund, hvordan man kan genskabe båndet til familien, hvad man selv kan gøre for at tackle de almindelige efterreaktioner, og hvornår man skal overveje at søge hjælp til at håndtere alvorligere problemer.

Arctic Drift, af Clive Cussler
When Dirk Pitt of NUMA® is almost blown to pieces in a lab explosion, he suspects sabotage. The lab in question belongs to a scientist hoping to use a rare mineral to combat greenhouse gases – but who would want to destroy our one chance to save the planet?

However, there are those who will do anything to control such a valuable prize. Pitt's investigations take him to the Arctic in search of a clue to the origins of this precious mineral. There he and NUMA® colleague Al Giordino must battle for survival against the hostile elements and evil megalomaniac who is about to plunge the North American continent into war . . .


Valhalla, Den samlede saga 1
Valhalla genfortæller myterne fra den nordiske mytologi, men tegneserien er også et eventyr i sig selv.
I første samlebind kan man blandt andet læse om, hvordan det hele begyndte, hvordan guderne kom til at se ud som de gør, og hvor Quark kommer fra. Bindet indeholder også en ny myte om Odins rejse og en bonustegneserie om sagnhelten Regner Lodbrog. Den samlede saga 1 indeholder historierne:

*Ulven er løs
*Thors brudefærd
*Odins væddemål

Kan helt sikkert anbefale alle med et lille barn i sig at få indkøbt Valhalla bogen. udover historierne som vi nok alle kender så er der et væld af skitser, notater og tanker omkring figurerne og det er faktisk rigtig morsomt at genlæse historierne, nå rman samtidig får et lille indblik i hvad der ligger bag.

Projekt MOTINF

Trofaste læsere af min endnu sparsomme blog, vil vide at jeg efter et besøg ved Inspirationsdag for Kvinder den 7/9-2010 blev ret hooked på tanken om Forsvaret som arbejdsplads, men i en bitter erkendelse af at jeg ikke har en kinamands chance for at komme ind i kraft af min alder, så er mit alternativ at jeg ser frem imod Hærens Indsats Styrke (HIS). Her er en minimal chance for at man på sigt kan indgå som bestanddel af de bevogtningsstyrker der aflaster de danske ISAF-hold når de skal på leave. (hvis du vil vide mere om specifikt den danske ISAF indsats, kan du klikke HER )Chancen er minimal, da det seneste Forsvarsforlig kun inddrager HIS i tiden op til 31/12-2010. Men hvem ved hvad næste år bringer! Om ikke andet kan jeg komme lidt tættere på "det rigtige soldaterliv", som trækker en "smule".

Jeg skal dog starte i MOTINFDEL (Motoriseret Infanteri Deling) og så tager vi den derfra. Jeg hører til ved Distrikt Jonstrup og de har heldigvis en dygtig MOTINFDEL som jeg nu vil gøre mit for at kunne "fittes" ind i. Måske mine støvede GSM-mand/Sanitetsmandskundskaber kan bruges her...

Så... Nu er mit Projekt MOTINF officielt skudt i gang. :)

Det indebærer endnu et vægttab, som jeg indtil videre har sat til 10 kg, og så tager vi den derfra. Det vigtigste er dog at min kondition forbedres, uden at mit knæ smadres, således at jeg kan honorere de fysiske krav som for kvinder er:

Forsvarets nye basiskrav (pr. 2007), og dermed også for Hærens Indsats Styrke (HIS) for kvinder i min aldersgruppe ( 30-39 år) er som følger:

- Enten 3000 meter løb på 19 min eller 20 km cykling på 55 min eller 8 km march på 68 min.

- Styrketest med 20 stk rygøvelser, 20 stk maveøvelser, 10 stk armbøjninger.

Vil du se kravene for mænd, og/eller for andre aldersgrupper er her linket til MOTINF Jonstrup's side om Fysiske krav.

I forbindelse med genoptræningen af mit knæ har jeg tidligere fået udleveret en del øvelser som primært koncentrerede sig om muskelgrupperne i benet og ikke mindst de stabiliserende muskler til knæet, samt lidt "tøseøvelser" som fyseoterapeuten kaldte det. Dvs. øvelser som bækkenbundsløft og balle-opstrammende øvelser. Herudover supplerede jeg med mit eget program med mavebøjninger, rygbøjninger samt et spinkelt forsøg på at komme i gang med armbøjninger. Jeg siger spinkelt fordi jeg var så svag i armene at jeg dårligt kunne lave 2 før jeg klynkede som en influenza syg mand. Herudover har jeg et balance board som jeg eksperimenterer lidt med. Hvorom alting er, så betød mit daværende program at jeg allerede var godt i gang med styrkeøvelserne og reelt set kun kunne forudse et problem med min kondition (og dermed belastningen af mit venstre knæ).

Det betyder at jeg nu har sat et tilstræbt træningsprogram op for mig som vil bestå af løb i henhold til Forsvarets Løbetræningsprogram, som "er baseret på tre måneders træning tre gange om ugen. Det er valgfrit hvilke dage du træner, men det anbefales at du holder en til to hviledage mellem hvert træningspas.
Træningspassene er bygget op så de består af en periode hvor du løber, og en periode hvor du går og hvor mange gange, du skal gøre det.", samt mine "gulvøvelser" derhjemme, dvs det stabiliserende samt lette styrketræningsprogram jeg tidligere har fulgt. Kombineret med en endnu mere grøntsagsvenlig indfaldsvinkel til mine madvaner BURDE det altså endnu ud med et vægttab. Ellers er der sgu ingen retfærdighed i verden. Programmet bliver tilstræbt, fordi jeg på forhånd formoder at mit knæ på et tidspunkt vil kræve en modificering af programmet.

Nu vil jeg starte med at få overstået mit første besøg ved genoptræningscenteret i Holbæk, og høre hvad fyseoterapeuten der siger til sagerne.

Intet nyt fra Vestfronten?

Det er så voldsomt længe siden jeg har haft overskud til at gøre noget ved min blog.. Der er også sket voldsomt meget i foråret, så et eller andet sted ville det også blot være en uoverkommelig opgave at forsøge at få sat ord på det hele.

Udover at jeg selvfølgelig var 3 uger i Skotland og Irland i marts og her oplevede en masse og mødte en masse søde mennesker, og rent faktisk formåede at være sammen med min søster i en hel uge uden at vi slog hinanden ihjel, men til trods for at det nu er adskillige måneder siden har jeg stadig ikke taget mig sammen til at få skrevet mine oplevelser ind på computeren, eller overvejet hvilke billeder jeg ville dele her på bloggen. (jeg skal nok få det gjort.. Men ting tager tid!)

Jeg har været til World Dog Show i Herning i, haft en fræk lille sommerflirt med en sød soldat, været næsten en måned på sommerferie, der som sædvanlig blev brugt på at ture Jylland tynd og få redet en masse, blevet opereret i knæet, badet i Vesterhavet, været i diverse Zoo's, været til Grøn Koncert i Aalborg, besøgt en masse venner og bekendte, hunden fik konstateret hjerte- og lungeorm, tilmeldt mig en matchmaking side, flyttet for en veninde, er startet op med hjemmeværnet igen, rendt til den mest nuttede fysioterapeut samt læge i tide og utide grundet smerter i knæet etc, skreget mig hæs med vennerne i forunderlig livgivende ekstase over at se FCK kvalificere sig til Champions League, været til fotosession med en flyverhjemmeværnseskadrille (hvilket der er kommet nogen rigtig gode billeder ud af, men i må nøjes med mit fine uniformsbillede her) og til Inspirationsdag på Høvelte Kaserne, hvor jeg begge steder har nødt nogen rigtig søde mennesker, fået mig et bijob som vagt ved et dørmandsfirma, været på et par dates, blevet brændt af et utal af gange og måske skabt grundlag for en udvidelse af ven-/inde kredsen og rent faktisk har jeg helt alvorligt overvejet en karriere i forsvaret (dukker sig for imaginære flyvende porcelænstallerkener som med millimeter sikker præcision netop nu affyres fra Synne's hånd ;) ), alt imens jeg forgæves forsøger at få styr på mit privatliv. Huset er stadig til salg og mit kærlighedsliv ligger i ruiner, fordi jeg til stadighed ikke formår at få samlet brikkerne rigtigt på øverste etage.

Men hvorom alting er.. Så klør jeg stadig på. Jeg ved at mine problemer ikke er andet end udfordringer der kan løses, om end det tager sin tid.

Inspirationsdag for Kvinder, Høvelte 7/9-2010

I en kåd brandert inden FCK-Rosenborg lovede jeg min nye veninde Pia at tage med hende til Inspirationsdag for Kvinder på Høvelte Kaserne den 7. september. Den første hurdle kom da jeg forsøgte at tilmelde mig på forsvarets hjemmeside, hvor jeg blev bedt om at angive min alder, hvilket medførte en beklagende email fra rekrutteringen om at jeg ”faldt uden for målgruppen”; med mine 32 år. Altid rart at få at vide at man er for gammel til noget. Nå, men det er ikke værre end at jeg skriver tilbage at jeg allerede er i hjemmeværnet, og blot ønsker at komme ind og ”snuse” lidt til materiel etc. hvorefter jeg var meget velkommen.

Dagen oprinder og Pia og jeg tropper op i vores hjemmeværnsuniformer, totalt klar til kamp og hvis vi ser bort fra at vi selvfølgelig kom for sent, fordi trafikken var helt hen i vejret og jeg måske burde have forudset at det ville tage mere end en time og 50 minutter at komme til Høvelte fra Sandby, så var det da ikke specielt pinligt da vi blev sendt ind til alle tøsebørnene nærmest som de første.. Halløjsa.. Ja vi har godt nok uniform på, men øøøøh… Nej det er ikke ligesom os der skal holde foredrag.. :D

Efter det obligatoriske grin fra officerskadetterne om at ”nu forventer vi at i gør os lidt ære, når nu i er inde i systemet”, hvorefter vi skulle i gang med eksercitsen. Suk.. Det er så 10 år siden jeg har gået i geled, og jeg gik seføli placeret mig således at jeg gik forrest. Nå.. det er åbenbart lidt som at cykle for helt havde jeg da ikke glemt alt det GIV AGT, TIL HØJRE RET etc. Det var helt hyggeligt med alt den retten ind igen :) "rette-rette-møffe-møffe".. :D Savnede bare vores gamle delingsfører Bjarne Spangler som grinende lavede lidt appeller med os på Christiansminde tilbage i 2000, fordi vi plagede den stakkels mand om det i en hel uge! Efter vi lige fik slået fast at ikke alle havde styr på højre og venstre, og fået delt os op i tre grupper, begav vi os ned til forsyneren som sørgede for at få iklædt resten af slænget.

Vi fik smurt noget sløring i ansigterne og begav os ud til dagens første arrangement. De tre grupper fordelte sig ved hhv. Hjemmeværnet (MOTOV), Beredskabet og dagens helt absolutte højdepunkt.. Terrænkørsel med PMV (G113 samt Piranha).

Pia og jeg startede med en lille hyggesnak med spejderne fra det motoriserede overvågningsenheder fra distrikt Jonstrup, som jo er "mit" distrikt, så det var lidt interessant. Sakset fra hjemmeværnets artikelside finder jeg dette:

Motoriserede overvågningsdelinger
De motoriserede overvågningsdelinger er en del af 3.000-mandsstyrken i lokalforsvarsregionerne.
Hvert lokalforsvarsområde skal råde over to delinger, der hver omfatter syv køretøjer. De skal arbejde sammen to og to, mens delingsføreren styrer den syvende bil. På hvert køretøj skal der være tre mand.
Køretøjerne af typen Mercedes Geländewagen bliver udstyret som hærens, hvilket vil sige med avanceret udstyr til natobservation. Hvert køretøj er desuden armeret med et let maskingevær og hver gruppe råder over en dysekanon samt panserværnsvåben.
Hver mand får udstyr til natobservation og på hvert køretøj er der en geværgranatkaster.
De motoriserede overvågningsdelinger har til opgave at opklare og overvåge fjenden.

Efter en snak og lidt pilleri ved M/95, M/96, et lille LMG plus lidt større pilleri ved deres kampveste som var spækket med alverdens spændende grej hev en af gutterne os med i en hurtig tur i GD ud igennem den lille terrænbane der er tilknyttet kasernen. Ingen tvivl om at han synes det var skægt, men vi to tøser der var afsted sammen skreg af grin. Øv. jeg vil osse omskoles til GD!
Herefter var det tid til en snak med Beredskabet, og lidt vandslangeleg og så var det endelig tid til en tur med Piranhaen! Yay! Se det er noget jeg har sukket efter i et par år nu, og turen i Piranhaen er noget jeg vil mindes længe fremover. Den varme duft af diesel lige i æ' fjæs, lyden af motoren der fik fuld gas, vinden i håret og ja.. bare fornemmelsen. Jeg følte mig rigtig i mit es deroppe med udsyn ud over stepperne. Får jeg nogensinde muligheden igen, bliver det dog med solbriller/kørebriller samt et tørklæde for munden ;)

Turen i den gamle PMV G113 var omvendt en lettere nostalgisk tur og temmelig ublid køretur hvilket for mit eget vedkommende medførte et trykket ribben og en forsløjet røgsøjle.. Jeg tror ikke kørerne var ligeglade, men måske havde de bare ikke gennemtænkt situationen til fulde.. Situationen er som følger: 5 tøser placeres i et hul på ca. 2 m2. Der er så godt som ingen muligheder for at holde fast i noget og hullet er foret med stål. Tilsæt her et terrængående køretøj som bevæger sig igennem landskabet med en hastighed imellem 30 og 50 km/t, hvilket indebærer hop, sprællen, paniske forsøg på at holde sig på benene, tøser der kastes hid og did imellem hinanden, med særdeles gode chancer for reel skader til følge. Hvad gik der lige galt her?

Som jeg så tørt kunne konstatere to dage efter på facebook i vores lille forum:

Efter at have vurderet situationen ud fra et taktisk synspunkt er jeg kommet frem til at reel skader KUNNE have været undgået i såfald kursisterne havde været udstyret med fragmentationsveste eller lignende polstring.

Men HEY! det var det værd. Men det er nok værd at overveje en anden gang, om man ikke lige skal give passagerne noget at stå imod med. Det gør immervæk turen lidt sjovere at man ikke er ved at brække sig af smerte.

Herefetr blev vi kørt ud til et skydeareal hvor vi fik lov til at skyde med noget FX ammunition. En smule flad fornemmelse når man er vant til rigtig ammunition, plus at vi egentlig var blevet lovet i indkaldelsen at vi skulle lege med Laser Duel systemet, som jeg stadig har til gode til trods for 10 år i hjemmeværnet.

Efter "skydningen" røg vi tilbage til kasernen hvor der blev budt på skibber labskovs og feltrationer, som godt nok har forbedret sig en kende på 10 år. Ser vi bor fra det faktum at NOGEN havde tømt størstedelen af de udleverede feltrationer for chokolader barer, så er der kommet spændende ting til såsom Tun med Basilikum. Det er sgu mums !

Der blev hygget omkring bordene og diskuteret med de fremmødte kvindelige soldater, så da "Spørgetimen" med dem gik i gang var vi godt varmede op. HVer af de tre indbudte kvindelige soldater havde forberedt et lille oplæg, som egentlig var temmelig tørt, men det blev der rådet bod på efterhånden som der kom gang i spørgsmålene. Der blev især fokuseret på det at være ene "høne" i f.eks. et helt kompagni, det at skulle være bedre end sine mandlige kolleger, det at have kvindelige privilegier, som man et eller andet sted bør se stort på for ikke at miste sine mandlige kollegers respekt, det faktum at kvinder ikke skal honorere de samme fysiske krav som mændene, der allerede på forhånd et eller andet sted stiller dem dårligere end mændene (her anbefalede de at man træner efter at kunne honorere de SAMME krav som mændene, og ikke på blot at "snige" sig igennem). Faktum er at kvinder som udgangspunkt ikke er så stærke som kvinder, men når vi lader dem komme ind på lempede krav, svækker vi så ikke på forhånd de mandlige kollegers tiltro til dem? Hvis en mand er buddy med en kvinde, og han ved hun kun kan slæbe 75 kilo, og han vejer 95.. Tror I så han er tryg ved hende? Og så kan hun sgu være en lige så god feltmæssig uddannet soldat som ham, men jeg forstår godt den mulige skepsis.

Kvinder skal deltage i forsvaret af Danmark JA.. Men ikke for en hver skyld!